Branche-Nyt

Oister tilføjer Podimo til OiSTERtainment-universet

Podimo Premium bliver nu en del af OiSTERtainment-universet, der allerede byder på streaming, film, TV og musik. Med indgåelsen af samarbejdet kan OiSTER-kunder nu se frem til at kunne vælge et mobilabonnement, hvor Podimo Premium er inkluderet, og som giver adgang til en verden af eksklusive podcasts og lydfortællinger.

Med et abonnement med Podimo Premium inkluderet får kunderne ubegrænset podcaststream fra Podimos eksklusive katalog af podcasts samt ti timers lydbogsstream om måneden.

“Vi har glædet os meget til at kunne løfte sløret for vores nye partnerskab med Podimo. Vi ved, at rigtig mange af vores kunder bruger OiSTERtainment-universet, og at de særligt er glade for at streame lyd. Derfor passer Podimo også perfekt til OiSTERs kunder, fordi podcast og lydbøger i sin natur muliggør, at lytteren kan synke ind i en god fortælling, når han eller hun er på farten eller skal bruge hænderne til at overstå dagens praktiske gøremål, men gerne vil underholdes samtidig,” siger Anthony Lim, direktør for OiSTER.

Unikt samarbejde 

Det har i nogen tid været på tegnebrættet, at OiSTER gerne ville udvide sit OiSTERtainment-univers ved at inkludere lydfortællinger. Det skulle dog være med den rigtige partner, forklarer direktør i OiSTER Anthony Lim:

“Podimo tjekker alle boksene af, for med et kæmpe bibliotek af podcasts og lydbøger i verdensklasse er der altid en god historie lige ved hånden, uanset hvad man foretrækker som lytter.”

Også hos Podimo er begejstringen stor over det nye samarbejde, som udgør virksomhedens første hard-bundle-partnerskab i Danmark. Ifølge Podimo er partnerskabet med til at skabe værdi for både Podimo og OiSTER:

”Vi er superglade for endelig at kunne løfte sløret for Podimos allerførste hard-bundle-partnerskab i Danmark. Det er et spændende og vigtigt samarbejde for os – og bestemt ikke det sidste af slagsen. Der er ingen tvivl om, at vi ser en stor værdi i, at endnu flere nu får glæde af vores omfattende lydunivers, og vi er rigtig glade for, at OiSTER netop har haft øje for det. Partnerskabet åbner op for en masse nye muligheder, både for os og OiSTER, og vi kan allerede nu løfte sløret for, at vi i 2023 kommer til at arbejde på en række af større partnerskaber – til gavn for både partnerne og de mange danskere, der har taget lydformatet til sig,” siger Emilie Korning, Head of Marketing Denmark hos Podimo.

Ønsker man at få Podimo Premium med i sit OiSTER-abonnement, kan man vælge mellem to abonnementsløsninger:

Et abonnement til 129 kr./md. med Podimo Premium inkluderet samt Fri Tale og SMS/MMS og 45 GB data, hvoraf 16 GB kan bruges i EU.

Et abonnement til 199 kr./md. med Podimo Premium og en musiktjeneste med over 90 millioner muisknumre i Hi-Fi-lyd inkluderet samt Fri Tale og SMS/MMS og 90GB data, hvoraf 24GB kan bruges i EU.

Kilde: Oister presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard