MånedsguidesSkyShowtime Nyt

Nyt på SkyShowtime i november 2023

November på SkyShowtime byder på premiere på de helt nye Frasier afsnit, hvor Kelsey Grammer vender tilbage i glansrollen som seriens hovedperson, Dr. Frasier Crane. Der er også premiere på serien Fellow Travelers, der er skabt af den Oscar®-nominerede Ron Nyswaner. November byder også på serien Dreamland, der med en god portion sort humor udforsker kvindelige relationer på tværs af generationer. På filmfronten så byder november byder blandt andre på TÁR med Cate Blanchett i hovedrollen som den ikoniske musiker Lydia Tár.

3. nov
Kan streames på SkyShowtime
Serie Komedie
Seriepremiere | Ugentlige afsnit | 6.8 | 2023–
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Frasier, den ikoniske komedie vender tilbage og kommer på SkyShowtime. Kelsey Grammer er ledende producer af den nye serie, hvor vi følger Frasier Crane (spillet af Grammer) i næste kapitel af livet, hvor han vender tilbage til Boston, Massachusetts, hvor han møder nye udfordringer, skaber nye relationer og måske endelig kan opfylde en gammel drøm eller to. Frasier er tilbage!

Afsnit 1-2 kan streames fra 3. november med nye ugentlige afsnit derefter. Der er 10 afsnit i sæsonen i alt.

Ud over Grammer byder den nye serie på Jack Cutmore-Scott i rollen som Frasiers søn Freddy, Nicholas Lyndhurst som Frasiers gamle collegekammerat er nu universitetsprofessor Alan, Toks Olagundoye ses i rollen som Olivia, Alans kollega og leder af universitetets psykologiafdeling, Jess Salgueiro som Freddys roomie Eve og Anders Keith som Frasiers nevø David.

Frasier 2023
Toks Olagundoye som Olivia, Kelsey Grammer som Frasier Crane og Nicholas Lyndhurst som Alan.
Foto: Chris Haston/Paramount+
Frasier 2023 Freddy Eve
Kelsey Grammer som Frasier Crane, Jess Salgueiro som Eve og Jack Cutmore-Smith som Freddy
Foto: Chris Haston/Paramount+

Reboot udgaven er lagt i hænderne på Chris Harris (How I Met Your Mother) og Joe Cristalli (Life in Pieces), som også er executive producers sammen med Grammer, Tom Russo og Jordan McMahon. Den legendariske tv-instruktør (og medskaber af Cheers) James Burrows instruerer de første to afsnit.

Det bliver til et enkelt gensyn for Bebe Neuwirth dukker op i rollen som dr. Lillth Sternin, Freddys mor, i et enkelt afsnit.

Det er i år 30 år siden, den originale Frasier havde premiere på tv, og serien er stadig indehaver af rekorden med flest Emmy-priser for en komedieserie med 37 vundne og 107 nomineringer. Den originale serie kan også streames på SkyShowtime.

9. nov
Kan streames på SkyShowtime
Film Gyser / Thriller
| 6.1 | 2023
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

I denne nye thriller fra den visionære filmmager M. Night Shyamalan tages en familie, der er på ferie i en fjerntliggende hytte, til fange af fire bevæbnede fremmede, som tvinger dem til at træffe et helt umuligt valg for at undgå jordens undergang. Hovedrollerne i Knock at the Cabin spilles af Dave Bautista (Dune), Emmy®-nominerede Jonathan Groff (Mindhunter), Ben Aldridge (Fleabag), Nikki Amuka- Bird (Old), nytilkomne Kristen Cui, Abby Quinn (Little Women) og Rupert Grint (Harry Potter-filmserien).

10. nov
Kan streames på SkyShowtime
Film Drama
| 7.4 | 2022
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

TÁR fra Focus Features og Universal Pictures International vil kunne streames eksklusivt på SkyShowtime fra d. 10. november.

Fra producer-forfatter-instruktør Todd Field kommer TÁR med Cate Blanchett i hovedrollen som den ikoniske musiker Lydia Tár. TÁR udforsker magtens skiftende natur, dens indflydelse og berettigelse i vores moderne verden. Lydia Tár anses i vide kredse for at være en af de største nulevende komponister/dirigenter og er den første kvindelige chefdirigent nogensinde i et betydningsfuldt tysk orkester.

I filmen fra tre gange Oscar®-nominerede filmmager Todd Field med to gange Oscar-vinder Cate Blanchett i hovedrollen møder vi Tár på toppen af sin karriere, mens hun forbereder både udgivelsen af en bog og en med spænding ventet live-opførelse af Mahlers 5. symfoni. I løbet af de efterfølgende uger begynder hendes liv at falde fra hinanden på en usædvanlig nutidig måde. Resultatet er en svidende undersøgelse af magten og dens indflydelse og berettigelse i dagens samfund. På rollelisten ses også Nina Hoss, Noémie Merlant, Sophie Kauer, Julian Glover, Mark Strong, Allan Corduner og Sylvia Flote.

Underlægningsmusikken til TÁR er komponeret af den Grammy-vindende komponist Hildur Guðnadóttir, som er den første kvindelige komponist, der har vundet en Oscar, Golden Globe og BAFTA Award for bedste originale score.

19. nov
Kan streames på SkyShowtime
Serie Drama
Seriepremiere | Ugentlige afsnit | 8.2 | 2023
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Fellow Travelers, der er skabt af Oscar®-nominerede Ron Nyswaner (Philidelphia, Homeland) og baseret på en roman af Thomas Mallon, er en episk kærlighedshistorie og politisk thriller, der fortæller om det omskiftelige kærlighedsforhold mellem to meget forskellige mænd. Matt Bomer spiller den karismatiske Hawkins Fuller, der har en politisk karriere bag kulisserne. Hawkins møder Tim Laughlin (Jonathan Bailey), en særdeles idealistisk ung mand. De indleder et forhold netop på det tidspunkt, hvor Joseph McCarthy og Roy Cohn erklærer krig mod samfundsnedbrydere og seksuelle afvigere og starter en af de mørkeste perioder i amerikansk historie i det 20. århundrede.

21. nov
Kan streames på SkyShowtime
Serie Drama / Komedie
Seriepremiere | Ugentlige afsnit | 6.3 | 2023–
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Dreamland er et storslået drama om hemmeligheder, løgne, kærlighed og håb i en familie med fire søstre. Serien udspiller sig i den engelske kystby Margate og udforsker med en god portion sort humor kvindelige relationer på tværs af generationer. Den ældste søster Trish (Freema Agyeman) er gravid for tredje gang, og hendes to søstre Clare (Gabby Best) og Leila (Aimee-Ffion Edwards) samles omkring hende sammen med deres mor (Frances Barber) og deres barnepige (Sheila Reid). Men da deres sidste søster Mel (Lily Allen) dukker uventet op i deres liv igen, er hele familien i fare for at krakelere.

Månedens øvrige igangværende serier med ugentlige episoder

Kan streames på SkyShowtime
Serie Komedie
Seriepremiere | 7.8 | 2023–
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

SkyShowtime er klar med de første to afsnit af Poker Face på SkyShowtime den 15. september med nye afsnit til rådighed hver følgende fredag.

Rian Johnson er den kreative forfatter, instruktør og producer bag hitfilmene Knives Out og Glass Onion, og hun står bag Poker Face, som er en “ugens mysterium”-serie i 10 afsnit. Serien følger den Emmy-nominerede Natasha Lyonne som Charlie Cale, der har en helt ekstraordinær evne til at afgøre, når nogen lyver. Hun tager på tur i sin Plymouth Barracuda, og ved hvert stop møder hun nye mennesker og underlige forbrydelser, som hun bare må opklare.

Serien har fået fantastiske anmeldelser og er hurtigt blevet certificeret fresh på Rotten Tomatoes med en kritikerscore på 98%. Oven i Lyonne’s Emmy®-nominering for “Outstanding Lead Actress in a Comedy Series”, blev Poker Face nomineret for Stunt Coordination (Thomas Place), Production Design (Judy Rhee, Martha Sparrow, Cathy T. Marshall) og Guest Actress (Judith Light for “Time Of The Monkey”) samt fået fire Gold Derby nomineringer og fem Hollywood Critics Association Television Award nomineringer.

