TV-Nyt

National Ligaen i Dansk Amerikansk Fodbold på TV – Sådan dækkes den på Sport Live

Den danske amerikansk fodbold liga National Ligaen får for første gang tv-dækning af hele sæsonen, når den kommende sæson starter i maj måned. Det er sportskanalen Sport Live der dækker hele sæsonen med udvalgte ugentlige direkte tv-kampe på lørdage kl. 19:00.

Du kan se tv-kampene herunder. Dertil kommer naturligvis dækning af semifinalerne og finalen Mermaid Bowl den 9. oktober.

National Ligaen i Dansk Amerikansk Fodbold på TV

 

TV-aftalen er et kæmpe skridt for football Danmark, og for at promovere sporten i Danmark, lyder det fra Dansk Amerikansk Fodbold Forbund.

”Det er et stort skridt for dansk amerikansk fodbold, og vi er enormt stolte af denne aftale. Den betyder, at mange flere danskere nu kan se kampe fra den øverste hylde i Danmark, og det er vi selvfølgelig enormt glade for. Selvom aftalen som udgangspunkt kun vedrører National Ligaen, så er en af målsætningerne for at indgå aftalen, at den er med til at skabe mere synlighed og derigennem vækst, for amerikansk fodbold generelt i Danmark”, siger Lars Carlsen, Direktør for DAFF (Dansk Amerikansk Fodbold Forbund).

Også hos SPORT LIVE er der stor begejstring for aftalen: ”Amerikansk fodbold er en meget populær sport – også i Danmark. Vi glæder os til at sende kampe fra National Ligaen på SPORT LIVE. Vi tror på, at vi i samarbejde kan løfte National Ligaen og amerikansk fodbold i Danmark til næste niveau, og skabe mere synlighed for sporten herhjemme” siger Flemming Kjellerup, direktør for SPORT LIVE.

Sådan får du SPORT LIVE: Med alle Waoo pakker, streaming via YouTv og SPORT LIVE kan fås med YouSee, Canal Digital Danmark og Stofa samt en række Antenneforeninger. Også i grundpakken i Danmarks største uafhængige antenneforening, Glentevejen i Odense Glenten.

Kilde: Sport Live

I samme kategori

Back to top button