Nyrestaureret Matador sælger godt
Lørdag den 11. november er det præcis 39 år siden, at ’Matador’ var på skærmen første gang og passende nok så er serien igen et hit i toppen af DVD og Blu-ray salgslisterne.
Den 26. oktober udgav DR og Nordisk Film Distribution den nyrestaurerede udgave af ’Matador’ på dvd og bluray, og det har fået mange til at købe serien.
En opgørelse, som Foreningen af Danske Videodistributører har lavet, viser, at ’Matador-boks 2017 Nyrestaureret’, som den officielt hedder, i uge 44 var nummer 1 på listen over de mest solgte dvd’er i Danmark og var nummer to på Blu-Ray-hitlisten – kun overgået af ’The Mummy’ fra Universal Sony Pictures.
Udover at det er første gang, den nyrestaurerede udgave er i handlen, er det også første gang, at serien kan fås med synstolkning, så svagtseende og blinde også kan følge livet i Korsbæk denne gang.
Den nyrestaurerede udgave af Matador vender tilbage på DR1 med seks afsnit i foråret 2018, og de seks sidste sendes i efteråret 2018.
Tjek dagspriser på Matador DVD eller Blu-ray her