Branche-Nyt

Ny familiekanal fra CANAL+

feature canalplus

1. juni får CANAL+ en ny kanal. CANAL+ Family kommer til at tilbyde det bedste af BBCs verdensberømte børneudsendelser og et udvalg af børnevenlige film.

CBeebies er BBCs tv-kanal for børn i alderen 0-6 år. Kanalen er den foretrukne for børn, der endnu ikke har nået skolealderen. På CANAL+ kan man se CBeebies i en morgenblok samt en eftermiddagsblok, hvorimellem der sendes børnevenlige spillefilm. Kanalen sender fra tidlig morgen til sidst på eftermiddagen.

BBC startede i 2002 CBeebies som deres eget varemærke for topkvalitets programmer, der er målrettet mod småbørn. Siden lanceringen har konceptet så godt som hvert år vundet prestigefyldte tv-priser som BAFTA Children’s Awards. Under varemærket CBeebies får danske børn mulighed for at se både gamle BBC-favoritter som Byggmester Bob og Teletubbies og nye karakterer som Penelope K. og Roly Mo – alle selvfølgelig med danske stemmer.  CBeebies vises i dag blandt andet i Australien, Indien, Singapore, Hong Kong og Polen, og fra juni kan man således også se med hos CANAL+ Danmark.

”CANAL+ har meget for de fleste seere, uanset om man er til film, sport eller tv-serier. Vi udvider nu udbuddet med CBeebies og børnefilm, så vi også kan levere tv til hele familien. BBC laver måske verdens bedste børne-tv, der både underholder og underviser børnene”, siger Johan Kleberg, VD på CANAL+.

CANAL+ Family kommer til at være en del af kanalpakkerne CANAL+ Film og CANAL+ Total.

Det svenske nyhedssite Dagens Media mener at at vide at det ikke er eneste kanal der er på vej fra Canal+.

Kanalerne der er på tale er ifølge de svenske oplysninger:

  • Canal+ Doc – med fokus på dokumentar
  • Canal+ Emotion – med fokus på sundhed og relationer

Canal+ direktør Johan Kleberg vil dog ikke over for svenske Dagens Media konkret bekræfte de nye kanalplaner, bortset fra Canal+ Family.

Kilde: Dagens Media + Canal+
Tip: Kristian/Martin

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard