Allente

OL i 4K / Ultra HD – Allente har åbnet for Eurosport 4K på 1 grad vest

Her på DIGITALT.TV havde vi egentligt ikke regnet med OL dækning i Ultra HD / 4K / HDR på vores breddegradder, men nu er der dukket en Eurosport 4K kanal op på 1 grad vest hos tv-udbyderen Allente. Kanalen er midlertidig og udsendes kun under OL. BEMÆRK UHD kanalen er ikke tilgængelig for tidligere Viasat kunder. Selv om Canal Digital og Viasat nu er slået sammen under Allente, så er gamle kunder fra de to selskaber stadig bundet af visse kanaludbudsforskelle.

Det er ikke noget, der har været nogen form for annoncering af os bekendt, men naturligvis glædeligt at nogle danske seere får adgang til at opleve indhold fra OL en højere opløsning end HD.

Lige her hvor vi tjekker så er der genudsendelse af dagen fodboldkamp mellem Sverige – USA i kvindernes fodboldturnering. 4K udgaven er udelukkende med engelsk kommentar lydspor.

Kanalen udsendes på 1 vest:   11389 H DVB-S QPSK 24500 7/8

 

I samme kategori

Back to top button