
Så er det blevet tid til at se hvad DRTV har at byde på i februar 2025. Anders Agger kigger igen Indefra i februar på DRTV. Han bliver for første gang lukket ind på det topsikrede psykiatriske hospital Sikringen i Slagelse. Er du til britisk krimi hygge så er Vera tilbage i en ny sæson og du får også den nye serie “Ludwig – Krydsordsdetektiven“.
Som altid er DRTV stærke på dokumentarer og i februar får du blandt andet den danske dokumentar Cirkusdynastiet og Danske spioner i den kolde krig.
Se oversigten herunder og husk vi tilføjer yderligere titler de kommende mandage når DRTV frigiver mere info.

06:00
Læs omtale
Vær med, når hele Danmark står sammen om at hjælpe verdens børn i nød. Live fra Jysk Musikteater i Silkeborg byder værterne Josefine Høgh og Johannes Langkilde på en smuk og rørende aften i selskab med kendte personligheder og musikere, der alle er med til at bakke op om den årlige indsamling til 12 af Danmarks største nødhjælpsorganisationer.
Programmet sendes den 1. februar klokken 20:00 på DR1.

06:00
Læs omtale
Britisk dokumentar fra 2024.
Deres mål er at bekæmpe racisme og fascisme. Kom med den engelske interesseorganisation Hope not Hate, når deres hold af efterforskere går undercover i kampen mod den yderste højrefløj.

06:00
Læs omtale
Ny sæson. I første afsnit: Vores elbiler bliver større og større. Og det gør batterierne også – for vi vil nemlig kunne køre langt uden at lade. Men de store batterier er fulde af forurenende råstoffer. Hvad betyder de kæmpe batterier for elbilernes klimaaftryk? Og er et stort batteri altid lykken?

06:00
Læs omtale
**Danske spioner i den kolde krig**
Programserien *Danske spioner i den kolde krig* tager seerne med bag facaden på Danmarks hemmelige spionmissioner under den kolde krig. Gennem personlige fortællinger fra tidligere efterretningsagenter og dramatiske historier fra frontlinjen, skildres den risikofyldte indsats for at hente oplysninger bag Jerntæppet.
Fra Arnes oplevelser som operativ i Sovjetunionen og Monas første nervepirrende mission i Polen, til Niels’ arbejde i den mest hemmelige del af tjenesten og Jens’ dramatiske anholdelse og fængsling, får vi indblik i en skjult verden præget af farer, forræderi og internationalt spil.
Serien udforsker også de personlige konsekvenser for agenterne og deres familier, som levede med hemmeligheder og farlige opgaver, der kunne ændre deres liv for altid. *Danske spioner i den kolde krig* er en fascinerende rejse ind i en tid, hvor mod og list var afgørende i kampen for Danmarks og Vestens sikkerhed.

06:00
Læs omtale
Brenda Blethyn spiller den erfarne og ligefremme Vera Stanhope, kriminalinspektør i det smukke, øde Nordøstengland og hovedperson i krimiserien ‘Vera’, der bygger på Ann Cleves’ romaner.
En ung mand findes myrdet ved en flod. Det bliver en sag for Vera Stanhope, der blotlægger et spind af hemmeligheder og løgne. Samtidig bliver en fagforeningsleder løsladt efter 20 år bag tremmer for mord. Sagen er blevet genåbnet – og den lander også på Veras bord.

06:00
Læs omtale
Irsk dokumentar fra 2024.
Hvad er din signaturret? Fra 1968 til 1995 blev der årligt afholdt konkurrencen ’Housewife of the Year’ i Irland. Her stillede værten Gay Byrne de kvindelige deltagere en række spørgsmål om alt fra moderskab til madlavning. Sammenholdt med deres personlighed, humor og udseende blev vinderen udvalgt og fik en præmie på 300 pund og køkkenudstyr. Her fortæller tidligere deltagere om konkurrencen, og hvordan virkeligheden var for kvinder på den tid i Irland.
Dokumentaren kan ses den 9. februar klokken 06:00 på DRTV.

06:00
Læs omtale
Anders Agger kigger igen på en institution Indefra. Han bliver for første gang lukket ind på det topsikrede psykiatriske hospital Sikringen i Slagelse. Denne gang møder han fire vidt forskellige patienter, der alle har det tilfælles, at de er dømt til at være der.
Den psykiske sygdom gør patienterne farlige for deres omgivelser. Derfor kan tvangsfiksering, isolation og snakke gennem panserruder være en nødvendig del af hverdagen på Sikringen.
Første afsnit kan ses den 9. februar klokken 06:00 på DRTV og 10. februar 21:25 på DR1. Der er 4 afsnit i alt

06:00
Læs omtale
Tema på Gensyn.
Dansk Melodi Grand Prix 2000:
Dansk musikkonkurrence fra 2000. Trine Gadeberg, Gry Johansen og Sanne Gottlieb er nogle af de håbefulde ti kunstnere ved Dansk Melodi Grand Prix i 2000. De bliver præsenteret af Natasja Crone og Michael Carøe i Cirkusbygningen i København, og værtsparret kan til slut kåre Brødrene Olsen og deres ‘Smuk som et stjerneskud’ som vinder. Ved det internationale Melodi Grand Prix i Stockholm er det også brødreparret, der løber med sejren – med den engelske udgave ‘Fly on the Wings of Love’.
Dansk Melodi Grand Prix 1985:
Ti melodier konkurrerer om at repræsentere Danmark ved det europæiske Melodi Grand Prix i Sverige den 4. maj 1985.
Dansk Melodi Grand Prix 1978:
Dansk musikkonkurrence fra 1978. Seks melodier konkurrerer om at repræsentere Danmark ved det internationale Melodi Grand Prix i Paris. Blandt deltagerne, som Jørgen de Mylius præsenterer i Tivolis Koncertsal, er Brødrene Olsen med ‘San Francisco’ og Grethe Ingmann med ‘Eventyr’. Men det bliver gruppen Mabel og deres ‘Boom Boom’, som løber med sejren.
Programmerne kan ses den 10. februar klokken 06:00 på Gensyn.

06:00
Læs omtale
Marilyn Mansons sande ansigt er en amerikansk dokumentarserie fra 2024, der dykker ned i den kontroversielle rockstjernes liv og karriere, og udforsker grænserne mellem hans offentlige persona og de alvorlige anklager, han blev ramt af. Serien opdeler sig i tre episoder, der hver udforsker et specifikt aspekt af Marilyn Mansons kontroversielle rejse gennem musikkens verden.
Provokatør eller monster? (1:3) ser på Mansons gennembrud i 1990’erne, hvor han opbyggede sit ry som en provokatør, der brød normerne i rockverdenen. Men efter de dramatiske anklager, der ramte ham i 2021, stilles spørgsmålet: Var hans optræden bare et teatralsk kunstgreb, eller var han en mand, der skjulte mørke hemmeligheder?
Romance eller overgreb? (2:3) tager et dybere kig på Mansons forhold til skuespilleren Evan Rachel Wood, der blev offentliggjort som hans tidligere kæreste. Dokumentaren undersøger, hvordan deres forhold udviklede sig, og de anklager om seksuelt misbrug, der senere blev fremført af Wood og andre kvinder, samtidig med at Mansons eget stofmisbrug tog til.
Krænkelser eller konspiration? (3:3) belyser vidnesbyrd fra flere kvinder, der stod frem med deres anklager, og hvordan dette førte til et væld af retssager mod Manson. Serien stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt musikindustrien var vidende om Mansons handlinger, og hvordan hans hemmelige liv langsomt kom frem i lyset.
Serien afslører et kompleks billede af Marilyn Manson, som sætter spørgsmålstegn ved de grænser, der opstår mellem berømmelse, magt og ansvar. Alle tre episoder vil være tilgængelige den 11. februar kl. 06:00 på DRTV.

06:00
Læs omtale
Fransk dokumentar fra 2024.
Skuespiller, instruktør og engageret provokatør. Sean Penn – kendt for blandt andet ‘Milk’ og ‘Mystic River’ – er næsten en levende legende. Hans filmografi tegner et billede af et ‘andet Amerika’: det lavere samfund, de undertrykte og outsiderne. Uanset om det er som skuespiller eller instruktør, vender han op og ned på alle de store myter fra amerikanske film. Denne dokumentar dykker ned i Sean Penns unikke præg på ‘drømmeindustrien’.
06:00
Læs omtale
Ludwig – Krydsordsdetektiven er en britisk krimikomedieserie fra 2024, der følger den indadvendte og geniale krydsordskonstruktør John “Ludwig” Taylor. John lever et stille og ubekymret liv, indtil hans tvillingbror, politimanden James, forsvinder sporløst. For at finde sin bror og samtidig skjule sin egen identitet, påtager John sig James’ rolle og træder ind i en verden af mystiske forbrydelser og gådefulde efterforskninger.
Serien udfolder sig gennem en række uventede begivenheder, hvor John, med sin dygtighed til at løse gåder, bliver ufrivilligt draget ind i politiets efterforskninger. Fra en drabssag, der starter som et mysterium, til afsløringer om hans brors kollegaer og hemmeligheder, står John pludselig midt i et net af intriger, som han ikke er forberedt på. Samtidig balancerer han på en knivsæg, da han forsøger at bevare sin hemmelige identitet.
Med et skarpt intellekt og en evne til at knække koder, forsøger John at finde svar på de gåder, han bliver stillet overfor. Men jo tættere han kommer på sandheden, desto større bliver risikoen for, at hans dækning vil blive afsløret, og han tvinges til at overveje, om han selv bør afsløre sin sande identitet.

06:00
Læs omtale
Cirkus Arenas kronprins Patrick Berdino er blevet kæreste med den smukke cirkusartist Merrylu Casselly. Lige siden de var små, har det været deres forældres drøm, at netop de to skulle finde sammen og føre Nordens største cirkusdynasti videre. Men drømmen er truet. For det er svært at leve op til cirkusverdenens forventninger, når man lige er fyldt 20 år. Og hvem ved om kærligheden mellem det unge par og familiernes tætte relation kan holde til, at nye tider presser sig på i en verden, hvor gamle traditioner og normer hersker.

06:00
Læs omtale
Morten og Frederik har et stort ønske om at få børn. Nanna fra Helsingør kontakter dem på Instagram og tilbyder at være deres graviditetsvært. Men det er ikke muligt for dem at få fertilitetsbehandling i Danmark. Derfor forsøger de nu at blive godkendt til fertilitetsbehandling i USA, hvor Nanna kan blive gravid med æg fra en amerikansk ægdonor.

06:00
Læs omtale
Retsmedicinerne er en spændende dokumentarserie, der giver et unikt indblik i retsmedicinsk arbejde og de udfordringer, der er forbundet med at opklare forbrydelser. Seerne får lov at følge retsmedicinerne i deres søgen efter spor og beviser, der kan hjælpe med at stille de skyldige for retten.
Denne britiske dokumentarserie fra 2021 følger retsmedicinerne i deres arbejde med at opklare forskellige forbrydelser. Serien består af tre afsnit, der hver især tager seerne med ind i en unik og spændende sag:
Afsnit 1: Jagten på en voldtægtsmand
En ung kvinde er blevet overfaldet og voldtaget i et forladt hus. Nu gælder det om at sikre alle former for beviser, der kan lede til identificering og pågribelse af den ukendte voldtægtsmand.
Afsnit 2: Opklaring af guldkuppet
En gruppe røvere har stjålet guld fra en smykkebutik til en værdi af 300.000 pund. Politiet arbejder på højtryk for at finde spor og identificere de skyldige.
Afsnit 3: På sporet af en pædofil
En 12-årig pige er blevet voldtaget af en mand, hun har mødt på de sociale medier. Politiet har hurtigt identificeret og anholdt den mistænkte, men der er få fysiske beviser i sagen.

20:00
Læs omtale
Så skal vil igen finde Danmarks næste Klassiker i en ny sæson. Du kan se med fra 18. februar på DR1 og DRTV.
Den vildeste opgave, som selv dommerne ville ønske, de skulle lave! Sådan starter den nye sæson af Danmarks næste klassiker, når de fem designere bliver kastet ud i virkeligheden og får til opgave at lave et ventemøbel til moderniseringen af Københavns Hovedbanegård.
Et design, som over 30 millioner rejsende årligt vil passere og bruge. Derfor skal både æstetik og funktion skal være i absolut topklasse, samtidig med at designerne skal skabe et møbel, der indfanger Hovedbanegårdens unikke sjæl og arkitektur.

06:00
Læs omtale
Fransk dokumentar fra 2024.
Hun er kendt som et sexsymbol på grund af en enkelt berømt scene. Mere end 30 år efter ‘Iskoldt begær’ bærer den amerikanske skuespillerinde Sharon Stone stadig ar fra rollen. Hun har kæmpet sig til tops i en mandsdomineret filmindustri og er blevet ikon for den moderne kvinde, der nægter at blive usynliggjort. Denne dokumentar kaster et skarpt blik på Stones mørke fortid og de traumer, der stadig hjemsøger hende.
06:00
Læs omtale
Den svenske tv-kanal SVT havde 11. november premiere tv-serie baseret om historien om fildelingssiden The Pirate Bay, nu kommer serien så også på DRTV.
Serien fortæller den unikke historie om, hvordan tre unge fyre, Gottfrid Svartholm Warg, Peter Sunde og Fredrik Neij i 2003 forenede sig i kampen for et gratis internet med musik, bøger og film. Umiddelbart virker det ganske ydmygt, men senere skal dette projekt vise sig at ende i storpolitik, flugt, politiefterforskning og fængsel.
I serien får vi et klart billede af hele historien om den kontroversielle hjemmeside. Et sted, hvor al information og materiale kunne flyde frit, og hvor programmørtrioen fra Jönköping begav sig ud i kampen for et ubehersket internet med gratis adgang til blandt andet musik og film. De tre sydsvenskere blev frontløbere i en global aktivistbevægelse, og ikke mindst blev de nogle af filmindustriens største fjender.
– “The Pirate Bay” er en karakterdrevet thriller fortalt med stort hjerte, varme, nerve, vilje og humor, der tager os fra en kælder i forstæderne til fancy kontorer i Hollywood. lyder det fra instruktøren Jens Sjögren.
I rollerne som de tre stiftere af The Pirate Bay ser vi debutanterne Arwid Swedrup som Gottfrid Svartholm Warg, Wiljam Lempling som Fredrik Neij og Simon Gregor Carlsson som Peter Sunde. Antipiratgruppens Henrik Pontén portrætteres af Robin Stegmar. Den svenske stjerneadvokat Monique Wadsted, spilles i serien af Helena Bergström.

19:00
Læs omtale
KarlSon, Niklas, Aida, Tempo, Donya, Spasministrene, Otto og Besties4Life. Det er navnene på de otte MGP-finalister, som hele Danmark nu skal lære at kende, når går løs den 22. februar på DR1 og DRTV direkte fra Jyske Bank Boxen i Herning.

