TV-Nyt

Ånderne vender tilbage

aandernetilbageÅnderne vender tilbage er en ny programserie på TV3 Puls der handle om helt almindelige danskere, som har haft nogle ganske ualmindelige oplevelser, de ikke kan forklare.

I premiereprogrammet møder vi Ann og Torben der troede deres største drøm gik i opfyldelse, da de fandt Spar butikken på hovedgaden i Hobro. Her slog de sig ned for at udleve drømmen om at være erhvervsdrivende og kernefamilie på samme tid. Men det viste sig, at ikke alt går, som de håbede på. Dagligt falder varer ned fra hylderne i butikken, frostvaregardiner blafrer, der går mørke skikkelser gennem lokalerne og de ansatte føler sig overvågede. Lyset tænder og slukker vilkårligt, Ann får ”mavepustere” på butikkens gange, og butikkens anlæg tænder af sig selv. Uhyggen breder sig blandt personalet og sladderen går i byen. I privatboligen ovenpå butikken, ser Matthias, den yngste søn, en mand på sit værelse om natten. Også storebror Nikolaj oplever uforklarlige ting såsom bankelyde fra loftet, knagende gulve og at blive jagtet ud af sin seng om natten af en vred mand, der banker på hans dør. Ann og Torben hører fra deres kunder og naboer, at deres hus og forretning bærer på en dyster historie om to selvmord. Men er der en sammenhæng mellem det, familien oplever og de tidligere beboeres historie?
 
”Ånderne vender tilbage” sender den kendte clairvoyant Marion Dampier-Jeans til Hobro for at undersøge sagen..
 
Ånderne vender tilbage første gang  onsdag den 23. marts kl. 21.00 på TV3 PULS
 

 

Kilde: Viasat presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard