Oprah with Meghan and Harry
NENT Group melder at ”CBS presents Oprah with Meghan and Harry”, hvor Oprah Winfrey sætter sig ned med prins Harry og Meghan, hertugen og hertuginden af Sussex, til en intim samtale, sendes mandag den 8. marts klokken 21:00 på TV3 og efterfølgende på Viafree.
Oprah Winfrey vil tale med Meghan, hertuginden af Sussex, i et omfattende interview, som dækker alt fra at træde ind i livet som royal, ægteskab, moderskab og filantropisk arbejde, til hvordan hun håndterer livet under intenst offentligt pres. Senere tilslutter prins Harry sig interviewet, når de taler om parrets flytning til USA og deres fremtidige håb og drømme for deres voksende familie.
Denne special er produceret af Harpo Productions. Executive producenter er Terry Wood og Tara Montgomery. Co-executive producer er Brian Piotrowicz. Denne special distribueres internationalt af ViacomCBS Global Distribution Group. Den to timer lange primetime-special er planlagt til udsendelse søndag den 7. marts fra kl. 20:00 til kl. 22:00 på ET/PT på CBS Television Network i USA.
Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag