Netatmo lancerer smart kuliltealarm
Netatmos tager endnu et skridt mod fuld beskyttelse af hjemmet med den nye smarte kuliltealarm, der måler kulilteniveauet i realtid. Hvis alarmen registrerer kulilte, advarer den brugeren med en alarm på hele 85 dB, så alle hurtigt kan forlade hjemmet og ringe til alarmcentralen. Derudover sender den smarte kuliltealarm også en notifikation til brugerens smartphone, også selvom man ikke er hjemme. Så kan man hurtigt give besked til alle, som måske opholder sig i hjemmet, så de kan komme ud og i sikkerhed.
De fleste kulilteforgiftninger sker i hjemmet, når gassen afgives af forkert installerede eller defekte enheder, der udleder gas og som ikke bliver tjekket hvert år, såsom pejse, gaskomfurer og opvarmningsenheder. Kulilte er en giftig gas uden farve, lugt eller smag og er den stille dræber, man ikke selv bemærker. For at undgå at blive forgiftet, er det klogt at installere en kuliltealarm i hjemmet – især hvis man har enheder, der udleder brændstof.
10 års batterilevetid
Kuliltedetekteringssensoren svækkes over tid. Derfor anbefales det, at alle kuliltealarmer udskiftes efter 10 år. Men da mange tilsluttede kuliltealarmer ofte har batterier, der kun holder 1-5 år, skal brugeren også huske at udskifte dem med jævne mellemrum.
Men takket være den lange batterilevetid holder Netatmos smarte kuliltealarm i 10 år, uden at du skal bekymre dig om at udskifte den. Når produktlevetiden er ved at udløbe, vil alarmen sende en notifikation som en påmindelse om, at det er tid til at købe en ny kuliltealarm.
Alarmen giver ro i sindet
Netatmos smarte kuliltealarm kommer med en testfunktion, der automatisk overvåger både kuliltesensoren, batterier og wi-fi-forbindelsen. Hvis alarmen registrerer et problem, giver den dig straks besked, så du altid kan have ro i sindet. Kuliltealarmen kommer derudover også med en testfunktion, der kontrollerer, at alarmen på 85 dB fungerer, som den skal. Det anbefales at aktivere testfunktionen mindst en gang om året.
Nem og hurtig installation
Du kan nemt og hurtigt installere Netatmos smarte kuliltealarm, helt uden elinstallationer. Det eneste du skal gøre, er at skrue den fast på væggen, følge Netatmos monteringsvejledning, der er med i pakken, og downloade Netatmo Home + Security-appen.
Det anbefales at installere en kuliltealarm i alle de rum, der har en enhed, som bruger brændstof – for eksempel hvor der er en fyrkedel, varmtvandsbeholder, pejs, gaskomfur eller brændeovn.
Pris og tilgængelighed
- Netatmo Smart Kuliltealarm bliver tilgængelig fra den 16. november 2021 til en vejledende udsalgspris på 799,99 kr.
Netatmo Smart Kuliltealarm kan købes hos netatmo.com/da-dk samt udvalgte forhandlere.