DR starter blandt andet 2025 men en ny programserie med Jan Gintberg, der tester sine landmandsevner i Gintberg på gården. Du får også en ny sæson af I hjernen på stjernen og sæson 3 af den svenske serie Den tynde blå linje.
Listen er foreløbig og opdateres med flere titler, når DR offentliggør dem.
20:00
Læs omtale
Seks kendte danskere træder ind i bageteltet til en hæsblæsende dyst, hvor de skal bage portrætter af hinanden – med blandet succes!
De seks er Linda P og Nikolaj Stokholm samt Youssef Wayne Hvidtfeldt, Molly Egelind, Sussi og Søren Vester.
Dommerduoen Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo bliver udfordret med alt fra sammenstyrtede mesterværker til smagen af julesild, og så er der særligt én af kagerne, der blæser dommerne bagover.
Du kan se med allerede fra 06:00 på DRTV og kl. 20:00 på DR1
06:00
Læs omtale
Den danske dramaserie Alle Elsker Debbie kan ses på DRTV fra 3. januar. Var du ung i 80’erne så kan du sikkert huske serien, der har sat sig dybt i mange danskeres bevidsthed. Serien handler om den unge teenager Debbie, der havner i en ubehagelig situation, da hendes mors nye mand får øje på hende på en alt for intim måde.
Dengang serien blev sendt i 1988 skabte den en intens debat i Danmark. Serien tog fat i et emne, der dengang var meget tabubelagt – seksuelle overgreb inden for familien. Mange roste serien for at sætte fokus på et vigtigt problem, mens andre kritiserede den for at være for hård og for eksplicit.
Serien var kun på tre afsnit, men formåede alligevel at fortælle en stærk og indholdsrig historie som nu altså kan genses eller måske ses for første gang på DRTV.
”Alle elsker Debbie” blev så stor en succes at det blev besluttet at lave en film med de samme fire unge i hovedrollerne. Den hedder En Afgrund af Frihed og kan lejes hos Blockbuster her
Hvad blev der af skuespilleren der spillede Debbie?
Det blev ikke til så meget skuespilleri efter serien og filmen fra 1989, men Christine Skou var fra 1999 til 2012 værten “Karla” på DR’s Kaj og Andrea og igen i 2021, hvor der blev optaget nye programmer til Minisjang. Hun kan også skrive musiker, børnebogsforfatter og klummeskribent på cv’et. Hun har i mange år undervist i sang, kor, sammenspil og sangskrivning, hvor hun er en del af Koda Skolekontakt og har lavet sangskrivning på mindst 100 folkeskoler.
06:00
Læs omtale
Den svenske dramaserie Den tynde blå linje har premiere på sæson 3 den 3. januar på DRTV. Det er samtidigt den sidste sæson.
Vi skal atter stifte bekendtskab med Magnus, Sara, Jesse og alle de andre betjente fra Malmø. Omdrejningspunktet er denne gang betjentenes kamp mod narkotika i den sydsvenske storby. Vi følger politiet i deres daglige arbejde mellem stofmisbrugerne, festnarkomanerne og pusherne – og i deres møde med de usynlige storkriminelle bagmænd, der styrer Malmøs underverden med hård hånd.
Udover de menneskelige tragedier og ødelagte liv, der følger i kølvandet af det rå miljø, skal betjentene også tage sig af alt fra om skolebombninger og seksuelle krænkelser til fulde folk i gaderne, cykeltyverier og fodboldbøller.
Og midt i dette kaos af kriminalitet og småforseelser, forsøger seriens hovedpersoner stadig at opretholde en normal dagligdag med småbørn, daginstitution og aftensmad.
06:00
Læs omtale
Der er 5 nye afsnit på vej af programserien.
I første program er det Tom Kristensen.
Tom Kristensen er den racerkører i verden, der har vundet Le Mans – et af verdens hårdeste motorløb – flest gange. I dette program bliver han stillet overfor et svært valg, inden Jan Hellesøe lægger ham i en afgørende hypnose. Senere bliver Tom Kristensen rørt, når han fortæller Josefine Høgh om sin sværeste sejr nogensinde – og om hvordan han bevarer familiefar-rollen, selvom han er væk fra hjemmet i Hobro i op mod 300 dage om året.
21:00
Læs omtale
Alle de store præstationer hyldes ved det traditionsrige sportsshow Sport 2024, som DR sender live på DR 1 og DRTV den 4. januar klokken 21.00 fra Jyske Bank Boxen i Herning.
Olympiske mestre, verdensmestre og et væld af store præstationer. 2024 har været et helt særligt sportsår med blandt andet OL og de Paralympiske Lege i Paris.
– Vi glæder os til at byde velkommen til et show, hvor vi hylder de atleter og præstationer, der i et helt vildt sportsår har samlet os, inspireret og begejstret os. Jeg kan godt love et helt forrygende show, hvor vi både skal glædes, grine og græde, sammen med atleterne og alle dem, der står bag dem, siger Anders Kern Boje, der er underdirektør i DR Nyheder med ansvar for Sporten. Igen i år vil DR’s to sportsværter Josefine Høgh og Tina Müller trække i festtøjet og binde det store gallashow sammen foran et feststemt live-publikum. Her vil man også kunne finde Kong Frederik, der overværer showet i Herning.
Store navne fra den danske musikscene er også med
Udover de mange sportsstjerner kan værtsparret også byde velkommen til nogle af de største stjerner på den danske musikscene, når Christopher, Andreas Odbjerg og Ida Laurberg kommer forbi Jyske Bank Boxen for at optræde.
Til showet skal vinderen af Årets Sportsnavn og Årets fodboldspiller blandt andet findes, ligesom en lang række priser til både de største atleter og ildsjæle i det brede danske foreningsliv skal uddeles. I alt 12 priser skal uddeles på scenen i Herning, ligesom der traditionen tro udpeges et nyt medlem til prestigefyldte Hall of Fame ved afslutningen af showet.
‘Sport 2024’ er en kæmpe hyldest til de største atleter i 2024 og alle ildsjælene i det brede danske foreningsliv, der er hele fundamentet for de store præstationer, siger Anders Kern Boje.
Bag showet står DR i samarbejde med MCH Messecenter Herning, Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark.
06:00
Læs omtale
I denne underholdende og lærerige programserie kaster Jan Gintberg sig ud i det danske landbrugsliv med sin karakteristiske humor og et ‘grønt bevis’, der har samlet støv i årevis. Over seks afsnit udforsker han livet som moderne landmand – fra hektiske høstdage og kalvejagt til gyllespredning og GPS-styrede traktorer.
Med Salsbjerggård som omdrejningspunkt og gårdejer Søren som guide møder Gintberg både traditionelt landbrug og innovative fremtidsløsninger. Han kæmper med rustne færdigheder og et hæsblæsende tempo, mens han undersøger store spørgsmål som bæredygtighed, teknologi og fremtiden for dansk landbrug.
Forvent en blanding af grin, overraskelser og skæve refleksioner, når Jan Gintberg stiller sig selv – og landbruget – på prøve. Serien er en hyldest til de mennesker, der knokler for at holde Danmark kørende, og en påmindelse om, at landmandslivet kræver mere end bare en stærk ryg.
Alle seks afsnit kan ses den 7. januar klokken 06:00 på DRTV og der er to afsnit fra samme dato kl. 19:55 på DR1.
06:00
Læs omtale
Britisk dokumentarserie fra 2021.
Episode 1:
Det var en af de mest sofistikerede civilisationer i verdenshistorien. I 3000 år dominerede mayaerne Mellemamerika. De grundlagde magtfulde kongeriger med stenredskaber og var pionerer inden for kunst, arkitektur, skrivning og matematik. Men alligevel er deres liv og død stadig omgærdet af mystik. Hvem var de? Hvad skete der med dem? Og hvad udløste mayacivilisationens katastrofale sammenbrud?
Episode 2:
I 1000 år har sporene efter mayacivilisationen været skjult i imponerende templer, tekster, kongegrave og i sedimenter fra en søbund. Men nu kaster arkæologien nyt lys over, hvordan mayaerne levede og døde. Hvordan de med avanceret ingeniørkunst overlevede mod alle odds. Hvad de blodige menneskeofringer betød? Og hvad der fik deres civilisation til at bryde sammen?
Begge afsnit kan ses den 7. januar klokken 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
De fleste danskere har en holdning til deres chef, og chefen betyder meget i de danske virksomheder, da de ofte har stor indflydelse både på medarbejdernes arbejdsglæde og virksomhedens resultater.’
Men hvad skal der egentlig til for at lede en moderne arbejdsplads – og ikke mindst medarbejdere anno 2025? Hvad gør en god leder i dag?
Tre danske topdirektører står i et nyudviklet programformat ‘Cheferne – Jagten på talentet’ sammen om at finde det næste ledertalent blandt 12 udvalgte kandidater. Undervejs rådgives de af rekrutteringsekspert Anna Nilsson, som også er chefernes øjne i marken.
De tre chefer er:
- Casper Kirketerp-Møller, stifter og direktør hos Clever. Casper er drevet af at skabe forandring og mening – og har som en af de eneste arbejdspladser i Danmark opbygget en virksomhed baseret på medledelse, hvor både store og små beslutninger træffes af dem, der ved mest.
- Anne Buchardt, Head of Private Banking & Investment hos Danske Bank, hvor hun trækker på mere end 20 års erfaring fra lederstillinger i finanssektoren. Anne er kendt for sin tydelige ledelsesstil og sine evner til at adressere udfordringer med en blanding af stærke værdier og tillid.
- Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri. En af Danmarks mest indflydelsesrige ledere. Lars har været leder i over 30 år og kan betegnes som en moderne leder, som er lydhør og ved hvad der skal til for at skabe resultater og få de nye generationer med i loopet.
Derudover møder vi:
- Anna Fast Nilsson, rekrutteringsekspert og direktør hos Hird Consulting. Anna har med sin erfaring som headhunter og recruiter for flere C25-virksomheder opnået dyb forståelse for den avancerede rekrutteringsproces og er i dag direktør i egen virksomhed, Hird Consulting, som blev grundlagt i 2020.
– Det er et stigende fokus på danskernes arbejdsliv og vi diskuterer ivrigt både balancer, adfærd og forventninger på arbejdsmarkedet. Også kravene til cheferne på arbejdspladserne er under forandring og ambitionen med serien er at give forskellige perspektiver på ledelse og dynamikker mellem mennesker. Ledelse og chefrollen er et emne, man kan gribe an på mange måder, og i dette program har vi valgt at samle 12 talenter, som skal dyste i ledelse for at illustrere, hvad ledelse betyder mennesker imellem, siger Anne Garlichs, der er programchef i DR, og fortsætter:
– Ambitionen med serien er at kickstarte samtaler om, hvad der er en god chef, og hvordan moderne ledelse opleves anno 2025. Jeg kan afsløre, at programmet også er en øjenåbner for de tre medvirkende chefer, og det kan forhåbentlig også give stof til eftertanke for andre, når man skal rekruttere nye medarbejdere.
– Det er et stigende fokus på danskernes arbejdsliv og vi diskuterer ivrigt både balancer, adfærd og forventninger på arbejdsmarkedet. Også kravene til cheferne på arbejdspladserne er under forandring og ambitionen med serien er at give forskellige perspektiver på ledelse og dynamikker mellem mennesker. Ledelse og chefrollen er et emne, man kan gribe an på mange måder, og i dette program har vi valgt at samle 12 talenter, som skal dyste i ledelse for at illustrere, hvad ledelse betyder mennesker imellem, siger Anne Garlichs, der er programchef i DR, og fortsætter:
– Ambitionen med serien er at kickstarte samtaler om, hvad der er en god chef, og hvordan moderne ledelse opleves anno 2025. Jeg kan afsløre, at programmet også er en øjenåbner for de tre medvirkende chefer, og det kan forhåbentlig også give stof til eftertanke for andre, når man skal rekruttere nye medarbejdere.
‘Cheferne – jagten på talentet’ har premiere onsdag den 8. januar på DRTV fra klokken 6.00 og på DR1 klokken 20.00.
06:00
Læs omtale
Luksusvilla i Kroatien og det syge liv i Dubai (1:3):
Jacob Weil rejser til Dubai og Kroatien for at besøge Casper Krause og Philip Johansen aka. Hustlephil. To online coaches, som lever det syge luksusliv, i hvert fald ifølge deres Instagram, TikTok og YouTube. Og så er de nogle af de danske online coaches med allerflest følgere. Men er det, de viser i deres annoncer, for godt til at være sandt?
En hustler med en Lamborghini i Dubai (2:3):
Jacob Weil er i Dubai for at besøge en af de største danske online coaches, Philip Johansen aka. Hustlephil. Philips forretning bliver beskyldt for at være et ulovligt pyramidespil. Men hvad mener han selv? Den tidligere VVS’er fra Slagelse svarer på Jacob Weils kritiske spørgsmål.Jacob Weil besøger også coach Frederik Pahuus, som viser en helt anden side af Dubai. Han hader den måde, mange af de andre coaches markedsfører sig på. Han er i en alder af 24 år flyttet til Dubai fra Holstebro for at udbyde online coaching og mentorships.
Svindel og venner, der kan købes for penge (3:3):
Jacob Weil møder 17-årige Andreas, som er fuldstændig opslugt af et onlinefællesskab, der ligner et ulovligt pyramidespil og koster flere tusinde kroner at være med i. Det drejer sig om virksomheden Be, som angiveligt sælger onlineundervisning i daytrading. Jacob Weil mødes også med et tidligere medlem fra Be, som kritiserer virksomheden og bl.a. kan fortælle om, hvordan de manipulerer nye medlemmer. Jacob Weil rejser også til Norge, hvor han finder ud af, at brødrene Islam, som tidligere har været en del af et gigantisk cryptoscam, står bag Be. Det er tilsyneladende dem, der bliver rige og absolut ikke Andreas.
Alle tre afsnit kan ses den 10. januar klokken 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Hannah Stern er en førende skilsmisseadvokat. Hun har lige taget den risikable beslutning at forlade familiefirmaet til fordel for et rivaliserende firma. Det skaber gnidninger mellem Hannah og hendes mor og søstre. Samtidig venter der Hannah lidt af et chok. Netop som hun er på vej på arbejde, får hun øje på sin far på gaden – en far, som hun ikke har set i 30 år.
06:00
Læs omtale
Ghita Nørby “Den lille vilde”:
I portrættet af Ghita Nørby fortæller Ghita om spændende oplevelser gennem 50 år med teater og film. Far, Einer Nørbys smalfilmsoptagelser fra Ghitas opvækst er med til at skildre hendes barndom, som Ghita i et reflekterende tilbageblik erkender på godt og ondt har betydet meget for hendes professionelle og private liv. Desuden fortæller Ghita Nørby om arbejdsmetoder og ægteskaber, alt sammen med lune og lyst på livet.
Sanhedens hævn:
Dansk tv-teater fra 1960. En ung Karen Blixen skriver i 1926 denne såkaldte marionetkomedie om skæbnen og om at finde sin rolle her i livet. På en skummel kro bor kroværten Abraham og hans datter Sabine. Abraham myrder og berøver kroens gæster, og en aften er turen kommet til journalisten og soldaten Jan Bravida. Men heksen Amaine har andre planer og erklærer, at al løgn, der bliver sagt denne aften, skal blive til sandhed.
Arsenik og gamle kniplinger:
Dansk teateropførelse fra 2002. Ghita Nørby og Malene Schwartz brillerer i komedien om to morderiske søstre i 40’ernes New York. Deres nevø opdager, at de ellers tilforladelige damer hjælper ensomme ældre herrer af med deres triste liv – ved at byde dem på hyldebærvin tilsat arsenik. Det Kgl. Teater har i samarbejde med Det Danske Teater sat Joseph Kesselrings berømte skuespil i scene.
Alle programmer kan ses den 11. januar klokken 06:00 på Gensyn.
06:00
Læs omtale
Livsfarligt fællesskab (1:3):
Drab, kidnapninger og tortur er nogle af de metoder, vi hører om fra bandemiljøet. Mellissa Hussein er vært med en mission. Hendes lillebror Ari bliver dræbt, da han forsøger at forlade bandemiljøet. I mere end et år følger Mellissa kilder fra miljøet i deres forsøg på at forlade rocker- og bandelivet for at skabe et nyt liv på den rigtige side af loven. Serien giver et sjældent indblik i rekrutteringsmetoder, hierarkier og mekanismer i banderne – samt i, hvad der får unge til at træde ind i miljøet, selvom det ofte har følgeskab af død, misbrug og ødelagte familier.
Fanget i underverdenen (2:3):
Fire mænd deler deres oplevelser inde fra rocker- og bandemiljøet. Narko har været en central del af deres indtægt, men også årsagen til et massivt misbrug med fatale konsekvenser. Mellissa Hussein er vært med en mission. Hendes lillebror Ari bliver dræbt, da han forsøger at forlade bandemiljøet. I mere end et år har Mellissa fulgt kilder fra bandemiljøet, der kæmper for at bryde ud af den farlige spiral af vold, misbrug og kriminalitet.
Kampen for et nyt liv (3:3):
Fire mænd deler deres oplevelser inde fra rocker- og bandemiljøet. Hvem slipper ud med livet i behold? Kasper flygter til udlandet. Christian har valgt familien frem for fængslet, men må leve med en livslang gæld som følgesvend. Fortiden indhenter Lukas, men trusler, misbrug og fortidens fjender viser deres uhyggelige ansigt. Mellissa Hussein er vært med en mission. Hendes lillebror, Ari, mistede livet i forsøget på at forlade miljøet. Derfor er det nu hendes mission at vise bagsiden af bandemiljøet.
Alle tre afsnit kan ses den 12. januar klokken 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Mit liv som Zelenskyj er en fascinerende britisk dokumentarserie, der følger den bemærkelsesværdige rejse fra komiker til præsident og krigshelt for en af vor tids mest markante ledere, Volodymyr Zelenskyj. Serien udforsker, hvordan en politisk uerfaren entertainer blev symbolet på ukrainsk modstand og en global inspirationskilde.
Dokumentaren begynder med Zelenskyjs karriere som komiker og skuespiller, hvor hans rolle som fiktiv statsleder i serien Folkets Tjener gradvist førte til en politisk karriere og en sejr ved præsidentvalget. Som præsident konfronteres han straks med pres fra verdens stormagter, interne konflikter og forvarsler om en russisk invasion.
Da Rusland angriber Ukraine i 2022, står Zelenskyj overfor sit livs største udfordring. Med mod, karisma og en unik evne til at kommunikere mobiliserer han sit folk og vinder international støtte. Men midt i krigens kaos balancerer han det enorme ansvar som leder med de personlige ofre, det kræver.
Mit liv som Zelenskyj er en dybdegående fortælling om ambition, mod og menneskelighed i en tid præget af krise og forandring. Gennem sjældne klip og interviews giver serien et intimt indblik i en ekstraordinær mand, der blev verdens øjne rettet mod Ukraines kamp for frihed.
06:00
Læs omtale
BBC-dokumentarserie fra 2024.
Din man er voldtægstforbryder (1:4):
Hvem er Arthur Knight? En kikset, intellektuel nørd? En harvarduddannet lobbyist? Eller er han Nicholas Rossi – en serievoldtægtsmand, svindler og bedrager, som er efterlyst af FBI? Denne serie dykker ned i den bizarre sag om en af de mest eftersøgte mænd i USA. En mand, der står anklaget for at have iscenesat sin egen død for at undgå at blive retsforfulgt for sexovergreb og bedrageri.
Fakede sin egen død (2:4):
Arthur Knight raser over at være blevet fængslet, og mener han er offer for et justitsmord. Politiet har identificeret Knight som Nicholas Rossi på hans tatoveringer. Men da en BBC-journalist interviewer ham, er der ingen tatoveringer at se. Er Arthur Knight og Nicholas Rossi den samme person?
Narcissisten gik i nettet (3:4):
Nye beviser dukker op. Fingeraftryk, tand- og dna-prøver, der forbinder Arthur Knight med Nicholas Rossi. Den skotske domstol fastslår at de to personer er den samme mand, men Rossi nægter at acceptere det.
Et vildt modangreb (4:4):
Nicolas Rossi går til angreb på den amerikanske anklager David Levitt. Han beskylder ham for kannibalisme, mord og pædofili. Men det er forgæves. Udleveringsprocessen skrider frem, og Rossi bliver fløjet tilbage til Utah for at blive retsforfulgt for seksuelle overgreb.
Alle fire afsnit kan ses den 16. januar klokken 06:00 på DRTV.
20:00
Læs omtale
Røverkøb i provinsen er titlen på en ny boligprogramserie med boligeksperten Line og håndværkeren Dennis fra I Hus til Halsen.
DR er blevet bekendt med, at der er en fejl i afsnit 6 ‘En kunstnerbolig på Langeland’. Derfor har de midlertidigt afpubliceret hele serien for at afdække om sagen er isoleret til det ene program eller har et større omfang. Det har siden vist sig at omfatte flere afsnit.
Torsdag den 16. januar vil afsnittet ’Stor familiedrøm på stramt budget’ blive lagt til streaming på DRTV og vist på DR1.
Den afgørende ændring i afsnittet er, at det bliver tydeligt, at Line Franck kun har fundet én i stedet for to boliger ud af de viste tre. Derudover er der mindre justeringer igennem programmet, som sikrer at forløbet beskrives korrekt.
Formålet med serien ’Røverkøb i provinsen’ er at vise de mange muligheder, der er for at finde en drømmebolig rundt omkring i landet og den efterfølgende proces med at gøre drømmen til virkelighed.
Om Røverkøb i Provinsen
I denne inspirerende programserie hjælper de to danskere med at finde og forvandle deres drømmehjem – til priser, der ikke sprænger budgettet. Fra herregårdsidyl og værksteder til kunstnerboliger og familiedrømme, guider serien os gennem charmerende boliger i provinsen, som både rummer historie, personlighed og plads til kreativ udfoldelse.
Gennem seks afsnit møder vi par og familier, der tør drømme stort på et lille budget. Med Lines skarpe boligblik og Dennis’ kreative håndelag får vi indblik i både boligjagtens glæder og udfordringer – fra renoveringsprojekter og skæve løsninger til små mirakler, der bringer liv i gamle huse.
Røverkøb i Provinsen – de 6 afsnit
Herregårdsdrøm til under en million (1:6):
Plads til egen jagt og hundeagility er bare to af de krav, som Line skal opfylde for at finde en bolig til Mia og Jeppe. Line finder et herregårdslignende hus med kæmpe gårdsplads og 20.000 kvadratmeter jord – men spørgsmålet er, om det er stort nok. Mia og Jeppe får hjælp fra familie og venner til istandsættelse og børnepasning – og Dennis hjælper med en stor terrasse i træ, så familien får den udsigt de har drømt om.
Plads til krævende hobbyer (2:6):
Hvor findes en bolig med plads til vintagebiler, værksted, systue og 200 halvtredserinspirerede kjoler. Line viser Lykke og Kenneth tre boliger i nærheden af Korsør med masser af plads, men også boliger hvor renoveringsopgaverne stiller store krav til parret med de mange hobbyer. Med genbrug og et mindre budget går Lykke og Kenneth frygtløst til opgaven med at renovere en 184 kvm bolig og får undervejs hjælp af Dennis, som vender rundt på huset ved hjælp af en brugt trappe.
Tømrerparret med vild forvandling (3:6):
Victor har planer om at starte studie i Aalborg, så han og kæresten Ditte leder efter et hus i Nørresundby-området. De har store planer for ombygningen, og da de begge er tømrere, er de ikke bange for at kaste sig ud i en nedrivning af hele husets indre – og det selvom Victor arbejder på Sjælland i hverdagene og derfor kun har weekenderne til at renovere hus. Mens Dennis hygger sig med ligesindede håndværkere, bekymrer Line sig om, om parret overhovedet har tid nok til den store istandsættelse.
Stor familiedrøm på stramt budget (4:6):
Winnie og Chano bor til leje, men parret drømmer om egen bolig med en lang indkørsel – og med masser af plads til deres tre hjemmeboende drenge. Parret har selv fundet et hus, der er til salg, men en manglende tilstandsrapport sætter en kæp i hjulet for deres drømme. Dennis finder ud af, at også han kan tage fejl, men at tingene nok skal lykkes i den sidste ende.
Herskabelig stemning til ingen penge (5:6):
Lejligheden i Aalborg er blevet for lille for Mia og kæresten Lasse. De leder efter et hus med sjæl og charme og overvejer springet væk fra storbyen. Line har fundet tre forskellige boliger, som opfylder parrets krav, men som alle kræver en kærlig forandring. Midt i byggerodet dukker Dennis op for at vise parret, hvordan man med tiloversblevne gulvbrædder kan genskabe et autentisk køkken og skabe en herskabelig stemning ved hjælp af høje paneler.
En kunstnerbolig på Langeland (6:6):
Jonas har sit eget værksted og kæresten Kamilla har sit eget atelier, men de mangler et sted og bo. Parret har forelsket sig i Langelands charme, så Line viser dem tre huse i området omkring Rudkøbing til under 900.000. For parret handler det om at finde gamle huse med originale detaljer som er bygget af de bedste materialer. Dennis kommer på en anderledes opgave, der udfordrer hans faglighed.
Alle seks afsnit kan ses den 2. januar klokken 06:00 på DRTV, mens de vises ugentligt på DR1 fra 2. januar kl. 20:00.
06:00
Læs omtale
Britisk Golden Globe-belønnet dramaserie
Wolf Hall er et storslået historisk drama, der skildrer den magtfulde og turbulente periode under Henrik VIII’s regeringstid set gennem øjnene på hans loyale, men udspekulerede rådgiver, Thomas Cromwell. Med sin skarpe intelligens og pragmatiske tilgang navigerer Cromwell i en verden af politisk intriger, religiøse magtkampe og kongelige ambitioner.
Serien begynder med Henrik VIII’s desperate ønske om en mandlig arving, hvilket bringer både hans ægteskab med Katherine af Aragon og hans forhold til den katolske kirke i fare. Cromwell stiger i graderne, da han træder til som kardinal Wolseys arvtager og kongens uundværlige forhandler. Han baner vejen for Henrik VIII’s brud med paven, hvilket gør kongen til overhoved for den engelske kirke og indleder en ny æra i England.
Men magten har sin pris. Da Anne Boleyn indtager pladsen som dronning, bliver Cromwell fanget mellem kongens luner, Annes stigende paranoia og oppositionen fra europæiske stormagter. Med et skarpt blik for muligheder og farer styrer Cromwell kongens anliggender, men må også betale prisen for sin loyalitet, da Henrik vender sig mod Anne og kræver hendes fald.
06:00
Læs omtale
Finsk dokumentarserie fra 2024.
Skibsvrag, skjulte massegrave og iskolde slagmarker. Denne dokumentarserie dykker ned i Hitlers og de allieredes brutale kamp om Arktis og Nordens essentielle mineraler under Anden Verdenskrig.
Dokumentaren kan ses den 21. januar klokken 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
BBC-dokumentarserie fra 2021.
Det er blevet vinter i Alaska. Indbyggerne må hurtigt tilpasse sig de ekstreme forhold og nye, farlige udfordringer i vildmarken. Ricko DeWilde og hans søn er i Selawik, hvor de vil søge efter livsvigtige ressourcer de næste par uger. Sue Aikens leder efter materialer på tundraen og støder på et toprovdyr. Mens Jessie Holmes gør sin hytte klar til de kolde måneder, der venter forude.
Dokumentaren kan ses den 23. januar klokken 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Så er det blevet tid til atter at vende blikket mod kystbyen Stavanger, når der er premiere på tredje sæson af den norske successerie ‘Lykkeland‘ på DRTV fra 14. januar med alle 8 afsnit.
Optagelserne begyndte i foråret 2023, og handlingen i den nye sæson om olieeventyret i Stavanger vil foregå i årene 1987-1990. I 1987 vrimler det med nyopstartede firmaer i oliehovedstaden, som alle vil have en del af det sorte guld.
Annas tvillinger, Elsa og Johnny, og Toril og Christians børn, Marius og Marie, er nu blevet ældre og får derfor mere centrale roller.
De befinder sig i en tid præget af modsætninger. Statoil rammes af selskabets største underskud i forbindelse med en stor ny udbygning. Men samtidig er automatiseringen af boreplatformene i fuld gang, og derfor vrimler det i oliehovedstaden Stavanger med nyopstartede firmaer, der kæmper om at få lov til at levere teknologien til det og dermed få en del af kagen.
Det er en tid, hvor folk tjener virkelig store penge i oliebranchen på trods af, at Norge og verden ellers er ramt af nedgangstider. Og det er også i denne tid, at nogle af pionererne blandt Nordsødykkerne opdager, at de bliver alvorligt syge af deres arbejde.
Lykkeland er en af NRK’s største dramasatsninger nogensinde, og den har vundet flere internationale priser.
06:00
Læs omtale
Ny sæson.
Comedyshow, hvor ugens nyheder og tidsaktuelle tendenser tages under kærlig, men bestemt behandling af Jonatan Spang.
06:00
Læs omtale
Dronning Margrethe er medfortæller i denne fantastiske historie om modstandsmanden Ebbe Munck, der levede et eventyrligt og dramatisk liv. Som helt ung deltager han i ekspeditioner i Grønland, som krigskorrespondent interviewer han nogle af tidens store diktatorer og som modstandsmand får hans indsats afgørende betydning for Danmark. Hans sidste job bliver som hofchef for unge tronfølger, Prinsesse Margrethe.
