Streamingnyt

Nyt på Dplay i juni 2020

I juni fyldes [Dplay] med vilde drengerøve, norske Ex’er, fascinerende fiskerieventyr og et væld af true crime-dokumentarer, der spreder uhygge i sommervarmen.

Filtrér oversigten

søndag 7. juni
5e68a4b48089b thumbnail
7 jun 2020
00:00
Læs omtale

Alex Porsing er Danmarks suverænt bedste freestyle motocrosskører. Han sætter livet på spil med dødsensfarlige og vildt imponerende tricks til stor glæde for et titusindtalligt publikum, og også udenfor de store arenaer i Europa er han drengerøv og går all in, når det kommer til gags og ballade. Men frygten lurer konstant i baggrunden hos hans familie, som adskillige gange har oplevet Alex være døden nær som konsekvens af sine vilde stunts. ”Hans tricks bliver vildere og vildere, fordi han bliver dygtigere og dygtigere. Men det gør også, at hvis det går galt, så går det rigtig galt”, fortæller Alex’ mor, Kimmie. Spørgsmålet har hele tiden været, om Alex vil overleve til slutningen af denne serie. I ’Drengerøv i verdensklasse’ kommer vi helt med indenfor i Alex’ crazy verden og møder hans farverige familie på gården i Jylland.

tirsdag 9. juni
5eb3c7877df4e thumbnail
9 jun 2020
00:00
Læs omtale

Otte lækre, nye singler er klar til fest, flirt og drama i den tredje sæson af ’Ex on the Beach – Norge’. Denne gang indtager singlerne en luksuriøs villa i det eksotiske Brasilien, men som bekendt skal de ikke bare på deres livs luksusferie. For én efter én dukker deltagernes værste mareridt op af vandet – deres ekskærester! Det bliver både intenst, sjovt og sexet, når den nye sæson af ’Ex on the Beach – Norge’ skydes i gang på Dplay.

torsdag 18. juni
5c0a5a281a115 thumbnail
18 jun 2020
00:00
Læs omtale

Familien Johnston er verdens største familie af små mennesker, og nu er de tilbage, og der venter store familiebegivenheder i horisonten. Der er fuld gang i både sommer og action. Børnene bliver hurtigt større, og eksamenstiden nærmer sig for Anna, men hun har det svært med tanken om at skulle flytte hjemme fra og gå på college. Liz og hendes nye kæreste, Brice, går forsigtigt frem, og Emma har følelser for sin ven Lucca. Trent leder efter svar på alle de mange helbredsproblemer, og Jonah har frygteligt nyt til Trent og Amber. Hvordan takler og magter familien de mange op- og nedture i deres liv? Få svaret i den nye sæson af ’Seven Little Johnstons’!

tirsdag 23. juni
5eaff094c4bae thumbnail
23 jun 2020
00:00
Læs omtale

Familiehemmeligheder og fascinerende fortidshistorier optrevles i ’Deadliest Catch: Bloodline’, hvor den legendariske kaptajn Phil Harris’, som var en legende blandt fiskerne på Beringshavet, historie bliver udfoldet. Harris var kaptajn på F/V Cornelia Marie i over 20 år, og efter hans tragiske død overtog sønnen Josh Harris familievirksomheden. Nu har sønnen fundet mystiske, hawaiianske fiskekort tegnet af kaptajn Phil med noter og statistikker, og Josh tager nu på sit livs tur til Hawaii for at høre om sin afdøde fars tid som fisker for årtier siden. Sammen med sin makker kæmper de imod elementerne – og hinanden – i deres kamp for at fange øens mest lukrative fisk – den gulfinnede tunfisk – og de dykker ned i mysterierne omkring Phils tid på Hawaii.

True Crime sommer

[Dplay14dage]

På papiret var de nogle af underholdningsindustriens mest respekterede og indflydelsesrige skikkelser, men under overfladen gemte sig langt mørkere sider. I ’Who Killed Jeffrey Epstein?’ fører eksklusive interviews og en dybdegående efterforskning til nye spor i sagen om den berømte finansmand – og dømte sexforbryder – Jeffrey Epsteins snuskede verden og ikke mindst hans kontroversielle død i fængslet. I ’Harvey Weinstein: ID Breaking Now’ kommer den før så hæderkronede Hollywood-producer under luppen, når hans anklagere fortæller om de skræmmende historier, Weinstein med vold og magt forsøgte at skjule i årevis, men som nu har kostet ham 23 år i fængslet. I Bill Cosby: An American Scandal’ kommer vi under overfladen på hele Amerikas tv-familiefar, når eksklusive interviews afslører de chokerende detaljer, der var med til at fælde Cosby. Eller dyk ned i den vilde historie om den fascinerende galning Joe Exotic fra ’Tiger King’ og få hele sandheden om, hvordan det virkelig var at arbejde i den vanvittige kattepark i Surviving Joe Exotic: Rick Kirkham afslører alt’.

5ece5d8c20582 thumbnail

Virkelighedens monstre
Kom med ind i de forskruede hjerner på nogle af verdens værste seriemordere. Her kan du bl.a. dykke ned i sagen om Jeffrey Dahmer, en af de mest berygtede seriemordere nogensinde takket være sine kannibalistiske og nekrofile tendenser, i ’Jeffrey Dahmer: Mind of a Monster’,  eller få hele historien om den berygtede seriemorder Ten Bundy, som charmerede og dræbte unge kvinder på stribe, i ’Ted Bundy: Mind of a Monster’. Kom tæt på den såkaldte ’Bind Torture Kill’-morder og monsteret fra Green River i ’BTK: A Killer Among Us’ og ’The Green River Killer: Mind of a Monster’, og mød en af USA’s første kvindelige seriemordere i ’Aileen Wuornos: Mind of a Monster’, hvis barske liv blev foreviget af Charlize Theron i den Oscar-vindende film ’Monster’.

5ece656cd89cf thumbnail

Når virkeligheden overgår fiktionen
Nogle gange er virkelighedens forbrydelser mere grusomme, end hvad man kan forestille sig på film. I ’Atlanta Child Murders’ hører vi om den rædselsfulde sag fra starten af 1980’erne i USA, hvor mindst 29 sorte børn blev bortført og myrdet – og gerningsmanden er stadig på fri fod. ’Gypsy’s Revenge’ handler om et voldsomt forskruet forhold mellem mor og datter, som også er foreviget i den amerikanske tv-serie ’The Act’, mens ’JonBenét: An American Murder Mystery’ ser nærmere på mysteriet om den amerikanske børneskønhedsdronning, JonBenét Ramsey, som i 1996 blev dræbt i sit familiehjem, men hvis morder aldrig er fundet.

5ecf7bd4deb21 thumbnail

I samme kategori

Back to top button