MånedsguidesDRTV

Nyt på DRTV oktober 2024

DRTV byder i oktober på Fortidens hemmeligheder, en ny historisk portrætserie, hvor DR vækker fortiden til live for syv kendte danskere. Du kan også se serien UNGEREN – overgi´r sig aldrig!, der er en fiktionsserie om ungdomshuset på Jagtvej 69. Du kan også se den nye svenske serie Ronja Røverdatter

Er til Den Store Bagedyst så kan du glæde dig til sæsonstart på en ny sæson og der er også mere Verdensdamerne. Skal det være Reality så er der endnu ny omgang Døm vores forhold.

Listen opdateres med yderligere titler 7. oktober.

tirsdag 1. oktober
Frankrig mellem to verdenskrige DR TV
1 okt 2024
06:00
Læs omtale

Fransk dokumentarserie fra 2023

De brølende 20’er (1:2):

1919. Efter fire år i helvede er 1. verdenskrig endelig slut. Familier genforenes og landet bliver genopbygget. Den franske nation træder ind i det 20. århundrede med selvtillid og drømme om evig fred. Ingen forventer, at de brølende 1920’ere kun er et kortvarigt mellemspil. Snart ser franskmændene atter krigens skygge dukke op.

På vej mod afgrunden (2:2):

1929. Den økonomiske krise hærger. Arbejdsløsheden eksploderer i Frankrig, og millioner kastes ud i fattigdom. I løbet af de næste ti år vokser den politiske uro. Nationalismen spreder sig og drømmene om fred, fremskridt og velstand bliver knust. Landet er på vej mod afgrunden og endnu en verdenskrig.

Begge afsnit kan ses den 1. oktober klokken 06:00 på DRTV.

onsdag 2. oktober
Fortidens hemmeligheder DR TV
2 okt 2024
06:00

Fortidens hemmeligheder

Underholdning
Læs omtale

Kender du din familiehistorie?
Og ved du, hvad den har betydet for, hvem du er i dag? Disse spørgsmål stiller vi syv kendte danskere i Fortidens Hemmeligheder, en ny historisk portrætserie, hvor DR vækker fortiden til live. Sammen med Rigsarkivet har redaktionen lavet en omfattende research af de kendtes slægtshistorie og kortlagt hele deres stamtræ.

torsdag 3. oktober
Præster i krig DR TV
3 okt 2024
06:00

Præster i krig

Dokumentar
Læs omtale

Når danske soldater tager i krig, er der altid en præst med. Med biblen i hånden, i uniform og med et våben i bæltet, er præsten udsendt sammen med soldaterne, som en del af enheden. Præsten er med, for at være en at tale med, når soldaterne er langt hjemmefra. Når magtesløsheden rammer, når meningen med det hele kan være svær at se, eller når savnet til dem derhjemme bliver ulideligt.

Alle fire afsnit kan ses den 3. oktober klokken 06:00 på DRTV.

fredag 4. oktober
Afgangsfilm - Super16 DR TV
4 okt 2024
06:00
Læs omtale

I anledning af Super16’s 25-års jubilæum vises dette års afgangsfilm på DRTV.

En af os ryster:

Af instruktør Selma Judith, manuskriptforfatter Michael Kunov og producere Maja Klit og Christian Lønhart. Filmen undersøger psykisk sårbarhed i en kærlighedsrelation og stiller spørgsmålet: kan psykisk sygdom smitte?

Etniske smerter:

Af instruktør Nivetha Balasubramaniam. Filmen følger en pige, der i en alt for tidlig alder må være den voksne for sin mor, da de støder hovedet mod en livsfarlig bias-mur i det danske sundhedssystem.

Helt væk:

Af instruktør Frederik Paludan, manuskriptforfatter Bastian Laigaard og producer Penelope Bjerregaard. Filmen er en coming-of-age fortælling om en gruppe forstadsdrenge, hvis idylliske og hashtågede tilværelse udfordres af problemer på hjemmefronten og et voksenliv, der trænger sig på.

Sir Stella:

Af instruktør Lina Vain Illalla, manuskriptforfatter Kristoffer Bjerg og producer Christian Lønhart. ‘Sir Stella’ er en undersøgelse af seksualitetens komplekse opblomstring i en grå forstad til København, da 17-årige Stella søger sin første seksuelle erfaring med en anden kvinde.

King Crocodile:

Af instruktør Terji Mohr, manuskriptforfattere Katrine Kraft Hansen og Oskar Groot og producer Amalie Lintrup. Filmen er en dyster og syret fortælling om giftig maskulinitet, da en dyrepasser i Dilleland bliver mere og mere koldblodet.

Solo Rosa:

Af instruktør Sif Lina Lambæk, manuskriptforfatter Kristine Plechinger Tüchsen og producere Ida Holmgren og Giulia Triolo. ‘SOLO ROSA’ følger den unge kvinde Rosa i en tour-de-force rundt i den københavnske sommernat, efter hun, som et offentligt tilbud, får sin skæbne fortalt og får at vide, at hun aldrig vil møde den store kærlighed.

Filmene kan ses den 4. oktober klokken 06:00 på DRTV.

UNGEREN - overgi´r sig aldrig! DR1 DRTV
4 okt 2024
06:00

UNGEREN – overgi´r sig aldrig!

DR1
Serie | Seriepremiere
Læs omtale

Filminstruktør Mads Matthiesen er klar med sin første fiktionsserie til danskerne om ungdomshuset på Jagtvej 69. Serien “UNGEREN – overgi´r sig aldrig!” er i fem afsnit med premiere på DR1 og DRTV den 4. oktober.

I serien ses nogle af dansk films største talenter som inderkredsen i Ungdomshuset: Thit Åberg, Elias Budde Christensen, Sandra Kampp, Mohamed Djeziri og Vilmer Trier Brøgger. Manuskript af Mads Matthiesen og Jesper Fink. UNGEREN – overgi´r sig aldrig er først og fremmest en fortælling om en gruppe unge mennesker, der tager kampen op mod systemet i et forsvar for deres ret til ikke at passe ind. Historien finder sted hen over det halve år, hvor Ungdomshuset på Jagtvej 69 i København blev ryddet, og er inspireret af de virkelige begivenheder, som de udspillede sig tilbage i 2006-2007.

UNGEREN – overgi´r sig aldrig! – mere om handlingen

22-årige IBEN (Thit Åberg) og hendes 20-årige kæreste ALEX (Elisas Budde Christensen) er blandt de ledende figurer i Ungdomshuset på Jagtvej i København; et fristed for byens unge, der ikke passer ind andre steder. Men da Københavns Kommune pludselig sælger huset til den religiøse sekt, Faderhuset, bliver de sammen med alle de andre unge sat under voldsomt pres.

Mens Iben forsøger at råbe politikere og presse op, tilslutter Alex sig i smug en fraktion af huset, som ikke tror på fredelige løsninger.

UNGEREN – overgi´r sig aldrig er en fiktiv serie, der bygger på virkelige hændelser op til nedrivningen af Ungdomshuset i 2007, men frem for alt er det historien om en gruppe unge, der går på barrikaderne for retten til ikke at passe ind.

lørdag 5. oktober
De superriges privatfly DR TV
5 okt 2024
06:00
Læs omtale

De mest velhavende mennesker i Verden bruger private jetfly til forretningsrejser, men også til ferier og hobbyformål, og flåden af private jetfly vokser, mens klimaet bliver påvirket af det, for private jetfly er blandt de mest CO2-forurenende fly i Verden.

Dokumentaren kan ses den 5. oktober klokken 06:00 på DRTV.

Den Store Bagedyst 2024 DR
5 okt 2024
20:00

Den store bagedyst 2024

Underholdning | Ny Sæson
Læs omtale

Fire mænd og seks kvinder er klar til at dyste på sprøde bunde og bløde cremer i Danmarks mest velduftende telt. De kommende mange uger skal de bage sig igennem discipliner som fastelavnsboller af wienerdej, glutenfri madtærter, glazekager med spektakulær pynt og smukke bryllupskager.

I  premiereprogrammet bliver samarbejdet testet, når de 10 bagedystdebutanter bliver sat sammen i fem par. Og så skal de vise deres personlige kagefortolkning af, hvad der gør dem ekstra glade.

søndag 6. oktober
Huse med hemmeligheder DR TV
6 okt 2024
06:00

Huse med hemmeligheder

Underholdning
Læs omtale

Arkitekt Ane Cortzen og journalist Morten Brink Iwersen besøger boligejere, der er ved at renovere deres bevaringsværdige hjem. De dykker ned i husenes hemmeligheder, der afslører dele af Danmarkshistorien, og giver gode råd til restaureringen.

Programmet kan ses den 6. oktober klokken 06:00 på DRTV.

mandag 7. oktober
Guds slaver DR TV
7 okt 2024
06:00

Guds slaver

Dokumentar
Læs omtale

Amerikansk dokumentarserie fra 2024.

Paradis på jorden (1:3):

Mænd har al magten, og kvinder forventes at føde så mange børn, som de kan. For 50 år siden skabte den selvudnævnte prædikant Neville Cooper det kristne Gloriavale-samfund i New Zealand. I dette samfund lærer kvinder i en meget tidlige alder, at de ikke har en stemme, og at underkastelse er deres lod. Men nu afslører forhenværende beboere, at de har været udsat for både fysisk, psykologisk, seksuel, følelsesmæssig og åndelig mishandling.

Håbefuld kristen (2:3):

“Vi skulle se på, mens min mor og far havde sex.” I 1990’erne går den newzealandske journalist Melanie Reid undercover i det isolerede kristne samfund Gloriavale. Det, hun opdager og afslører, chokerer hele landet. Men medlemmerne af Gloriavale nægter at tro på sandheden. Selv da gruppens karismatiske leder Neville Cooper bliver dømt for seksuelt misbrug.

Et truet samfund (3:3):

Tidligere medlemmer af det kristne samfund Gloriavale kæmper for at vælte ledelsen og afsløre dens hidtil mest chokerende hemmelighed. Da grundlæggeren af samfundet Neville Cooper dør i 2018, er Gloriavale i fare for at falde fra hinanden. Hvem skal være hans efterfølger? Og kan han holde det isolerede og lukkede samfund i samme jerngreb som sin forgænger?

Alle tre afsnit kan ses den 7. oktober klokken 06:00 på DRTV.

tirsdag 8. oktober
Bag uniformen: Udsendt til Letland DR TV
8 okt 2024
06:00
Læs omtale

21-årige Steven bor på Holstebro Kaserne og gør sig klar til sin første udsendelse. Hans delingsfører ‘Jens’ har høje forventninger til soldaterne, fordi Forsvaret står i en ny virkelighed. DR har fået unik adgang til at skildre forandringen indefra, og vi er med når delingens udsendelse kulminerer i en stor NATO-øvelse, hvor de danske soldater spiller en central rolle.

Programmet kan ses den 8. oktober klokken 06:00 på DRTV.

Otte dage
8 okt 2024
06:00
Læs omtale

Britisk dokumentarserie fra 2021.

Sejren over Hannibal (1:8):

I næsten tusind år herskede romerne over den kendte verden. Det var et imponerende imperium, der indvarslede en tid med uhørt fremgang og stabilitet, men man regerede med vold og undertrykkelse. Tag med Bettany Hughes, når hun dykker ned i dagen, hvor den romerske general Publius Cornelius Scipio tørnede sammen med den legendariske Hannibal og det mægtige Karthago i et slag, der skulle afgøre, om Rom var mægtigt nok til at regere antikkens verden.

Spartacus’ oprør (2:8):

Romerriget var afhængig af en arbejdsstyrke på en million slaver. Men en dag bød flygtede slaver stormagten trods. Tag med Bettany Hughes, når hun drager tilbage til sommeren 73 f.v.t., hvor en mand, der hed Spartacus, anførte en gruppe gladiatorer under et desperat flugtforsøg. Det var en alt eller intet-mission, der endte som et kæmpe oprør, som destabiliserede Romerriget og viste os, hvordan Rom brugte sin magt praktisk, fysisk og psykologisk.

Julius Cæsar går i krig (3:8):

Han er den mest kendte romer gennem tiden. Udstyret med et knivskarpt intellekt og en stålsat ambition om at drive det vidt. Tag med Bettany Hughes, når hun undersøger en af de mest berømte dage i romersk historie, da Julius Cæsar krydsede floden Rubicon i 49 f.v.t. – i spidsen for sin uovervindelige hær. Et blodigt felttog, der slavegjorte hundredtusinder gallere og sendte ham på direkte kollisionskurs med hans rivaler og republikkens idealer.

Den første kejser (4:8):

Han er en af verdenshistoriens største skikkelser. Roms første kejser Augustus. Tag med Bettany Hughes tilbage i tiden til den dag i 32 f.v.t., hvor Cæsars 18-årige grandnevø gav ordre til at Marcus Antonius’ testamente skulle stjæles og læses op i senatet – i deres kamp om herredømmet over supermagten Rom. Et afgørende øjeblik, hvor han lagde den 450 år gamle romerske republik i graven og grundlagde et diktatur, som varede i næsten 1500 år.

Boudiccas hævn (5:8):

Hun er et symbol på kampen mod uretfærdighed. Det britiske ikon oprørslederen Boudicca. Tag med Bettany Hughes tilbage i tiden til en dag omkring 60 e.v.t., hvor romerske tropper marcherede ind i East Anglia og gav dronning Boudicca pisk og voldtog hendes døtre for at få hendes folk til at underkaste sig. En brutalitet, der gav bagslag og antændte en krudttønde af civil ufred og oprør mod Romerriget, der spredte sig i hele England.

Neros fald (6:8):

Han styrede et gigantisk rige, der havde spredt sig til tre kontinenter. Men noget gik helt galt i hans regeringstid. Tag med Bettany Hughes tilbage til 9. juni 68 e.v.t., der blev enden på Roms første dynasti, da den magtbegærlige kejser Neros grusomhed fik Rom til at gå sammen imod ham, hvilket førte til hans død. Det var en dag, der indvarslede hårde tider med borgerkrig og en række militære ledere, der derefter kæmpede om magten i Rom.

Åbningen af Colosseum (7:8):

Det var en dag spækket med eksotiske dyrekampe, vold og blod, blod og mere blod. Tag med Bettany Hughes tilbage til 80 e.v.t, da den desperate kejser Titus åbnede det største monument i Roms historie: Colosseum. Den blodige åbningsdag var en kæmpe satsning for et nyt kejserdynasti, der for enhver pris prøvede at bevare magten over den kendte verden. Den overdådige arena bærer stadig vidnesbyrd om Roms ærgerrighed og hang til blod og storhed.

Genfødsel (8:8):

Han var en uægte søn af en græsk barpige og en romersk general. Hans navn var Konstantin, og han er en af de mest fascinerende og komplekse skikkelser i Roms historie. Tag med Bettany Hughes tilbage til maj 337 e.v.t. – dagen hvor den døende kejser Konstantin den Store blev døbt kristen og hengav sig til den nye religion, som gjorde op med Roms hedenske fortid og i tusind år kom til at påvirke Romerriget og hele menneskets historie.

Alle otte afsnit kan ses den 8. oktober klokken 06:00 på DRTV.

onsdag 9. oktober
Indefra med Anders Agger - livet på Reden i Aarhus DR TV
Læs omtale

Over et halvt år følger Anders Agger livet på Reden i Aarhus: Et værested for byens udsatte kvinder. Kvinder, som lever i hjemløshed, misbrug, prostitution – eller en blanding af det hele. Veronika er lige blevet smidt på gaden – og midt i det, er hun ved at blive udredt for alkohol-relateret demens. Mulle er født og opvokset i et misbrug og har brugt stort set hele sit liv som hjemløs. Og Cille og Bastian, et søskendepar, der hænger sammen i tykt og tyndt, banker på på Reden for at få værktøj til deres misbrug.

Programmet kan ses den 9. oktober klokken 06:00 på DRTV.

torsdag 10. oktober
Løvens Hule Junior 2024 DR
10 okt 2024
06:00

Løvens Hule Junior

Underholdning
Læs omtale

DR’s ’Løvens Hule Junior’ har premiere på DRTV 10. oktober og 12. oktober kl. 19:30 på DR1. De medvirkende børn udlever drømmen om at præsentere nye og opfindsomme ideer og få sparring fra de professionelle iværksættere undervejs.

Panelet i ’Løvens Hule Junior’ består af Tahir Siddique og Nikolaj Nyholm, som vi allerede kender fra det originale ’Løvens Hule’. Blandt de nye løver finder vi Rasmus Kolbe (‘Lakserytteren’) og Louise Bjerre (LouLiving). Rasmus Kolbe har blandt andet stiftet influencer-bureau Hippo, som senere blev en del af We Are Cube og efterfølgende solgt til den svenske koncern Gigger Group. Louise Bjerre er stifter af IGEN.dk.

Morten Münster, Anders Møller (Eiqu Miller) og Julia Sofia er også nye løver. Morten Münster driver nogle af de største sociale medieprofiler i Danmark under sit eget navn og rådgiver samtidig store internationale brands i at skabe kampagner og markedsføringsstrategier.

Anders Møller er en erfaren youtuber og rapper. Han er en af stifterne bag virksomheden Firstgrade, som blandt andet sælger merchandise og tøj for etablerede youtubere og influencere.

Julia Sofia har startet beauty product-brandet Noble Nordic, som hun selv har været med til at udvikle og sælge ind til butikker.

Fælles for alle løverne er, at de selv er iværksættere og udover at starte virksomheder har erfaring med markedsføring, produktudvikling og content samt kendskab til bæredygtig produktion.

fredag 11. oktober
Blackshore | New dark thriller | RTÉ
11 okt 2024
06:00

Blackshore

Serie | Drama Krimi | Seriepremiere
Læs omtale

En politiefterforsker vender tilbage til sin hjemby og bliver involveret i en sag om en forsvundet person, som viser sig at være forbundet til hendes traumatiske fortid og byens mørke historie.

Blackshore (1:6):

Efter beskyldninger om uberettiget magtanvendelse bliver kriminalinspektør Fia Lucey sendt fra Dublin til sin hjemby Blackwater. Her befinder hun sig pludselig midt i et lillebysamfund, der ikke har glemt hendes tragiske familiehistorie. Fia får besked på at kaste sig over en sag om en savnet kvinde. En efterforskning, der snart forvandles til en mordsag.

Blackshore (2:6):

Fia er begyndt at mistænke sin nye partner, Cian, for at være indblandet i Róisín Hurleys død. Nu forsøger hun at samle beviser mod ham. Samtidig er hun i tvivl om sin egen familiehistorie. Havde hendes far virkelig noget med den unge Chloe Whelans forsvinden for 20 år siden at gøre?

Blackshore (3:6):

Mordofrets datter, Carrie, er forsvundet. Det er et kapløb med tiden for Fia at opklare sandheden bag mordet. Fia holder pressekonference om sagen, og den ender med beskyldninger om, at Fias far var indblandet i Chloe Whelans forsvinden for 20 år siden.

Blackshore (4:6):

Fia finder ud af sandheden om de mange overgreb mod en række unge kvinder i byen. Senere bliver en bil med et lig trukket op af søen – et lig, der har ligget der i mere end 20 år.

Blackshore (5:6):

Mordet på Róisín Hurley er tilsyneladende blevet opklaret. Men Fia mener, at sagen er mere kompliceret end som så. Er Róisíns morder virkelig blevet fundet?

Blackshore (6:6):

En ny mistænkt er kommet i Fias søgelys. Og den stædige kriminalinspektør sætter alt ind på at finde beviser – koste, hvad det koste vil.

Alle seks afsnit kan ses den 11. oktober klokken 06:00 på DRTV.

Dates in Real Life
11 okt 2024
06:00

Dates in Real Life

Serie | Komedie | Seriepremiere
Læs omtale

Norsk comming-of-age dramedy der følger de romantiske eventyr for Ida, en ung Gen Z’er, der har tilbragt det meste af sit sociale liv i en virtuel virkelighed, låst inde på sit værelse. Da hendes amerikanske kæreste Marvin, som hun aldrig har mødt i virkeligheden, pludselig meddeler, at han dater en anden kvinde i den virkelige verden, bryder Idas verden sammen. Ida begiver sig ud på en mission for at finde sin egen “fysiske” partner i en verden, hun har meget lidt erfaring med. Undervejs indser hun, at hun først skal lære at elske sig selv, før hun kan elske en anden.

En ny avatar (1:7):

Ida på 25 har været online-kæreste med amerikanske Marvin i tre år. Da Marvin pludselig meddeler, at han har fundet en anden, må Ida forlade sit trygge værelse og selv forsøge at finde sig en kæreste i den fysiske verden. Et projekt, der byder på ikke så få udfordringer.

Krigerprinsessen (2:7):

Stoffer, bier og et fugtigt træningscenter. Ikke alt går efter planen, da Ida prøver at dæmpe kærlighedssorgerne med sex.

At fange enhjørningen (3:7):

Den japanske kunstner Tetsuo skal give koncert i Oslo. Ida øjner en chance for at få opfyldt sin våde teenagedrøm.

En krop i verden (4:7):

Ida træffer nogle svære valg for at blive komfortabel i sin krop igen. Og hun opdager, at hun enten er i færd med at finde sig selv – eller miste den smule, der er tilbage.

Navlestrengen klippes (5:7):

Ida må ud af sin virtual reality-boble og få sig et job. Uden for kælderen opsøges hun af nogle påtrængende gamle flammer.

Krigerprinsessens død (6:7):

Krigerprinsessen lægger sværdet fra sig og lever livet ud IRL. Alt funker, lige indtil hun ufrivilligt bliver midtpunktet for en fest.

Ida 2.0 (7:7):

Ida tager til Italien for at blive en bedre udgave af sig selv. Er krigerprinsessen alligevel ikke død?

Alle syv afsnit kan ses den 11. oktober klokken 06:00 på DRTV.

Døm vores forhold - Sæson 2 DR TV
11 okt 2024
06:00

Døm vores forhold – Sæson 2

Reality | Ny Sæson
Læs omtale

Er vi i virkeligheden klogere på andres parforhold end vores eget? Det vil vise sig i denne realityserie, hvor helt fremmede flytter sammen og blander sig i hinandens forhold.

I har det største problem (1:10):

Fire par ankommer til sommerhuset fulde af gåpåmod, og de første fordomme falder uden de store problemer. Stemningen ændrer sig dog drastisk, da Anna Lin giver parrene en opgave, som sætter det hele lidt på spidsen. Det er alligevel ikke så nemt at blive bedømt, og det er absolut ikke alle, der er tilfredse.

Du er kontrollerende (2:10):

De første sandheder kommer frem, og Victoria og Luka får en hård dom, som de slet ikke er enige i. Senere beder Anna Lin parrene om at sige noget til deres partner, som er ekstra svært, og det bliver bestemt ikke nemmere, da en fremmed pludselig dukker op.

De to første afsnit kan ses den 11. oktober klokken 06:00 på DRTV.

søndag 13. oktober
Verdensdamerne - Sæson 3 DR TV
13 okt 2024
06:00
Læs omtale

Verdensdamerne er tilbage på DRTV. Alle fire afsnit af den nye sæson kan ses den 13. oktober klokken 06:00 på DRTV.

Strik er mit barndomstraume! På Fyn (1:4):

Verdensdamerne er på Fyn. Merete får rippet op i et barndomstraume, da de mødes med den landskendte strikdesigner bag PetiteKnit. De oplever idyl lige til at græde over, men er uenige om, hvordan landidyl egentlig skal se ud. De erfarer, hvordan kvindelige kunstnere blev holdt ude af de fynske malere. Og så får de lov til at smage en royal hjemmebryg, der virkelig slår igennem.

Er Waders nu på mode? På Vestkysten (2:4):

Verdensdamerne er på Vestkysten. De er ude af deres “new-yorker outfits” og i et par waders, og så er de på jagt efter østers. Men Lotte kan ikke lade være med at slikke på de fede Østers, selvom det er alge-sæson. De møder fortiden som krigsbørn i bunkermuseet ved Blåvand og diskuterer, hvad man bør gøre ved de rædselsfulde bunkere i dag. De oplever arkitektur som alle må og skal se, og så tager de til idylliske Fanø, hvor de finder uvurderlige skatte i genbrugsbutikken.

Medina er den fjerde verdensdame! I Østjylland (3:4):

Verdensdamerne er i Østjylland. De møder Medina, og oplever kulturens samlende egenskaber på SMUKfest – hvor de også bliver bløde i knæene. De bliver lukket inde bag tremmer og oplever fængselshistorien gennem 150 år. De overvældes af Vejles havnefront og Olavur Eliassons kunst, og så får vi slået fast om kongelige porcelænsstel kan tåle opvaskemaskine.

Vulgær kunst er god kunst! På Sjælland (4:4):

Verdensdamerne er på Sjælland. Vi kommer endnu tættere på Lotte, når damerne oplever hendes onkels storslåede og vulgære Tegner-statuer. Vi skal selvfølgelig også med på damernes hjemmebane til modeuge og rundt i Københavns kanaler. Bente viser rundt på Liselund på Møn, hvor hun brugte meget af sin barndom, og Merete viser de storslåede vidder i Fårevejle frem.

mandag 14. oktober
Bondeblod DR TV
14 okt 2024
06:00

Bondeblod

Dokumentar
Læs omtale

I skælder os hele tiden ud (1:3):

I den midtjyske by Belle kæmper den sidste landmandsfamilie for at bevare deres gård. Den pensionerede landmand Jens Peter deltager i et protest-rally mod en ny CO2-afgift. Og selvom alt taler imod, drømmer det unge par Celine og Sebastian om at eje deres egen gård

Du skal ikke gøre en landmand sur (2:3):

I håb om at tjene penge inden en ny landbrugsafgift træder i kraft har Anita fra Belle gården satset stort med en investering i 33 nye kvæg. Celine er på dyrskue med sine økologiske grise og kæmper for at forbedre landbrugets image. Jens Peter er på mission og konfronterer en politiker med sin utilfredshed overfor den kommende CO2 afgift.

Hvem skal tage over for os?

Sebastian arbejder i døgndrift, for alt skal spille når høsten skal i hus og Celine vil gerne snart have ring på fingeren. Jens Peter venter, som alle andre landbrugere, med spænding på resultatet af CO2 forhandlingerne og hos Belle familien overvejer den 12årige søn Alfred sin fremtid i landbruget.

Alle tre afsnit kan ses den 14. oktober klokken 06:00 på DRTV.

Ronja Røverdatter DRTV
14 okt 2024
06:00

Ronja Røverdatter – Del 1

Serie | Adventure Drama | Seriepremiere | 6.4 | 2024–
Læs omtale

Netflix købte den nye Ronja Røverdatter serie fra Viaplay og havde premiere på de seks første afsnit 28. marts. Nu har DRTV seere så også muligheden for at se disse episoder. Alle seks afsnit kan ses den 14. oktober klokken 06:00 på DRTV. Premieren kommer lige inden Netflix har premiere på del 2 af serien senere i oktober.

Episode 1:

Ronja bliver født på en stormfuld nat på Mattisborgen langt inde i en skov. Da hun bliver gammel nok, begiver hun sig ud for at udforske skoven. Hendes far, røverhøvdingen Mattis, advarer sin datter mod alle farerne, men Ronja opsøger dem alligevel – alt sammen for at lære at være forsigtig. Samtidig er byens borgmester blevet træt af røverne, og han beslutter sig for at stoppe dem.

Episode 2:

En dag møder Ronja drengen Birk. Et venskab begynder så småt at vokse frem. Samtidig flytter Borkarøverne ind i den forladte halvdel af borgen. Mattis er rasende. Han og Borka mødes ved Helvedesgabet. Her nævner Borka, at også Mattis har taget ting uden at få lov. Ronja spekulerer selvfølgelig på, hvad det er, Mattis har taget.

Episode 3:

Svensk dramaserie fra 2024. (Ronja Rövardotter) Ronja er fortvivlet, da hun indser, hvem Mattis er, og hvor deres mad og deres ting kommer fra. Mattis smeder en plan, der skal få Borkas røvere ud af borgen. Ronja og Birk fortsætter med at lege sammen i skoven. Den unge Tjegge bliver fanget i at stjæle af fogeden. Han bliver sat i gabestok, hvor en af røverne ser ham. Kunne han være noget for dem?

Episode 4:

Ronja tager på elgjagt med Mattis. Borka beslutter sig for også at tage på jagt, men opdager, at røvernes heste er blevet stjålet. Ronja og Birk forsøger at fange vilde heste i skoven. Cappa konstaterer, at Mattisborgen er uindtagelig. Men hun ved, at Mattis har en datter, der er ude i skoven – alene…

Episode 5:

Ronja sidder fast i dyb sne og et rumpenissebo, da Skovheksen får øje på hende. Birk kommer til hendes undsætning. Ronja får høj feber, og Mattis er ude af sig selv af bekymring. Lovis fortæller Ronja historien om, hvorfor Mattis og Borka hader hinanden så meget.

Episode 6:

Foråret kommer med et jubelskrig, og Ronja er overlykkelig over at gense skoven. Ronja har stjålet mad hele vinteren, så Birk ikke skulle sulte. De er som søster og bror nu. Valdir stiller Cappa i en klemme. Nu er det på tide, at hun fanger nogle røvere, ellers kan hun skride.

tirsdag 15. oktober
Adolf DR TV
15 okt 2024
06:00

Adolf

Dokumentar
Læs omtale

Britisk dokumentarserie fra 2023.

Forføren (1:3):

I dag kender vi Adolf Hitler som indbegrebet af ondskab. Men det har ikke altid været sådan. Der var en tid, hvor folk tilbad ham, gik i krig for ham og var villige til at dø for ham. For første gang ser vi på Adolf Hitler fra en anden vinkel. Gennem hans venner, beundrere og støtter kastes der nyt lys over, hvem han var, og hvordan han udøvede sin magt.

Tyranen (2:3):

I 1933 bliver Adolf Hitler udnævnt til tysk rigskansler. Han går straks i gang med at gennemføre sin vision., og i løbet af få måneder bliver pressefriheden indskrænket, hans politiske rivaler og kritikere fængsles, og han gennemtvinger et dekret, der giver ham uindskrænket politisk magt i landet. Men rygter begynder at sprede sig om den hårde behandling af de fængslede i hans nye koncentrationslejre.

Fanatikeren (3:3):

I sommeren 1940 er Hitler på vej til at realisere sine drømme om et tysk verdensherredømme. Hans hære er stormet gennem Europa og har invaderet det ene land efter det andet. Inden han bliver stoppet, har hans vision ført til systematisk folkedrab på seks millioner jøder og utallige uskyldige mennesker. Adolf Hitlers historie viser risikoen ved at give ubegrænset magt til en diktator.

Alle tre afsnit kan ses den 15. oktober klokken 06:00 på DRTV.

Boost dit budget - Sæson 2 DR TV
15 okt 2024
06:00

Boost dit budget – Sæson 2

Underholdning | Ny Sæson
Læs omtale

Stort forbrug og store boligdrømme (1:5):

Simone og Mads er for nylig flyttet sammen i en lejlighed, men de drømmer om at få råd til et hus med plads til at stifte familie. Men parret har et tårnhøjt forbrug, og specielt Simone shopper for rigtig mange penge hver måned. Sammen med Sofie Østergaard dykker det unge par ned i deres budget for at få overblik over, hvor de kan skære ned på udgifterne, og hvad de kan gøre for at spare op til det liv, de virkelig drømmer om.

Første afsnit kan ses den 15. oktober klokken 06:00 på DRTV.

torsdag 17. oktober
Slædepatruljen - Sæson 2 DR TV
17 okt 2024
06:00
Læs omtale

Ny sæson.

Der har aldrig været en kvinde i Slædepatruljen Sirius. Det vil Anika Tronier, tidligere ansat ved Forsvaret, lave om på. Sammen med en række Sirius-veteraner samler hun en gruppe særligt udvalgte stærke kvinder for at se, om de har, hvad der skal til for at kunne klare de hårde fysiske og mentale krav.

Underdanmark DR TV
17 okt 2024
06:00

Underdanmark

Dokumentar
Læs omtale

Det livsfarlige arbejde (1:3):

DR afslører, at udenlandske migranter udnyttes til livsfarligt arbejde på de danske byggepladser. Journalist Isabel Morales afslører blandt andet sort økonomi og livsfarligt arbejde med asbest ved hjælp af migranternes skjulte optagelser. Afsløringerne peger mod flere velrenommerede selskaber i Danmark, som DR konfronterer.

Migranternes bagmænd (2:3):

Journalist Isabel Morales og hendes team af migrantarbejdere kommer helt tæt på de bagmænd, der accepterer livsfarlige arbejdsforhold og gør brug af sorte aflønninger. Afsløringerne blotlægger et økonomisk parallelsamfund i Danmark med tætte forbindelser mellem det pæne erhvervsliv og den kriminelle underverden.

fredag 18. oktober
P3 Guld 2024 TV og Streaming
18 okt 2024
21:30

P3 Guld 2024

DR1
Underholdning
Læs omtale

P3 Guld har gennem tiderne hyldet dansk musik, hvor talenter siden er blevet legender. Fredag den 18. oktober er det igen tid til, at tre af de vigtigste musikpriser herhjemme uddeles i DR Koncerthuset; P3 Prisen, P3 Talentet og P3 Lytterhittet.

P3 Guld 2024 på TV og Streaming

Showet sendes direkte på P3, DRTV og DR1 klokken 21.30.

P3-værterne Andrew Moyo og Ena Cosovic er værter ved årets show. Til showet kan blandt andre opleves Annika, der netop har været P3’s Uundgåelige med nummeret ’Så længe jeg er sexy’, Aphaca, som er aktuel med ’Smelter under månen’ og ikke mindst MØ og Medina, som begge har utallige hits i bagagen. I år er samtidig 10-året for, at MØ modtog P3 Prisen ved P3 Guld i 2014.

lørdag 19. oktober
Troldspejlet special - Computermusik DR TV
19 okt 2024
06:00
Læs omtale

Computermusik er alt fra simple lyde til storslåede symfonier. Jakob Stegelmann finder de bedste eksempler på spil, hvor det nærmest er musikken, der gør hele arbejdet. Han får kyndig hjælp af den verdensberømte danske spilkomponist Jesper Kyd.

søndag 20. oktober
The Daughter of Genghis DR TV
20 okt 2024
06:00
Læs omtale

En syv år lang odyssé gennem Mongoliets underverden med den nationalistiske bandeleder, hardcore feminist og enlige mor Gerel, som kæmper for et racemæssigt rent Mongoliet og for at passe på sin søn.

Månedens øvrige igangværende serier med ugentlige episoder

Gift ved første blik 2024 DR

Gift ved første blik 2024

DR1
Reality
Sidste afsnit: torsdag 10/10/24
Læs omtale

Gift ved første blik 2024 starter 22. august. DR har nu frigivet information om deltagerne.

Intet tyder på at danskerne har fået nok af ‘Gift ved første blik’. I år kan DR melde om rekord med 624 ansøgninger til at medvirke i programmet.

Gift ved første blik deltagere 2024

Anette Winkler Bauer

Gift ved første blik 2024 Anette
Gift ved første blik 2024 Anette (Foto: © Peter Refsgaard, Snowman Productions)

57 år, markedschef bor på Amager.

Katrine Pørtner Karlsen

Gift ved første blik 2024 Katrine
Gift ved første blik 2024 Katrine
(Foto: © Peter Refsgaard, Snowman Productions)

32 år, speciallærer, bor i Skørping

Lone Koch

Gift ved første blik 2024 Lone
Gift ved første blik 2024 Lone
(Foto: © Peter Refsgaard, Snowman Productions)

48 år, sagsbehandler og sundhedsrådgiver, bor i Kolding

Nina Ettrup Larsen

Gift ved første blik 2024 Nina
Gift ved første blik 2024 Nina(Foto: © Peter Refsgaard, Snowman Productions)

32 år, Folkeskolelærer, bor på Østerbro

Morten Mortensen

Gift ved første blik 2024 Morten
Gift ved første blik 2024 Morten (Foto: © Peter Refsgaard, Snowman Productions)

36 år, manuskriptforfatter, bor på Amager

Søren Christian Staun

Gift ved første blik 2024 Søren
Gift ved første blik 2024 Søren
(Foto: © Peter Refsgaard, Snowman Productions)

32 år, fotograf, bor på Amager

Nicolas Rockland

Gift ved første blik 2024 Nicolas
Gift ved første blik 2024 Nicolas (Foto: © Peter Refsgaard, Snowman Productions)

34 år, selvstændig, bor i Aarhus

Lars Skærbæk Løvendahl

Gift ved første blik 2024 Lars
Gift ved første blik 2024 Lars
(Foto: © Peter Refsgaard, Snowman Productions)

50 år, koordinator på et bosted og brandmand, bor i Faaborg .

Frank Schytte

Gift ved første blik 2024 Frank
Gift ved første blik 2024 Frank
(Foto: © Peter Refsgaard, Snowman Productions)

57 år, efterforsker for Fødevarerejseholdet og støttekontaktperson for sårbare og for unge, bor i Slagelse.

Rolf Meier

Gift ved første blik 2024 Rolf
Gift ved første blik 2024 Rolf
(Foto: © Peter Refsgaard, Snowman Productions)

41 år, underviser på EUX, bor på Frederiksberg

 

Gift ved første blik eksperter 2024
Foto: Peter Refsgaard

Denne sæsons eksperter havde deres debut sidste år. Det er stadig psykolog og Danmarks førende ekspert i personlighedstesten NEO-PI-3 Eivind Johansen og psykolog med speciale i parterapi og underviser i kommunikation og konflikthåndtering Trine Hjorth Bønnerup.

Igen i år er personlighedstesten NEO-PI-3 en stor del af matchingen. Den er en af de mest benyttede tests i verden til at afklare personlighedstype og sammen med dybdegående psykologsamtaler, spørgeskemaer og hjemmevideoer er det alle redskaber, som eksperterne har brugt til at finde frem til årets fem par.

Halvvejs i forløbet er der lige som i sidste sæson indlagt en fælles getaway, hvor de medvirkende har mulighed for at møde hinanden.

For alle dem, der ikke kan få nok af ‘Gift ved første blik’ på tv, vender ‘Gift ved første blik-podcasten’ tilbage igen med værterne Jens Malthe Næsby og psykolog Trine Hjorth Bønnerup.

Bemærk at vores system kun kan vise ugentlige serier, hvor vi kender antallet af episoder / slut dato. Visse tv-serier vises ikke fast hver uge, men holder pause af og til.

Hvad med film på DRTV?

Filmguide DRTV

DRTV har også film du kan streame, men de er på tjenesten ret kortvarigt. DR tilbyder os ikke en premiereoversigt for kommende film på tjenesten, men du kan følge med i de seneste film i vores DRTV Filmguide her

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard