Viden

Optag tv – muligheder og begrænsninger

Der bliver flere og flere muligheder for at optage dine tv-programmer helt digitalt, altså i samme kvalitet som de udsendes.
DIGITALT.TV gennemgår her de overordnede temaer uddyber når de gælder nogle af de største tv leverandører på det danske marked, i forhold til at optage dine favoritprogrammer.

Digitale kopier – rettigheder og begrænsninger

Optag tvDet var aktuelt selv på de gamle VHS videomaskiner, og er det også i den digitale tidsalder, begrebet kopibeskyttelse. Det er ikke blevet mindre aktuelt af digitaliseringen af tv-signalerne, nærmest tværtimod. I en tid hvor rettighedshaverne til film, tv-serier med mere kæmper med fildeling på Internettet, så er man ikke glade for at alle og enhver kan lave 1:1 digitale optagelser fra tv-kanalerne. Derfor må tv-udbydere som Boxer, YouSee, Canal Digital, Viasat osv. sørge for, at du ikke kan hente dine digitale optagelser ud af deres godkendte bokse.

Digital optagelsesmuligheder

Der er efterhånden flere muligheder for at optage tv indhold digitalt. De mest almindelige er

  • Set Top boks med indbygget harddisk optagelsesmulighed
  • Set Top boks med mulighed for ekstern harddisk optagelse
  • Fladskærm med mulighed for ekstern harddisk optagelse
  • DVD/Blu-Ray boks med digital tuner og intern harddisk
  • Digital tuner til PC enten intern som kort eller via USB/Firewire eller netværksstik

Digitale arkiveringsmuligheder

dvdrecDet sikre valg, såfremt du ønsker at optage og arkivere tv frit, er at anskaffe dig en tuner til din computer. Det skal være en tuner der virker til den signaltype du har, altså enten Kabel-TV (DVB-C), Satellit TV (DVB-S2), Antenne TV (DVB-T). Her optager du signalet direkte ned på din computers harddisk, og uden begrænsninger i forhold til hvad du kan gøre med det i forhold til at redigere eller brænde optagelsen på en DVD eller Blu-Ray disk.

Der findes også set top bokse på markedet, der både tilbyder optagelse på harddisk og giver mulighed for at du kan hente optagelserne ud af denne harddisk. Men se dig for og undersøg det specifikt, for det er ikke alle.

På fladskærmsfronten tilbyder flere og flere producenter også, at man kan optage tv direkte via at tilslutte en ekstern usb harddisk til fladskærmen. Her er det typisk ikke muligt at hente optagelser ud, da de ligger beskyttet på harddisken. Læs mere om optagelse via fladskærmen her

Digitale optagelsesmuligheder fordelt på tv-udbyder

Herunder har du mulighed for at se, hvilke muligheder der er, fordelt på den tv-udbyder du måtte være interesseret i. Det er bare at klikke på den fane, du er interesseret i.

feature stofaStofa

Stofa tilbyder, som den eneste af de i denne artikel nævnte, Ikke på en official boks, der kan optage. Zaptor boksen fra Stofa tilbyder udelukkende start forfra funktion på en række kanaler og mulighed DR arkiv og desuden TV2 On Demand mod merbetaling.

Ønsker du at kunne optage, skal du derfor investere i en DVB-C boks eller fladskærm med PVR funktion, eller alternativt optage via en DVB-C tuner på en computer.

Desuden findes der også lavpris tilbud som Bluetinum/Denver, der tilbyder en boks med mulighed for optagelse på ekstern USB harddisk. (kun ukodede kanaler)

feature youseeYouSee

YouSee tilbyder en godkendt boks med mulighed for at optage. Det er YouSee Plus boksen Samsung SMT-H3126.

Desuden findes der også lavpris tilbud som Bluetinum/Denver, der tilbyder en boks med mulighed for optagelse på ekstern USB harddisk. (kun ukodede kanaler)

Læs mere om TV via PC

feature boxerBoxer / DVB-T

Boxer tv, der leverer tv via den almindelige tv-antenne, byder på en række muligheder, når det kommer til bokse med mulighed for at optage tv. Alle de godkendte bokse optager dog tv i et format, så du ikke kan hente det ud og arkivere det frit, f.eks. på en DVD. De ukodede DVB-T kanaler kan naturligvis også optages.

Se alle vores anmeldelser af godkendte Boxer TV bokse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard