Ny handel på vej? – Amazon vil gerne købe MGM
Knap har vi berettet om den store nye mediegigant med fusionen af Warner Media og Discovery, før der kan være en ny stor handel på vej. Mediet Variety melder at Amazon skulle være i forhandling om et køb af filmselskabet MGM.
MGM har ledt efter en køber i et stykke tid, så nyheden kommer ikke som en overraskelse. Et køb der giver adgang til MGM’s indholdsarkiv vil naturligvis være attraktivt for Amazon og deres PrimeVideo tjeneste.
Man må sige at der er gang i konsolideringen af medievirksomhederne, hvor Netflix, Disney og Amazon bruger en masse penge på at positionere sig i kampen om streamingkunderne.
I Danmark så er det aktuelt Viaplay, der har førsterettighederne til MGM film. Se vores oversigt her