TV-Nyt

Nobel. Fred for enhver pris – ny norsk serie på NRK1

NOBEL Fred for enhver pris NRK
Løjtnant Erling Riiser (Aksel Hennie)

Det er ikke kun i Danmark at efteråret byder på egenprodukter på tv-fronten. Også norske NRK har premiere på en ny dramaserie 25. september med tilten Nobel. Fred for enhver pris.

Nobel. Fred for enhver pris er historien om den hjemvendte løjtnant Erling Riisner, spillet af Axel Hennie, der vender hjem træt og udmattet efter sin femte udsendelse til det krigshærgede Afghanistan.

Han føler sig splittet, fordi han bærer på sorgen over tabet af sin barndomsven Jon Petter, som ikke er med på flyet på vej hjem til modtagelsen i Oslos lufthavn, men også fortrøstningsfuld, fordi han endelig skal gense sin kone og søn efter mange måneders adskillelse. Men Erling når kun at få én rolig nat tilbage i de hjemlige omgivelser, før den krig, han netop har forladt, pludselig er rykket helt ind i hans privatliv.

Danica Curcic som løytnant Adella Hanefi.
Danica Curcic som løjtnant Adella Hanefi.

I rollen som Erlings kone, Johanne, ses den svenske skuespillerinde Tuva Novotny og der er også dansk islæt i form af Danica Curcic.

Serien er på otte afsnit og vises med danske undertekster, hvis du modtage dit tv-signal fra en tv-distributør, som tilbyder servicen med danske undertekster.

Læs mere om serien hos Nabolandskanalerne her

I samme kategori

Back to top button