TV-Nyt

Oplev Wozniacki i HD i French Open

eurosport hdOm en uge får du som seer mulighed for at følge alle Caroline Wozniackis kampe på tætteste hold, når French Open skydes i gang. Canal Digital giver nemlig nu danskerne mulighed for at opleve alle topspillerne i aktion til French Open – og det bliver i verdens bedste billedkvalitet og med formidabel lyd.

For første gang nogensinde kan Canal Digital sammen med Eurosport HD nu tilbyde deres seere alle French Open-kampene i en så knivskarp kvalitet, at det føles, som var man selv tilstede på det franske Roland Garros Stadium. Eurosport HD sender masser af timers tennis fra turneringen – her i blandt samtlige af Caroline Wozniackis kampe, som alle sendes i HD-kvalitet.

”Vi gør vi altid vores ypperste for at give vores kunder den bedste sportsoplevelse. HD-billedkvaliteten er som skabt til sport, hvor det virkelig tilføjer en helt ny dimension af intensitet for seerne. Derfor er det vigtigt for os at kunne udbyde så meget sport som muligt i HD. Det gør simpelthen seeroplevelsen langt bedre, og derfor glæder det os også rigtig meget, at vi i år kan tilbyde et fantastisk program af toptennis i den bedste kvalitet”, siger Catja Middelboe Andersen, kommunikationsdirektør hos Canal Digital.

Som Canal Digital-kunde er man således gennem sit abonnement sikret masser af French Open i HD, og man kan på den måde følge danskeren Caroline Wozniacki i aktion, mens hun – forhåbentlig – kæmper sig til tops ved den prestigefulde tennisturnering og derved kommer endnu tættere på titlen som verdens bedste, kvindelige tennisspiller.

”Ved at sende French Open i HD-kvalitet åbner vi for alvor op for en helt ny verden, hvor seeren vil blive forbløffet over den ekstreme detaljegrad, hvor selv hårene på tennisbolden og grusstøvet i luften vil være synlige – og med Wozniackis afgørende kampe er der for danskerne lagt op til den mest spændende French Open til dato”, siger Catja Middelboe Andersen.

HD-kampene kan opleves, uanset om man er parabol- eller kabel-kunde via Family Mix eller digitalt spejl? Man skal dog have en HD-ready fladskærm, en HDTV-box og adgang til HD-kanaler.

Ifølge DIGITALT.TV’s oplysninger så bliver nogle af Wozniackis kampe dog vist på Eurosport 2 HD som Canal Digital ikke tilbyder.

Læs mere om de forskellige tv-pakker og HD-kanaler på www.canaldigital.dk.

Caroline Wozniacki

I samme kategori

Back to top button