Branche-Nyt

Oppo’s Ultra HD Blu-ray afspillere får Dolby Vision support

oppo udp-203 Dolby VisionDer er endnu ikke så mange Ultra HD Blu-ray afspillere på markedet. Vi har testet modellerne fra Samsung og Panasonic, mens Sony’s første Ultra HD Blu-ray afspiller først dukker op engang næste år.

Udover disse og en model fra Philips, så har High End producenten Oppo nu også fremvist deres første model på den amerikanske Cedia messe. Det særligt spændende ved denne model er, at det rapporteres, at den kommer med Dolby Vision HDR support, hvilket de øvrige på markedet ikke har.

Der er ganske vist endnu ikke Dolby Vision Ultra HD Blu-ray skiver på markedet, men de ventes at komme i 2017, og så er der i hvert fald én maskine, der kan håndtere disse.

Eftersom hverken Samsung eller Panasonic har Dolby Vision support på deres 2016 TV, så er de nok mindre oplagte kandidater til at komme med Ultra HD Blu-ray afspillere med Dolby Vision support, med mindre de skifter kurs i deres 2017 produktprogram.

LG har Dolby Vision support på flere af deres 2016 TV, så en Ultra HD Blu-ray afspiller i 2017 fra dem virker mere sandsynlig. Men Oppo kan altså meget vel blive den første model, der kan købes med Dolby Vision support.

I samme kategori

Back to top button