TV-Nyt

Ny TV 2 julekalender kom godt fra start

’Kometernes jul’ godt fra start med 866.000 tv-seere til premieren. Julekalendere og julestemning fyldte stort 1. december både på tv-kanalerne og hos seerne.

Onsdagens 11 mest sete programmer på TV 2 PLAY var juleprogrammer, herunder også afsnit af julekalenderne ’Jesus & Josefine’ og ’Brødrene Mortensens jul’, som alene kan ses på TV 2 PLAY.

I top på PLAY og 866.000 seere i seermålingen

Med 866.000 seere på tv – næsten halvdelen af dem, der havde tændt for fjernsynet i aftes ved 20-tiden – gjorde TV 2s nye familiejulekalender ’Kometernes jul’ sit til, at december kom tv-mæssigt godt i gang.

Seertallet er lavere end til premieren på andre nyproducerede TV 2-julekalendere i de senere år. Til gengæld har første afsnit af en julekalender aldrig tidligere haft så mange seere på TV 2 PLAY til og med 1. december, som det er tilfældet for ’Kometernes jul’. Julekalenderpremieren har siden søndag 28. november kunnet ses på TV 2s streamingtjeneste.

Det officielle seertal til premieren på ’Kometernes jul’ vil vokse hen over de kommende dage, når Kantar måler den tidsskiftede sening, som finder sted i de næste syv dage.

Andre julekalendere er godt i gang

Også andre TV 2-julekalendere kom flot fra start onsdag 1. december.

På TV 2 CHARLIE havde genudsendelsen af ’The Julekalender’ 250.000 seere samt stor interesse på TV 2 PLAY. TV 2s visning af ’Alle tiders nisse’ blev set af 159.000 danskere, og også på TV 2 PLAY var der god interesse for Pyrus-julekalenderen.

’Natholdets Julekalender 2021’ blev set af 49.000 danskere på TV 2 ZULU. Også denne udsendelse ligger meget højt på listen over de mest populære programmer på TV 2 PLAY, og det samme gør det unikke adventsafsnit af ’Natholdets julekalender’, som blev vist på TV 2 PLAY 1. søndag i advent.

TV 2 FRI sendte flere juleprogrammer med flot seertilslutning, herunder særlige juleudgaver af ’Krejlerkongen’ og ’Sæt pris på Danmark’. På TV 2 var der premiere på ’I den søde juletid’, der blev set af 497.000 – og også dette seertal vil vokse hen over de næste syv dage.

På DR1 blev ’Tidsrejsen’-genudsendelsen set af 695.00 danskere. Også DR Ramasjang sender julekalendere, som 1. december hver havde mellem 30.000 og 145.000 tv-seere.

Kilde: TV 2

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard