Nyt i Biografen i oktober 2022
Biografen er traditionelt ret velbesøgt i efterårsferien. Oktober byder også på en række premiere på danske film.
SMUK er skrevet af den prisbelønnede dramatiker Line Mørkeby og sig på Rosenholm gymnasium ved årets skolestart. Der er en masse ritualer, som de nye 1.g’ere skal igennem, som har stor betydning for deres videre liv på gymnasiet og ikke mindst for deres personlige liv. Vi følger seks unge drenge og piger, som hurtigt får udfordret egne grænser på hver deres måde….
SMUK er filmen om den første kærlighed, men i allerhøjeste grad også kærligheden til dig selv. Seks af dansk films helt nye store talenter har hovedrollerne – Andrea Heick Gadeberg (”Ser du månen, Daniel”, ”Retfærdighedens ryttere”), Sylvester Byder (”Fred til lands”, ”Erna i krig”), Albert Rudbeck Lindhardt (”Druk”, ”Retfærdighedens ryttere”), Karoline Hamm (”Equinox”, ”Kærlighed for voksne”) og Oliver Due (”Limbo”, ”Klassen”) samt debuterende Fie Petersen.
Smuk – det handler den om
Frida (Andrea Heick Gadeberg) starter i 1.g sammen med sin bedste veninde Selma (Karoline Hamm). De to piger finder sammen med Nadja (Fie Petersen), der er lillesøster til 3.g’eren Pelle (Oliver Due) og samtidig kæreste med Pelles bedste ven Emil (Sylvester Byder). Men da Emil og Frida hurtigt får et godt øje til hinanden, og da Frida ovenikøbet efter en audition bliver udvalgt til at deltage i den eftertragtede puttemiddag, men Selma ikke gør, bliver der lagt afstand mellem pigerne. Frida bliver hængt ud og mister fodfæstet i det sociale spil…
Første dag efter sommerferien skal eleverne på Basserup Kommuneskole testes. Men den ellers så glade dreng, Mugge, viser sig at have en hjerne der er så mærkelig, at hans svar får testcomputeren til at eksplodere. Lærere, skolepsykologer og systemet generelt går i panik og Mugge sendes omgående i specialklasse og spås en sort fremtid. Mugge beslutter sig derfor for at starte sin egen skole – hjemme i baghaven! Samtidig begynder Mugges bedste veninde Sofia på eliteskolen Killer Instinct School System, som ændrer hende fuldstændig hvilket sætte hende og Mugges venskab på den hidtil mest alvorlige prøve …
Familiefilmen ‘Skolen med magiske dyr’ er en filmatisering af Margit Auers populære børnebogserie.
Ida Kronborg er flyttet til en anden by, og er nu den „nye pige“ på Østre Skole. Hun har det svært i klassen, hvor den ledende pigegruppe holder hende udenfor, og så er der kun én siddeplads tilbage til hende på første skoledag – ved siden af outsideren Benja. En dag introducerer hendes lærer børnene for Mortimer Morrison, der rejser rundt i verden og leder efter „magiske dyr“. Hvert af disse dyr er forudbestemt til at blive et barns soulmate. Af alle eleverne er nytilkomne Ida og outsideren Benja de første i klassen, der får magiske ledsagere! Fra nu af har Benja den ældgamle og kloge skildpadde Henrietta ved sin side og Ida den snedige ræv Rabbat, og da genstande begynder at forsvinde fra skolen, må børnene og de magiske dyr holde sammen for at løse mysteriet om „skoletyven“.
Med Dwayne Johnson i titelrollen. 5000 år efter slaven Black Adam blev beriget med almægtige kræfter fra de gamle guder – for herefter at blive fængslet – bliver han endelig befriet fra sin underjordiske grav. Nu er Black Adam klar til at udøve sin unikke sans for retfærdighed i den moderne verden. Vil han være verdens skurk og ødelægger eller dens helt og frelser?
Annette K Olesens danske drama INGEN KENDER DAGEN har stærke skuespillernavne som Trine Dyrholm, Jakob Cedergren, Morten Hee Andersen og Lisbet Dahl på rollelisten. Nu er traileren til filmen, der får premiere 27. oktober, så frigivet.
Ingen kender Dagen – det handler den om
Det er en fortælling om tillid, sårbarhed og om livets mange skelsættende valg – fortalt på én dag gennem fem menneskers liv.
En ægtemand, en læge, en hustru, en skoleelev og lille datter bliver i løbet af 24 timer konfronteret med en af tilværelsens skæbnesvangre skilleveje. I søgen efter kærlighed, identitet og et moralsk ståsted, må de hver især satse det vigtigste vi har mellem hinanden; tillid. Men tilliden er sårbar og konsekvenserne bliver fatale, forbudte og pinagtigt morsomme.
Rollelisten:
Eva: Trine Dyrholm
Simon: Morten Hee Andersen
Adam: Jakob Cedergren
Hanne: Lisbet Dahl
Henrik: Anders Brink Madsen
Jakob: Hadi Ka-Koush
Maja: Sofie Juul Blikenberg
Karina: Ene Øster Bendtsen
Emil: Emil Aron Dorph
Viyan: Ellaha Lack
I 1950’ernes West End i London, bliver planerne om at filmatisere et succesfuldt teaterstykke pludseligt afbrudt, da filmens Hollywood-instruktør findes myrdet på teatrets scene. Den bekymringstunge Inspector Stoppard (Sam Rockwell) og den (lidt for) ivrige Betjent Stalker (Saoirse Ronan) påtager sig sagen, og efterforskningen leder dem dybt ned i den både glamourøse og elendige teater-underverden i jagten på morderen.



