Nordisk Film+ bliver tilgængelig også for parabol Allente-kunder
TV-leverandøren Allente melder at Nordisk Film+ nu er gjort tilgængeligt for alle Allente-kunder gennem en udvidet aftale med Nordisk Film+.
Allente har tidligere tilbudt Nordisk Film+ til sine streaming-kunder, og dagens nyhed om, at tjenesten også tilføjes til paraboludbuddet, betyder, at alle Allentes kunder nu kan nyde danskernes favoritfilm.
“Vi er utroligt glade for at kunne tilbyde vores kunder alt det fantastiske indhold fra Nordisk Film+. Nordisk Films katalog indeholder både mange stærke danske og nordiske titler samt et arkiv med mange internationale top-titler. Noget vi ved, vores kunder værdsætter meget. En stor del af indholdet er desuden eksklusivt på Nordisk Film+, hvilket gør dette samarbejde ekstra spændende for os,” siger Michael Bärlin, Chief Content Officer hos Allente.
“Vi ser frem til at udvikle vores gode samarbejde med Allente, og vi er stolte af at kunne tilbyde det største og bedste udvalg af danske film til Allentes kunder. Med Nordisk Film+ kan Allentes kunder glæde sig til filmhygge på sofaen med titler som Druk, Blinkende lygter og alle Olsen Banden-filmene,” siger Kasper Bent Rasmussen, Head of Consumer Channels hos Nordisk Film Distribution.
Nordisk Film+ vil koste 59 DKK for dem, der ønsker at tilføje det til deres tv-pakke hos Allente.