Streamingnyt

Nyt på DRTV streaming i uge 46

Uge 46 premiererne på DRTV byder på blandt andet på ny sæson af den danske serie Hvor ligger Løkken? Du får også en ny skotsk krimiserie med Nicola Walker. Læs mere herunder.

Filtrér oversigten

mandag 15. november
Diplomaterne DR TV
15 nov 2021
06:00

Diplomaterne

Dokumentar
Læs omtale

Dansk dokumentarserie fra 2021

Når verden brænder, kommer Danmarks diplomater i spil. I fire programmer følger DR de danske diplomater på arbejde – både iført smoking og skudsikker vest. Kom med bagom og ind i det udenrigspolitiske spil, hvor Danmark nogle gange råber højt og andre gange tier stille.

Se første afsnit fra den 15. november kl 06:00 på DRTV.

Christian på efterskole DR TV
15 nov 2021
06:00
Læs omtale

Dansk faktaserie.

Christian på 16 år sprang ud som homoseksuel, da han var 14 år. Han har altid haft flest pigevenner og følt, at han stak ud blandt de drenge, der var omkring ham. Christian skal nu på efterskole, og her håber han at finde sin allerførste kæreste og opleve den forelskelse, som er ens for alle uanset seksualitet. Men på efterskolen føler Christian sig ikke anderledes blandt drengene, og i de nye venskaber med både pigerne OG drengene oplever han, at han kan folde sig ud på en anden måde end tidligere. Måske er det slet ikke hos en kæreste, men blandt venner, at han først skal føle sig rigtigt hjemme?

Se alle ti afsnit fra den 15. november kl 06:00 på DRTV.

torsdag 18. november
Det andet landshold DR TV
18 nov 2021
06:00

Det andet landshold

Dokumentar
Læs omtale

Dansk dokumentarserie fra 2021.

Troels har været hjemløs siden han var 16 år. Hjemløselandsholdet og hans lille datter er nu med til at holde ham ude af heroinmisbruget. Efter et langt liv med cokemisbrug studerer Danni til pædagogisk assistent. Han arbejder på at færdiggøre en opgave om negativ social arv, som han kender en del til. For hele holdet gælder det, at de er deres egne værste modstandere, når stofferne lokker.
DR har igennem et år fulgt det danske hjemløselandshold gennem op og nedture på vej mod VM i gadefodbold.

Se alle afsnit fra den 18. november kl 06:00 på DRTV.

fredag 19. november
Temalørdag: DR2 på job med verdens vildeste dykkere DR TV
Læs omtale

Lasse Spang Olsen møder manden, som overlevede tre dage i et skibsvrag på 34 meters dybde og hører redningsdykkernes historie om hvordan den livsfarlige redningsaktion forløb. Se hele historien for første gang, for redningsaktionen blev foreviget i detaljer af dykkernes hjelmkameraer.
Og så skal vi 11 kilometer ned i verdens dybeste hav – og vi skal besøge vraget af Titanic i verdens mest avancerede hjemmelavede undervandsbåd – finde en guldskat i Caribien – og med specialdykkere ned og desarmere flybomber fra anden verdenskrig i Danmark – i stormvejr.
Tag med på job med verdens vildeste dykkere…

Se programmet fra den 19. november kl 06:00 på DRTV.

Annika - Trailer - Alibi
Annika - Trailer - Alibi
19 nov 2021
06:00

Annika

Serie | Krimi | Seriepremiere
Læs omtale

Britisk krimiserie fra 2021.

Nicola Walker fra serien ‘Uforglemt’ tager sig af titelrollen i den skotske krimiserie ’Annika’. Annika Strandhed – der har norske rødder og gerne gør sine omgivelser opmærksom på det – er ny chef for en enhed, som efterforsker mordsager i farvandene i og omkring Skotland. Væbnet med skæv humor forsøger hun at balancere mellem arbejde og familieliv. Ikke helt let, når man er chef for et team, der opklarer komplekse drabssager, og samtidig har en klog, men krævende teenagedatter at holde styr på. Da en mand med en harpun gennem hovedet fiskes op af floden Clyde, begynder Annikas første sag.

Se alle afsnit fra den 19. november kl 06:00 på DRTV.

Hvor ligger Løkken? Sæson 2 DR TV
19 nov 2021
06:00

Hvor ligger Løkken? Sæson 2

Serie | Dansk Drama Komedie | Ny Sæson
Læs omtale

Henrik og Stephanie er på vej til Paris for at blive gift i al hemmelighed, da turen bliver aflyst i sidste øjeblik på grund af en ny corona-lockdown i Frankrig.

Da det er svært at finde en kirke i København, beslutter de sig for at kombinere bryllupsrejse og bryllup ved at sejle til Løkken og blive gift. Men tingene går ikke helt efter planen, og der er endnu engang langt til Løkken i sæson 2.

Se alle fem afsnit fra den 19. november kl 06:00 på DRTV. Se hele første sæson her

søndag 21. november
Frigear - Sæson 2 DR TV
21 nov 2021
06:00
Læs omtale

Dansk dokumentarserie fra 2021.

Deres morgenånde lugter af benzin. De er født med en ‘raket i røven’. De roder med biler, drikker bajere i spandevis og snakker om damer. Og de kan slet ikke undvære hinanden.

Se alle seks afsnit fra den 21. november kl 06:00 på DRTV.

Arne Jacobsens moderne Danmark
21 nov 2021
06:00
Læs omtale

Dansk dokumentar fra 2021.

Dokumentar om den ulydige skoledreng med talent for at male, der blev en af vores største arkitekter. Hans ideer var forud for deres tid og fik ofte kritik, men i dag, 50 år efter hans død, står Arne Jacobsens skoler, rådhuse og biblioteker stadig og tegner det moderne Danmark.

Se dokumentaren fra den 21. november kl 06:00 på DRTV.

Kilde: DR presse

I samme kategori

Back to top button