MGP-finalisterne kommer sammen med årets værter, Sælma Alakhir og Jonas Madsen, til at danne rammen for jubilæumsåret i MGP’s 25-årige lange historie.
De otte finalister til børnenes MGP 2025
Donya – Min Bror

Er der noget vigtigere end ens søskende? For Donya er svaret klart nej! Hun bor i en stor familie med mor, far og fire børn – et hus fyldt med kaos, larm og kærlighed.
Donyas sang er en kærlighedserklæring til hendes søskende – især hendes lillebror, som hun altid passer på.
Musik har altid været hendes store passion, og siden hun var helt lille, har hun drømt om at stå på MGP-scenen. Nu går drømmen i opfyldelse! Sammen med sin seje DJ, Isabella, er Donya klar til at give den gas – og mon ikke lillebror sidder i salen og hepper?
Donya er 10 år og fra Sabro.
Otto – Sød Ligesom

Der er ikke noget værre, end at være i tvivl om ens crush også kan lide en tilbage. Ottos sang handler om kriller i maven, skriverier på Instagram og om at være så forelsket, at man vil bruge hele sin sparegris på gaver.
I sangen forestiller Otto sig, hvordan det føles at være smaskforelsket – især når man frygter, at følelserne måske ikke er gengældt.
Otto er ikke bare et sangtalent, han spiller faktisk også trommer i sin fritid! Til MGP må vi dog nøjes med at høre ham synge og give den gas, når han sammen med sine fantastiske dansere, Noah og Malthe, indtager scenen.
Otto er 12 år og fra Valby.
Aida – Sig Det Bare

At skifte skole er aldrig nemt – det ved Aida alt om. For nogle år siden skiftede hendes bedste veninde skole. De snakker stadig sammen, men det fylder stadig hos Aida. Har veninden det godt? Trives hun på den nye skole?
Aidas sang handler om at turde tale åbent om det, der fylder – især når man bekymrer sig om dem, man holder af.
Aida lever og ånder for musik. Hun bruger næsten al sin fritid på sang, kor og musikundervisning. Nu er hun mere end klar til at indtage MGP-scenen og synge sin sang lige fra hjertet!
Aida er 12 år og fra Gedved.
Spasministrene – Ud Med Regler!

De voksne bestemmer, hvornår du skal gå i seng, lave lektier, gå i bad og børste tænder. Men hvorfor er det egentlig sådan? Det spørger Luna og Ingsa også om!
De er nogle ægte spasministre, som bare gerne vil have deres eget kongerige, hvor man må hoppe i sofaen, se fjernsyn hele dagen og bestemme over de voksne! Det må man heldigvis gerne til MGP, hvor Spasministrene skal optræde med deres dansere, Liva og Veronika.
Luna og Ingsa bor på den samme vej i en lille landsby på Fyn. De elsker at være sammen i deres fritid og bare have det sjovt!
Luna og Ingsa er 10 år og fra Årslev.
KarlSon – SoMe

Karla og Sonja, aka KarlSon, har noget på hjerte! De synes, perfekthedskulturen på sociale medier er gået helt amok. I dag handler det om likes og det rigtige outfit – men hvad blev der af bare at være sig selv?
Deres sang, SoMe, er et kæmpe shoutout til alle, der tvivler på sig selv: Ingen er perfekte, og det er helt okay!
KarlSon har i mange år drømt om at være med i MGP. Nu sker det endelig – og de glæder sig til at rappe og fyre den af på scenen.
Karla og Sonja er 14 år og fra Egå.
Tempo – Lyst Til At Hop’

Kan du heller ikke altid sidde stille? Det kan drengene fra Tempo i hvert fald ikke. Felix, Bastian, Noah og Jaden elsker at fyre den af og slipper energien fri. Og når musikken spiller, er der kun én ting at gøre – hop’!
Drengene er rigtig gode venner i fritiden og hænger ofte ud sammen i deres SFO. Det var også her, at de sammen fandt på deres sang, som skal få hele Danmark op at hoppe.
De medbringer fede moves og højt tempo til MGP, så publikum kan gøre sig klar til et show fyldt med power, dans og et beat, der får hele salen til at ryste!
Felix, Bastian, Noah og Jaden er 12-13 år og fra Rødovre.
Besties4Life – Hesties Besties