I hovedrollen ses Nztasha Lyonne (Russian Doll, Orange is The New Black), der udover at fungere som executive producer for selskabet Animal Pictures også har skrevet og instrueret et afsnit i serien. Poker Face har en imponerende række gæstestjerner på rollelisten, blandt andre: Adrien Brody, Angel Desai, Audrey Corsa, Benjamin Bratt, Brandon Michael Hall, Charles Melton, Chelsea Frei, Cherry Jones, Chloë Sevigny, Clea DuVall, Colton Ryan, Danielle MacDonald, Dascha Polanco, Ellen Barkin, Hong Chau, Jasmine Aiyana Garvin, Jack Alcott, Jameela Jamil, John Ratzenberger, Joseph Gordon-Levitt, Judith Light, Leslie Silva, Lil Rel Howery, Luis Guzmán, Megan Suri, Niall Cunningham, Nicholas Cirillo, Nick Nolte, Reed Birney, Rhea Perlman, Ron Perlman, Rowan Blanchard, S. Epatha Merkerson, Shane Paul McGhie, Simon Helberg, Stephanie Hsu, Tim Blake Nelson og Tim Meadows.

Poker Face er produceret af T-Street, MRC og Animal Pictures og distribueres af Paramount Global Content Distribution. Nora og Lilla Zuckerman fungerer som Showrunners og Executive Producere. Øvrige Executive Producere omfatter Ram Bergman, Natasha Lyonne, Nena Rodrigue og Iain B. MacDonald med Maya Rudolph og Danielle Renfrew Behrens som co-executive producere.

Kan streames på SkyShowtime
Serie Drama / Krimi
Seriepremiere | Ugentlige afsnit | 6.8 | 2023–
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

SkyShowtime har i dag afsløret teaser-traileren til Kodenavn: Annika. Serien i seks afsnit, der er skabt af Mia Ylönen og Aleksi Bardy, tager dig med bag kulisserne i den hemmelige verden af svindel med kostbar kunst og udforsker, hvad det vil sige at navigere med to identiteter. Hovedrollen i serien spilles af Sannah Nedergård (Yellow Sulphur Sky) som den finske kunstsvindelefterforsker Emma/Annika, hendes første hovedrolle i en dramaserie.

På rollelisten i denne originale SkyShowtime-serie ses også Ardalan Esmaili (Easy Money) som Rasmus Ståhlgren, Eva Melander (Border) som Rina Olander og Helena Bergström (House of Angels) som Agatha Torstensson sammen med Pekka Strang (Tom of Finland) som Raimo Korpi, Clarisse Lhoni-Botte (Rolling to You) som Béatrice Joly og Charles Martins (Emily in Paris) som Denver Carpentier. Serien er instrueret af den finske instruktør AJ Annila (Peacemaker). Kodenavn: Annika lanceres på tjenesten i september.

Kodenavn: Annika  mere om handlingen

Den finske detektiv Emma Haka er stadig i gang med at afslutte sin undercover-træning, da hun sendes på en opgave i Stockholms korrupte kunsthandelsverden. Den rolige og fattede Emma påtager sig et dække som den vilde og intense Annika Stormare med det formål at komme tættere på galleriejeren Rasmus Ståhlgren, som er mistænkt i en sag, der er under opbygning mod den tidligere urørlige hvidvasker af penge, Blanko. Efterhånden som undersøgelsen trækker Emma dybere ned i underverdenen, udviskes grænserne gradvist mellem hende og Annika – som engang var i live og efterlod et morads af mysterier på sin vej. For at blive på sporet af Blanko må Emma træffe valg, der kan ændre livet for hende og dem, hun holder af, for evigt – og forsøge at holde fast i sig selv undervejs.

SkyShowtimes CEO Monty Sarhan siger: “Som en streamingtjeneste, der er skabt specifikt til Europa, er vi meget glade for at præsentere Kodenavn: Annika for SkyShowtimes abonnenter. Dette er vores første svensk-finske originalserie og et fantastisk bud på Nordic Noir-genren, og den vil være til rådighed eksklusivt på SkyShowtime i september. Med den meget talentfulde Sannah Nedergård i hovedrollen som Emma markerer det hendes første hovedrolle i en tv-serie, og vi ved, at seerne bliver tryllebundne. Serien er instrueret af brillante AJ Annila, og både Annila og Nedergård får selskab af en lige så talentfuld og stærk svensk og finsk rollebesætning.”

Hovedrolleindehaveren Sannah Nedergård siger: “Optagelsen af denne serie har været den mest intensive opgave, jeg har været involveret i, men jeg har heller aldrig haft det så sjovt. At spille Emma og Annika ville aldrig have været muligt uden den ekspertise og hjertelighed, som hver eneste person i vores team udstråler. Jeg mener, det er en serie skabt med passion.”

Mia Ylönen, co-creator, Helsinki-Filmi siger: “Vi interviewede en tidligere undercover-officer og eksperter i bedrageri for at få historien til at finde rodfæste i den virkelige verden af afslørede identiteter og kunstsvindel og tilføjede en hovedfigur, der er fuldstændig uvidende om sin mørke side. Emma dykker hovedkulds ned i undercover-arbejdet og bliver omgående bidt af det – uden at være klar over, at hendes dækidentitet på et eller andet tidspunkt vil afsløre hendes mørkeste hemmeligheder.”

Kan streames på SkyShowtime
Fleeting Lies SkyShowtime
Serie Drama
Seriepremiere | Ugentlige afsnit | 2023–
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

En måned før sit bryllup og på tærsklen til at blive udnævnt som firmaets direktør bliver Lucia (Elena Anaya) forrådt af Santi (Quim Gutiérrez), hendes rival til jobbet. Det medfører, at Lucia bliver beskyldt for industrispionage og fyres på gråt papir. Lucias liv og fremtid tager en voldsom drejning mod det uvisse, og hun står overfor et stort dilemma: Hvordan får hun fortalt Basilio (Hugo Silva), hendes kæreste, og hans børn, at hendes karriere er styrtet i grus, og endnu værre, at hun ikke længere vil få den løn, som hele familien er afhængig af?

Kan streames på SkyShowtime
Serie Thriller
Seriepremiere | Ugentlige afsnit | 7.7 | 2023–
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Fra den Oscar-nominerede Taylor Sheridan kommer den længe ventede spionthriller, og den har en stjernespækket rolleliste, herunder seriens hoved- og executive producer Zoe Saldaña, Laysla De Oliveira, Emmy Award-nominerede Michael Kelly, med Oscar-vinder Morgan Freeman og Oscar-vinder og executive producer Nicole Kidman. Special Ops: Lioness er produceret af MTV Entertainment Studios og 101 Studios.

Jill Wagner Thad Luckinbill Zoe Saldana James Jordan Jonah Wharton Austin Hebert 1
L-R Jill Wagner as Bobby, Thad Luckinbill as Kyle, Zoe Saldana as Joe, James Jordan as Two Cups, Jonah Wharton as Tex, Austin Hébert as Randy in Lioness episode 5. Photo credit: Greg Lewis/Paramount+

Special Ops: Lioness, inspireret af et virkeligt, amerikansk militærprogram, følger serien Joe (Saldañas) liv, mens hun forsøger at balancere sit personlige og professionelle liv, hvor hun står i spidsen for CIA’s indsats i krigen mod terror. Lioness-programmet, overvåget af Kaitlyn Meade (Kidman) og Donald Westfield (Kelly), får en aggressiv Marine Raider ved navn Cruz (De Oliveira) til at operere undercover sammen med Joe – midt iblandt de magtfulde folk bag terrorisme – i CIA’s bestræbelser på at forpurre ny terror som “9 /11”.

Special Ops: Lioness kan også præsentere seriens stamgæster: Dave Annable, Jill Wagner, LaMonica Garrett, James Jordan, Austin Hébert, Jonah Wharton, Stephanie Nur og Hannah Love Lanier. Serien er executive produceret af Taylor Sheridan, David C. Glasser, Zoe Saldaña, Nicole Kidman, Ron Burkle, Bob Yari, David Hutkin, Jill Wagner, Geyer Kosinski, Michael Malone og John Hillcoat.

Bemærk at vores system kun kan vise ugentlige serier, hvor vi kender antallet af episoder / slut dato. Visse tv-serier vises ikke fast hver uge, men holder pause af og til.

Kilde: SkyShowtime

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard