Op til DVB-T2 omlægning – Boxer tilbyder deres DVB-T2 boks med 50% rabat
Den 31. marts 2020 omlægges tv-antennesignalet. Ændringen er nu udsat til 2. juni. Det sker på baggrund af en politisk beslutning, hvor frekvenser over 700 MHz bliver frigjort til mobiltelefoni. Omlægningen medfører, at dit tv eller tv-boks skal have DVB-T2 for, at du kan se dine tv-kanaler. Dette gælder både Boxers kanaler og DRs kanaler.
I den anledning så tilbyder Boxer lige nu, at man kan købe en tv-boks med DVB-T2 med 50 % i rabat. Det er deres Smartbox model, som vi tidligere har testet her på DIGITALT.TV. Læs testen her
Normalprisen for Boxer Smartbox er 799 kr., men sælges altså lige nu til 399,50 kr. Rabatten forudsætter at man bestiller via Mine Sider selvbetjeningssiden på Boxer.dk
Har dit udstyr DVB-T2?
Har du kanaler som TV3+, 6’eren, TV 2 Zulu, TV 2 Fri, Discovery, Paramount Network, TV3 Sport, TV3 MAX, Canal 9, Eurosport 1 , Eurosport 2, ID Discovery, Animal Planet, TLC, ZDF, Disney Channel på kanallisten, så har dit udstyr DVB-T2.