StreamingnytMånedsguides

Nyt på Discovery+ i september 2021

September på discovery+ byder blandt andet på premieren på ’12 Uger i Helvede’, hvor seks kendte danskere vinker farvel til det søde liv, en ny omgang ‘Fanget på politets kamera’ og masser af dokumentar, krimi og underholdning fra udlandet.

Filtrér oversigten

torsdag 2. september
Gold Rush: Winter's Fortune dplay
2 sep 2021
00:06
Læs omtale

I jagten på guld er der ingen tid til at slappe af – og ingen tid at spilde. Guldpriserne når historiske højder, så guldgraverne bruger lavsæsonen på at tage deres aktiviteter til det næste niveau: Gulvgraveri, opbygning af nyt udstyr, køb af store maskiner og beslutningstagning, der vil definere forløbet af deres næste sæson. I denne serie forbereder minearbejderne sig på at gå all-in – og indsatsen er højere end nogensinde.

Amr. dokumentarserie fra 2021.

12 uger i helvede. Kanal 5
2 sep 2021
21:00

12 uger i helvede

Kanal 5
Underholdning
Læs omtale

Discovery+ lancerer her i efterårssæsonen et nyt programformat, 12 uger i helvede, baseret på træningsprogrammet 16 weeks of Hell.

I Danmark nøjes man dog med 12 uger og her kaster seks kendte danskere – Iben Hjejle, Signe Lindkvist, Esben Dalgaard, Simon Jul, Mich ’Cutfather’ Hansen og Anne Louise Hassing – kaster sig ud i et benhårdt forløb, hvor de skal give alt, hvad de har i sig, for at få deres drømmekrop.

Sukkerafhængighed, rødvin og sofahygge bliver skiftet ud med et nøje tilrettelagt trænings-og kostforløb, der skal give de seks deltagere muligheden for at opnå deres livs bedste form. Følg med fra d. 2. september, når ‘12 Uger i Helvede’ har premiere på discovery+ og Kanal 5.

Hjele 12 uger i helvedeI 12 uger i helvede gælder ingen dårlige undskyldninger eller smutveje, hvis de vil nå i mål til et sundere liv. Den personlige træner Tor Andersen følger deltagerne tæt under hele forløbet, giver sparring og motiverer deltagerne, når det ser allermest sort ud. Hans erfaring med denne form for træningsforløb er afgørende for deltagerne, når de enten lykkes eller mislykkes med deres mission om at komme i deres livs form.

– Den største udfordring for mig har været at undvære sukker. Jeg har altid været vant til at have slik og sukker inden for en armslængde i dagligdagen – i handskerummet, i skuffen på arbejdet – så det har været vildt svært. Og så har det været hårdt at skulle give afkald på sociale arrangementer og samvær med familien, fordi jeg skulle spise noget bestemt på nogle bestemte tidspunkter. Men resultaterne er helt tydelige, og det er så fedt, fortæller Cutfather, der er en af de seks modige programdeltagere, som har taget udfordringen op.

Under det benhårde trænings- og kostforløb dokumenterer deltagerne også selv deres dagligdag, og man får et ærligt indblik i de forskellige udfordringer, som må overvindes – ikke bare i træningslokalerne, men også i køkkenet. For vejen til et sundt liv er ikke let, og der er mange ofre, som deltagerne er nødt til at gøre sig undervejs for at komme i deres livs form.

Det viser sig at blive en chokstart for alle, hvor Simon Jul går for hårdt til den med en stram diæt og hård træning og ryger på hospitalet på grund af sin diabetes.

Discovery lavede første gang programmet i Sverige sidste år og 16 weeks of hell” er faktisk også et svensk koncept skabt af træningsguruen Tony Andersson.

tirsdag 7. september
Cold Blooded Alaska dplay
7 sep 2021
00:06

Cold Blooded Alaska

Dokumentar
Læs omtale

I Alaska lurer nogen af Amerikas mest depraverede kriminelle. Denne serie om virkelige forbrydelser bevidner Alaskas mest brutale mord og hvilke ekstremer, retshåndhævelsen i grænseområdet må ty til for at retsforfølge mordere.

