TV-Sport

MMA Galla Live på Pluto TV

- se med gratis 26. august

Den 26. august blænder gratis streamingtjenesten Pluto TV op for MMA GALLA, direkte fra Århus Firma Sport, med ikke færre end 12 kampe – 9 amatørkampe og tre professionelle kampe.

Det sker på sportskanalen Pluto TV Fight fra kl. 21.00. Morten Givskud står i ringen som ringannouncer, mens stævnet på Pluto TV kommenteres af Claus Elgaard. Han får i kommentatorboksen følgeskab af Nick Barnø, der selv er tidligere professionel MMA-fighter og bestyrelsesmedlem i Dansk MMA Forbund.

“I 2023 har vi på Pluto TV udvidet vores dækning af kampsport  massivt – ikke mindst med boksning via Danish Fight Nights stævner samt Bellator MMA, der er en af verdens største MMA-serier. Bellator vender retur senere på året med blandt andre danske Mads Burnell live fra Irland, ligesom der er boksestævne 7. oktober med blandt andre Sarah Mahfoud på kanalen. Men inden de to stævner kan seerne glæde sig til, at Pluto TV nu også viser dansk MMA, nemlig fra MMA Galla i Aarhus, hvor vi på Pluto TV eksklusivt og gratis giver seerne livedækning fra det danske stævne d. 26. august. Og så er der også MMA Galla d. 30. september i Middelfart på Pluto TV. Dækningen af MMA i både ind- og udland understreger Pluto TVs vilje til at blive en seriøs spiller indenfor også sport,” siger den danske chef for Pluto TV i Central- og Nordeuropa, Jesper Dahl.

 

DANSKE MMA-STÆVNER PÅ PLUTO TV
Fans af MMA kan dermed glæde sig til en række store danske MMA-stævner, der vil blive vist eksklusivt på Pluto TV på kanalen Pluto TV Fight. Stævnet i Aarhus d 26. august bliver med 12 kampe på programmet, hvor main event er kampen mellem tyske Zemaray Afzali mod danske Oskar Lang fra Skagen med øgenavnet “Pitbull”. Se hele kampprogrammet herunder.

 

Kampprogrammet ved MMA GALLA Aarhus
Kamp 1: Nicolai Krogsgård – KBH Vs. Mads Rasmussen – Aarhus
Kamp 2: Annika Hukkelberg – Norge Vs. Camilla Schrøder – Kolding
Kamp 3: Mathias Jørgensen – Nakskov Vs. Majed Altaaen – Aarhus
Kamp 4: Ole Magnus Gaasholt – Norge Vs. Jeppe Kragh Hansen – Odense
Kamp 5: Morten Hedesgaard – KBH Vs. Jannik Junker – Esbjerg
Kamp 6: Asad Temor – Norge Vs. Josef Chheiber – KBH
Kamp 7: Emil Bamdad Shahriari – KBH Vs. Elvis Ibraim – Odense
Kamp 8: Shkamb Kulludra – Norge Vs. Abdullah Ali Amer – KBH
Kamp 9: Jon Stadil Palm – KBH Vs. Esben Lychau – Odense

 

PRO KAMPE
Kamp 10: Torpal Merjoev – Norge Vs. Herolind Xhafolli – Sverige
Kamp 11: Tian Olsen – Norge Vs. Rasmus Ehlers – Aarhus
Kamp 12: Zemaray Afzali – Tyskland Vs. Oskar Lang – KBH/Skagen

 

Det er iøvrigt særdeles rutinerede kræfter, der står bag “MMA GALLA” – Danmarks største arrangør af MMA-stævner på tværs af landet. Bag stævnerne står bl.a. Otto Knudsen, som tilbage i 1990’erne introducerede MMA i Danmark sammen med Claus Skjoldborg Larsen, partner i MMA GALLA. Claus Skjoldborg har været formand for dansk MMA i 10 år, der har arrangeret flere end 100 stævner i både Danmark og Sverige.

 

Alle de store danske MMA-stjerner som bl.a. Mark O. Madsen, Martin Kampmann, Christian Colombo, Joachim Christensen, Damir Hadzovic, Mads Burnell, Søren Bak og Nicholas Dalby startede deres karrierer og opbyggede deres rekordlister gennem Otto Knudsens stævner. Som promotor og Godfather af Danish MMA gennem de seneste to årtier glæder Otto Knudsen sig over, at de kommende stævner bliver bredt tilgængelige via Pluto TV.

 

“Efter at have skabt og banet vejen for et utal af danske og europæiske MMA-fightere er det naturligvis en stor glæde, at en streamingtjeneste som Pluto TV giver mig, “MMA GALLA” og ikke mindst fighterne en platform til at vise deres kunnen og talent på, og vi glæder os til et frugtbart og udviklende samarbejde,” siger Otto Knudsen.

 

MMA Galla Aarhus kan streames eksklusivt og gratis fra kl. 21.00 på Pluto TV – ikke bare i Danmark, men også i Norge og Sverige.

 

Pluto TV blev lanceret i Danmark den 18. maj 2022 og indeholder i dag over 110 unikke kanaler med alt fra reality og krimi-tv til børneprogrammer og sport samt tusindvis af film og serier on-demand. Helt gratis og uden registreringskrav.
Kilde: Pluto TV presse

I samme kategori

Back to top button