‘Hesties Besties’. Det er lige præcis, hvad Nicoline og Zuzanna er! De er bedste veninder og kæmpe hestefans. Når ikke de rider på deres yndlingsheste Fanny og Filippa, så galopperer de rundt på seje kæpheste. De har selv udsmykket dem og passer på dem, som var de deres kæreste eje.
Pigernes sang handler om venskab og forskelligheder, og om hvordan de fandt hinanden. Zuzanna flyttede nemlig først fra Polen til Danmark for et år siden! Nu er de uadskillelige og klar til at indtage scenen sammen med deres fire dansere, Ivalu, Augusta, Anna og Selina – måske endda på kæphest?!
Nicoline og Zuzanna er 10 år og fra Amager.
Niklas – Mig Og Min Guitar

Alle har dage, der føles lidt svære, og hvor man bare gerne vil lukke alt andet ude. For Niklas er det guitaren, der giver ham ro. Med den i hånden kan modvinden bare komme an!
På MGP-scenen har Niklas selvfølgelig sin elskede guitar med – en helt særlig model, som han selv har sparet sammen til.
Og han er ikke alene på scenen. Med sig har han også sit seje band bestående af Sirius, Sarah og Lea. Sammen er de klar til at levere en fed fest for alle i Boxen i Herning!
Niklas er 13 år og fra Aars.

20:00
Læs omtale
En særlig samtale er tilbage her i februar med en ny gæst der skal interviewes af TV Glads rapportere.
Denne gang er det sangerinden Birthe Kjær der sætter sig ned i rundkredsen sammen med de skarpe og hjertevarme reportere fra TV Glad i en oprigtig, ærlig og ikke mindst særlig samtale.
Blandt spørgsmålene hun får finder vi blandt andet: Hvad har prisen været for at være hele Danmarks Birthe Kjær? Og hvorfor var Birthe Kjær tæt på at adoptere et barn?

20:00
Læs omtale
Den 27. februar har ’Løvens Hule’ så premiere på sin 10. sæson, og hulen indtages af de samme fem løver som sidste gang. Det vil sige Nikolaj Nyholm, Morten Larsen og Tahir Siddique, som alle tre var med for første gang sidste år, og de akkompagnerer de to rutinerede løver, Anne Stampe og Louise Herping Ellegaard.
De fem løver får undervejs besøg af en gæsteløve – nemlig Rasmus Kolbe, også kendt som Lakserytteren, som sidste år var med i den første sæson af ’Løvens Hule Junior’, der er med og for børn og unge.
Rasmus Kolbe har været kreativ direktør og medejer af influencer- og marketingbureauet Wearcube, som blev solgt i 2021. Han er i dag stifter af børneappen Flimmer. Han har blandt andet også investeret i virksomheder indenfor tech, gaming og et forlag med interaktive bøger for børn.
Gennem årene har en stor og alsidig skare af iværksættere fået chancen for at præsentere deres virksomheder for panelet af investorer – også kendt som ’løverne’. Det sker selvfølgelig altid med forhåbningen om, at deltagerne får indfriet deres iværksætterdrømme og modtager investeringer fra de fem løver.
Gennem sæsonerne har ’Løvens Hule’ givet danskerne et unikt indblik i professionelle og erfarne investores rolle i at hjælpe nye virksomheder på vej, uanset om det er med kontante investeringer eller gode råd.
– Vores ambition med ’Løvens Hule’ har gennem alle årene været at sætte fokus på iværksætteri og vise, hvordan man med kreativitet og gå på-mod kan skabe nye virksomheder og arbejdspladser, der bidrager til samfundsudviklingen i Danmark, siger programchef i DR Anne Garlichs.
En analyse fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv viser, at antallet af danskere, der starter ny virksomhed er steget, ligesom danskernes syn på iværksætteri er blevet mere positiv.
– Den udvikling vil vi fortsat gerne bidrage til med endnu en sæson af ‘Løvens Hule’, så endnu flere talenter og iværksættere i alle aldre kan blive inspireret til at prøve at gøre deres drømme til virkelighed, siger Anne Garlichs.
Hun håber, at programmet også har bidraget til, at flere danskere i dag kan tale med, når samtalen med kolleger, venner og familie pludselig indeholder ord som likviditet, værdiansættelse, exitstrategi og skalerbarhed.
’Løvens Hule’-panelet 2025
- Morten Larsen er fra Aarhus og har siden 1990’erne arbejdet med online-markedspladser. Morten var stifter af takeaway platformen Hungry.dk, som i 2021 blev solgt for et trecifret millionbeløb. Morten begyndte karrieren med en årrække hos dba.dk og har været direktør i store danske online-brands som JustEat og Miinto Group. Morten medvirkede for første gang i ’Løvens Hule’ i 2024.
- Louise Herping Ellegaard er iværksætter og investor. Louise var blandt andet medstifter af Clio, som var Danmarks og Sveriges største udbyder af digitale læremidler til grundskolen. Clio blev solgt til Bonnier i 2018. Louise har siden investeret i flere danske startups, men bruger også tid på bestyrelsesarbejde og foredrag. Louise medvirkede for første gang i ’Løvens Hule’ i 2023.
- Tahir Siddique er iværksætter, investor og sportsentusiast. Ud over at være med til at vinde en række danmarksmesterskaber i cricket, har han blandt andet været medejer af Livescore, som leverer sportsresultater til 50 millioner brugere verden over. Tahir startede karrieren hos A.P. Møller – Mærsk og var også en tur forbi det danske forsvar, inden har blev iværksætter. I dag driver han sine virksomheder fra kontoret i Valby med investeringer indenfor software, app-udvikling, digitalisering og platforme til blandt andet sportsdata. Tahir medvirkede for første gang i ’Løvens Hule’ i 2024.
- Anne Stampe har en baggrund som driftsdirektør i Freeway. I dag er hun direktør og medstifter i virksomheden Nordic Female Founders, der gennem investeringer, netværk og udviklingsforløb arbejder for at gøre det lettere at være og at blive kvindelig iværksætter i Danmark. Igennem virksomheden har Anne andel i en række virksomheder, der opererer både i Danmark og udlandet. Anne medvirkede for første gang i ’Løvens Hule’ i 2023.
- Gæsteløve: Rasmus Kolbe har været kreativ direktør og medejer af influencer og marketingbureauet Wearecube, solgt i 2021. Han er i dag stifter af børneappen Flimmer. Rasmus har sideløbende investeret i virksomheder indenfor tech, gaming og et forlag med interaktive bøger for børn. Rasmus Kolbe er også kendt som Lakserytteren og har mere end 50 millioner visninger på sine Youtube-videoer. Rasmus Kolbe var også en del af den første sæson af ’Løvens Hule Junior’, der blev sendt i 2024.
- Nikolaj Nyholm er iværksætter og investor, der særligt har gjort sig bemærket som en ledende figur inden for computerspil og underholdningsindustrien. Han er kendt for e-sportsfænomenerne Astralis, der er en af verdens mest succesfulde og anerkendte professionelle esports-organisationer, og turneringen Blast, en global esports-turneringsplatform. Nikolaj har været involveret i virksomheden Mojang, som står bag computerspillet Minecraft, og han var direktør og partner i Polar Rose, en ansigtsgenkendelses- og fotosøgningssoftware, som blev solgt til Apple. Nikolaj medvirkede for første gang i ’Løvens Hule’ i 2024.
Hvad med film på DRTV?
DRTV har også film du kan streame, men de er på tjenesten ret kortvarigt. DR tilbyder os ikke en premiereoversigt for kommende film på tjenesten, men du kan følge med i de seneste film i vores DRTV Filmguide her