Amr. krimidokumntar fra 2021.

søndag 12. september
The Program: Prison Detox dplay
12 sep 2021
00:06
Læs omtale

I Servier County, Arkansas – i et samfund, der er ødelagt af opioidkrisen i USA – giver et stofafvænningsprogram uden fortilfælde kvalificerede indsatte en chance til. Hvis de gennemfører det tre måneder lange program, løslades de fra fængslet. Men hvis de ikke kan gennemføre, skal de afsone tid i et statsfængsel. Kom helt tæt på skæbnerne, der kæmper for at vende kursen på deres liv, mens de kæmper med deres misbrug, jaloux medindsatte og fortidens dæmoner.

Amr. dokumentarserie fra 2021.

fredag 17. september
Familien Wahlgren - Sæson 10 dplay
17 sep 2021
00:06
Læs omtale

Den svenske kendisfamilie, familien Wahlgren, fejrer jubilæum i stil! I den 10. sæson af det succesrige program er Pernilla Wahlgren begyndt at date. Vi følger hendes første skridt ind i datinglivet, stylet af datteren Biancas Ingrossos stilfulde hånd. Vi kommer også til at følge Biancas kærlighedsliv i modgangstider. Der vil være spontane tatoveringer, nostalgiske hjemmevideoer fra da Benjamin og Bianca blev født, shitstorme og kærlighedsbomber. Alt kan ske i den populære serie, hvor Pernilla og Bianca åbent inviterer seerne til at følge deres liv, hvor bølgerne går højt og ikke to dage er ens.

Svensk reportageserie fra 2021.

Where Murder Lies dplay
17 sep 2021
00:06

Where Murder Lies

Dokumentar
Læs omtale

Alle skjuler noget. Det kan være en harmløs hemmelighed, eller det kan være noget langt mere alvorligt: Et frygteligt forræderi eller en chokerende afsløring. Nogle af disse hemmeligheder slipper ud over tid, mens andre forbliver skjult for evigt. Men nogle gange er en begivenhed så forfærdelig, så katastrofal, at alles sandheder er blottede. 'Where Murder Lies' afslører mordundersøgelser, hvor den ene sandhed efter den anden kommer frem og afslører den skumle underside, der ligger bag tilsyneladende rolige samfund.

Amr. krimidokumentar fra 2021.

mandag 20. september
Wheeler Dealers - Sæson 17 dplay
20 sep 2021
00:06
Læs omtale

Efter at have tilbragt seks meget succesrige år i USA, vender den turboladede serie tilbage til sit åndelige hjem: Storbritannien. Med base i en ny garage i hjertet af Buckinghamshire gør bilforhandleren Mike Brewer, hvad han er bedst til: Han køber og sælger en lang række ikoniske biler i håb om at få et overskud. Mekanikeren Marc ”Elvis” Priestley er tilbage i værkstedet sammen med Mike. Elvis tilbragte ti utrolige år med McLarens Formel 1-hold og har arbejdet med flere verdensmestre, herunder Mika Hakkinen, Jenson Button og Lewis Hamilton. I denne serie bruger Elvis sine fantastiske talenter til at hjælpe Mike med at restaurere flere utrolige biler, lige fra en klassisk 1965 Mini og en brutal TVR Griffith til en sindssyg Fiat Coupe med over 300 HK og en Land Rover Series 1 med en mystisk fortid. Projekterne er større og bedre end nogensinde før!

Britisk underholdningsprogram fra 2021.

tirsdag 21. september
emili og mads emil discovery
21 sep 2021
00:00

Emili & Mads Emil

Underholdning
Læs omtale

Der er fuld smæk på farverne, kærligheden og fascinationen, når Discovery åbner dørene til modeinfluenceren Emili Sindlev og kæresten Mads Emils fashion-univers. Vi kommer helt ind i parrets tre walk-in closets og helt tæt på livet som stylister, kreative konsulenter og influencere. Men kærligheden til mode er intet sammenlignet med den kærlighed, parret har til hinanden.

I den nye big character-serie ’Emili & Mads Emil’ får vi et eksklusivt indblik i livet hos en af Danmarks mest likeable og største modepar Emili Sindlev og kæresten Mads Emil.

‘Emili & Mads Emil’ har premiere på discovery+ allerede i dag, hvor du kan se de første to afsnit.

Emili har på få år skabt sig en lukrativ karriere som én af Danmarks allerstørste modeinfluencere – en position, hun har opnået med sin meget personlige og unikke stil, der er både farverig og legende. Emili er ikke bange for at tage chancer, skille sig ud fra mængden og gå egne veje, og det er netop dét, hendes over 600.000 følgere elsker at følge med i på Instagram.

Kæresten Mads Emil er Emilis partner in crime, og han er lige så stilsikker og modebevidst som Emili, og så har Emili mødt sin overmand i forhold til, hvem der har mest tøj. Mads Emils yndlings-item er sneakers, og han har over 400 par. Vi kommer også med helt ind i privaten hos parret, når seerne oplever kontrasten mellem det glamorøse Instagram-liv med photo shoots, designsamarbejder, den daglige, fælles madlavning, de huslige pligter og parforholdet. Emili og Mads Emil åbner også op for deres kærlighed til hinanden, der trods aldersforskellen ikke er til at tage fejl af. Emili afslører, at hun allerede på første date vidste, at hun ville giftes med Mads Emil.

– Vi er glade for at kunne føje endnu et meget stærkt par til rækken af vores ‘big characters’ reportageserier, som er en af de genrer, vi er stærkest på. Derfor har vi også store forventninger og forhåbninger til ‘Emili & Mads Emil’, ikke mindst fordi de lever et spændende liv, som jeg er sikker på, at mange er nysgerrige efter at få et ærligt indblik i, siger programdirektør hos Discovery Pil Gundelach Brandstrup.

Fanget på politiets kamera - Sæson 4 dplay
21 sep 2021
00:06
Læs omtale

Jagten på Danmarks farligste trafikanter fortsætter. Vi er igen inviteret indenfor i færdselspolitiets videobiler i den daglige kamp mod både ekstreme vanvidsbilister og de hverdagsbilister, der tager håbløse chancer. Chancer, hvor der er få millimeter mellem overlevelse og den sikre død. Politiets civile videobiler er særligt ude efter de såkaldte ”vanvidsbilister”. Og på trods af, at den nye lov om vanvidskørsel ved denne sæsons optagelser ikke var trådt i kraft og har fået lov at vise sine resultater, er arbejdet med dette uhyre vigtigt. De vanvidstrafikanter, som færdselskampagnerne preller af på, og som fortsætter deres hensynsløse adfærd trods kæmpe bøder, frataget kørekort og kørselsforbud, skal stoppes. De skal væk fra vejene og tages ud af det danske trafikbillede. Vi er med i første parket, når politiets videobiler rykker ud.

Dansk reportageserie fra 2021.

torsdag 23. september
No Responders Left Behind dplay
23 sep 2021
00:06
Læs omtale

Denne dokumentarfilm går tæt på aktivisten John Feal – en af de første respondenter ved World Trade Center den 11. september 2001 – der sammen med komiker, aktivist og tidligere 'The Daily Show'-vært, Jon Stewart, og FDNY-helten Ray Pfeifer kæmpede mod den amerikanske kongres for at sikre, at tusinder af dødeligt syge 9/11 First Responders fik den sundhedspleje, de havde fortjent. Men da Ray får diagnosen hjernekræft fra sin eksponering af giftstofferne fra Ground Zero, befinder John sig i sit livs kamp for at garantere, at arven fra alle 9/11-respondenter som Ray holdes i live for evigt.

Amr. dokumentarfilm fra 2021.

Kilde: Discovery Networks presse

I samme kategori

Back to top button