Branche-Nyt

Morten Mogensen er ny chief content officer for MTG Free TV i Norge, Sverige og Danmark

Morten Mogensen MTGDen 1.november 2014 sætter TV3s programdirektør Morten Mogensen sig i chefstolen som ”chief content officer” for MTG Free TV i Norge, Sverige og Danmark. Stillingen er nyoprettet og opgaven er programmæssigt at sikre indhold på tværs af de skandinaviske lande, MTG sender i.

Stillingen skal sikre MTGTV’s programmæssige interesser i forhold til indhold, forhandlinger og program-indkøb på tværs af landene – og fastholde og udvikle MTGTV til den bedste samarbejdspartner i Skandinavien.

Morten Mogensen skal arbejde tæt sammen med programdirektørerne i hvert land for at sikre, at både Sverige, Norge og Danmark får de bedste programtilbud og nyt indhold i hvert af de tre markeder. Morten Mogensen skal rapportere direkte til Executive Vice President for MTG skandinaviske free-TV og Radio operationer, Anders Jensen.

MTG ansatte Morten Mogensen i 2005 som programredaktør på TV3 i Danmark. Tre år efter – i 2008 – blev han Programdirektør for TV3 i Danmark. Morten Mogensen har arbejdet i tv- branchen i næsten 20 år.

“Det er med stor forventning og begejstring, jeg har sagt ja til denne stilling. Min og MTGs vision er, at vi sammen kan bruge vores fælles styrker bedre, når det er vigtigt og den lokale indsats med deres ekspertise, når det er mest fordelagtigt. For det er naturligvis stadig de lokale programchefer, der skal tilføre hvert land hver sine kvaliteter – jeg skal sikre synergien, når det er muligt og klogt. Sammen med programdirektørerne i Sverige, Danmark og Norge vil jeg stræbe efter et tæt samarbejde, når det er nyttigt og andre gange satse sammen, så vi klart formår at skille os ud i en lokal kontekst med forskellige og unikke programmer til vores kanaler i Sverige, Norge og Danmark,” siger TV3s afgående programdirektør Morten Mogensen.

“TV3-kanalerne har under Morten Mogensen præsteret flot i Danmark. Og jeg er overbevist om, han vil sikre stor værdi på tværs af vores skandinaviske operationer. Han kan sikre både synergi på tværs og sikre hvert lands forskelligheder. Vi sender tv i et meget konkurrencepræget marked, hvor noget af det bedste tv i verden skabes og produceres. Med udnævnelsen af Morten Mogensen sikrer vi, at MTGTV også fremover vil være den bedste samarbejdspartner, så vi sammen fastholder MTGTV i at have det bedste indhold på markedet”, siger Anders Jensen, MTG Executive Vice President of Scandinavian Free TV and Radio operations.

Morten Mogensen fortsætter som programdirektør på TV3 i Danmark indtil en afløser er fundet.

Kilde: TV3 Nyt

I samme kategori

Back to top button