Programmet kan ses den 26. januar klokken 06:00 på DRTV.
00:00
Læs omtale
Den nyé serie ”Min Klasse i Grønland”, med tilhørende undervisningsmateriale, skal være med til at øge danske børns kendskab til børn i Grønland.
Bag serien, som er i ti afsnit, står den prisvindende instruktør Ulla Søe, som har fulgt 5.A på Mathias Storch Skolen i Ilulissat igennem mere end et år. Ulla Søe har også filmet de grønlandske børns venskabsklasse i Svendborg i Danmark.
Min Klasse i Grønland – Synopsis
I et klasseværelse på Mathias Storch Skolen i Ilulissat sidder Mino, Laura, Aligiaq med resten af 5.a. I dag er de alle spændte, for deres klassekammerat Inunnguaq skal være med i byens hundeslæde-løb for første gang, og de vil med for at heppe på ham. Børnene synes, at det kan være rigtig dejligt at være en del af et klasse-fællesskab, og de ser frem til julebazaren og til at danse for deres forældre til kaffemik på skole.
En del af børnenes forældre er skilte, men det er rart, når de begge kommer til klassearrangementer. Men børnene synes også, at det kan være svært, når der er skænderier fx i idrætstimerne, eller når de føler sig udenfor. Og når man som Aviaja kommer som ny elev i klassen, kan det være følsomt at finde sin plads i det allerede etablerede fællesskab.
Selvom fritidslivet med fodbold og fisketure og forholdet til forældrene er rigtig vigtigt for børnene, er skolen også meget betydningsfuld – på godt og ondt. For det er her, man er sammen med sine venner og udforsker, hvem man er i sig selv og i relation til andre.
Kort om de 10 afsnit
- Hundeslæde
For første gang stiller Inunnguaq fra klassen op i byens hundeslædeløb. Han er spændt og også nervøs – men han er glad for, at alle klassekammeraterne kommer og hepper på ham.
- Ny i klassen
Der er startet en ny pige i klassen, som hedder Aviaja. Hun er tit alene i frikvartererne, men i dag skal eleverne på udflugt til fjeldet, og hun håber at få nye venner på turen.
- Fødselsdag
Mange i klassen elsker fodbold. Det gør Lucas også, og hans største ønske til sin fødselsdag er et par nye fodboldstøvler, men han er bange for, at de er for dyre.
- Julebazar
Eleverne laver julepynt, som de skal sælge til deres julebazar. Men Parnuuna er ked af det og har ikke lyst til at deltage – for hun savner sin far, som hun ikke ser så tit.
- Fisketur
Aligiaq skal ud og fiske med sin morfar, og han håber at fange mange fisk. For hans klassekammerat kommer til middag, og han vil gerne lære ham at spise torsk.
- Veninder
Pigerne i klassen synes, det er dejligt at have en bedste veninde, men det kan også være svært, når man som Moni bliver ked af, at ens veninde er sammen med de andre.
- Flyvetur
Byens juletræ skal tændes, og julemanden kommer på sin slæde. Mino er ekstra spændt, for han skal snart flyve alene til Nuuk på juleferie og besøge sin mor, som han ikke har set i fire år.
- Tandlægeskræk
Erika kommer tit for sent i skole. Også i dag, hvor hun er nervøs, fordi hun skal til skole-tandlæge. Hun tror, at hun har et hul i en tand – og hun er bange for at blive boret.
- Kage og kaffemik
Der skal være kaffemik og danse-show på skolen, og Nivi glæder sig til, at både hendes mor og far kommer og ser hende. De er nemlig skilt, og hun kan godt lide at være sammen med dem begge to.
- På besøg i Danmark
Klassen skal rejse til Danmark og besøge deres venskabsklasse på Fyn. De glæder sig, men er også nervøse for at skulle flytte ind hos de danske familier, som de ikke kender eller deler sprog med.
Instuktørens tanker og motivation
Det er den første børnedokumentar i rigtig mange år, som er skabt med og for børn i Grønland, og det har været vigtigt for Ulla Søe, at serien ikke var problematiserende, men mere viste de grønlandske børns hverdag. For på den måde at give grønlandske børn noget at spejle sig i og danske børn et indblik i, hvor mange ting de har til fælles med grønlandske børn, men også et indblik i den måde deres hverdag adskiller sig fra børnenes i Grønland.
”’Min klasse i Grønland’ handler om grønlandske børns hverdagsliv. Der er ikke produceret mange dokumentariske fortællinger fra Grønland fortalt til børn om helt almindeligt børneliv.
Min motivation bag projektet er at give grønlandske børn fortællinger, som de kan spejle sig i og udvikle sig igennem – og også at børn andre steder kan få indblik i grønlandske børns liv. Det er fx for nyligt dokumenteret i en rapport fra Dansk Ungdoms Fællesråd, at danske børn ikke ved meget om Grønland og om deres grønlandske jævnaldrende. Kendskabet til Danmark fra Grønland er betydeligt større, end det er den anden vej.
Jeg ville gerne, at serien skulle afspejle, hvad børnene selv synes er vigtigt i deres liv. Både det lette og det svære. Jeg ville ikke have en på forhånd defineret problematiserende vinkel. Udfordringerne i det grønlandske samfund og i de grønlandske familier er velbeskrevne, men der er også mange andre børnehistorier at fortælle. Denne tilgang blev hilst overordentlig velkommen hos skolens forældre og ledelse. Som skolelederen udtrykte: ” Vi mangler den slags fortællinger, som ikke kun fokuserer på, hvor det går dårligt, men også hvor det bare er hverdag, eller hvor det går godt”.
Venskaber, og at føle sig som en del af et fællesskab, er meget vigtigt for børnene i klassen. Som det er for rigtig mange tweens mange steder. Jeg oplevede, at børnene synes, at det er rigtig vigtigt med rammer og arrangementer, der understøtter følelsen af at være en del af noget. Men jeg opdagede også, at forholdet til familien er uhyre vigtigt – og tit sårbart – for børnene. Flere af børnenes forældre eller nære familierelationer bor langt væk, og savnet fylder meget. Men det kan også være et mere hverdagspræget savn, hvor skilsmissebørn ikke ser mor eller far så meget, og hvor det fx betyder uendeligt meget, at forældrene deltager i arrangementer på skolen. Men også naturen samt traditionerne i familien og i byen fylder for børnene. At man altid får favoritretten snekrabbe til fødselsdagen, og at man kan deltage i årets hundeslædeløb giver også livet betydning.
Serien er vigtig, fordi den giver de grønlandske børn mulighed for at spejle sig og mulighed for at opleve, at de ikke er alene med deres følelser. Serien er også vigtig, fordi den til andre børn giver mulighed for indblik i børnelivet i Grønland. De vil opleve, at selvom meget er forskelligt, er der også meget, der ligner. Også i Grønland spiller de Roblox, deler muffins ud på fødselsdage, føler sig nogle gange udenfor og elsker, når de skal på tur!
I tillæg til serien bliver der produceret et undervisningsmateriale til folkeskolen, og det er mit håb, at dette samlet kan bidrage til, at børn i Danmark får et større og nutidigt kendskab til, hvordan børns liv i Grønland kan være.”
- Der bor i alt 14.000 børn mellem 0-18 år i Grønland
- Der bor 56.600 personer i Grønland (2023 tal)
- Der bor i alt 4.900 personer i Ilulissat
- Der er to folkeskoler i Ilulissat
- På Mathias Storch Skolen er der plads til 400 elever.
06:00
Læs omtale
BBC-dokumentarserie fra 2018.
Fra øjenlæge til grusom diktator. I begyndelsen af 2000 overtog Bashar al-Assad magten i Syrien. Efter 30 års nådesløst diktatur under hans far Hafez al-Assad håbede mange syrere, at den nye præsident og hans kone Asma ville bringe bedre tider til det plagede land. Men virkeligheden viste sig at blive en anden. Denne serie udforsker den brutale Assad-familie. Hvordan endte Assad med at have hundredtusind menneskeliv på samvittigheden?
Alle tre afsnit kan ses den 28. januar klokken 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Ny sæson.
Håbefulde romantikere kaster sig ud i det ultimative kærlighedseksperiment – og bliver gift med en komplet fremmed.
06:00
Læs omtale
Kragepigen er en intens og mørk psykologisk krimiserie, der udforsker grænserne mellem retfærdighed, traumer og menneskets skyggesider.
Kragepigen – det handler den om
Serien følger vicekriminalkommissær Jeanette Kilburn, der kastes ud i en makaber efterforskning, da et ungt lig findes på en travl gade. Sporene leder hende til psykiateren Sophia Craven, som snart bliver en uvurderlig, men kompleks samarbejdspartner i sagen.
Efterforskningen afslører en grusom underverden af misbrug og fortielser, hvor fortidens hemmeligheder og forbrydelser væves sammen med nutidens ofre. Mens Jeanette og Sophia forsøger at finde sandheden, konfronteres de med dybt forstyrrede personer og en familie, der gemmer på mørke hemmeligheder. Sagen eskalerer med flere mord, forsvundne børn og skjulte sandheder, der truer med at knuse dem begge.
Med sit fokus på menneskelige relationer og psykologisk indsigt tegner Kragepigen et dystert, men medrivende portræt af både efterforskernes og forbrydernes indre kampe. Serien kulminerer i en nervepirrende jagt på retfærdighed og forsoning, hvor ingen slipper uskadt fra opgøret med fortiden.
Alle 6 afsnit er klar på DRTV fra 31. januar.
Hvad med film på DRTV?
DRTV har også film du kan streame, men de er på tjenesten ret kortvarigt. DR tilbyder os ikke en premiereoversigt for kommende film på tjenesten, men du kan følge med i de seneste film i vores DRTV Filmguide her