TV produktnyt

Panasonic satser på ny Smart TV platform

- Kommer der danske streaming apps til FireTV?

Panasonic har benyttet CES 2024 messen i Las Vegas til at præsentere et par nye 2024 OLED TV modeller (Z95A og Z93A). Der er som sædvanlig mindre forbedringer i vente, men en væsentlig ændring på de nye modeller er, at man skifter fra sit eget MyHomeScreen Smart TV system til Amazon’s Fire TV platform.

MyHomeScreen var bygget på Firefox OS og har manglet en del, blandt andet på udvalget af apps. Skiftet til FireTV vil betyde nemmere adgang til opdaterede udgaver af internationale apps, mens FireTV platformen dog ikke er så kendt på danske breddegrader.

Således skal det blive interessant at se om f.eks. DRTV og TV 2 Play er på vej med apps til FireTV, eller om de vurderer at markedet er for lille. Læs nyt om udviklingen her

DIGITALT.TV testede tilbage i marts 2020 en FireTV stick, og her kunne vi sideloade flere danske Android TV apps. Så skridtet fra at lave en Android TV app til at konvertere den til en officiel FireTV app er nok ikke så stort, og det kan naturligvis gøre det realistisk, at de dukker op, nu hvor det bliver mere aktuelt i Danmark med Panasonic. Det hører dog også med, at Amazon skulle arbejde på at erstatte det Android baserede FireTV med sin egen udviklet kode.

Kilde: Panasonic pressemeddelelse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard