Branche-NytHDTV

Mere HD på DR1

DR1 HDNogle blev måske overrasket over, at DR valgte udelukkende at sende EM fodbold på DR1 og ikke samsende med i HD på DR HD, som det er sket tidligere. Men DR vil fremover generelt ikke længere samsende HD indhold fra DR1 på DR HD, og det betyder specielt noget, for de ikke kan modtage 720p udgaven af DR1.

Ændringen i forhold til HD indhold på DR1 omfatter således nu også serien Kyst til Kyst som i 2011 blev samsendt på DR HD, mens de nye afsnit, der også er optaget i HD, i år alene bliver sendt på DR1.

Også flere spillefilm på DR1 sendes nu i HD, og naturligvis gælder det også for OL i London, der starter i slutningen af juli.

DR har valgt ikke at markedsføre overgangen til HD på DR1 særligt offensivt, da det meget hurtigt bliver en meget teknisk og kompliceret historie at fortælle – især fordi modtagesituationen kan være meget forskellig afhængig af om det sker via DTT eller via fællesantenneanlæg, kabel- og satellit-tv eller andre modtageformer.

Hvor kan man se, hvornår DR1 sender HD?

Man har på det seneste kunnet se, hvornår DR1 sender programmer i HD, via YouSee.dk’s tv-guide. Hos Canal Digital har det også fremgået, hvad der var HD indhold på DR1 på deres deres Elektroniske Programguide, men lige pt. da dette skrives, er der ikke længere HD oplysninger desværre.

Oplyses på dr.dk

Det fremgår af programomtalerne på programoversigten på dr.dk, hvad der sendes i HD på DR1. YouSee oplyser det også på deres tv-guide og EPG. Der kigges også på at oplyse om HD på tekst-tv.

HD logo ikke permanent

DR benyttede under EM kampene et HD logo og har besluttet, at man fortsætter med at vise dette HD-vandmærke på transmissioner fra OL. Men derefter vil man overgå til alene at give information om, hvorvidt et program produceres og sendes i HD på programoversigten på dr.dk.

DR1 i HD ikke til alle

DR1 HD Viasat TDC Home Trio
HD produceret eller ej, så er det Ikke alle der får glæde af HD kvalitet på DR1, for flere udbydere har indtil videre valgt udelukkende at levere DR1 i standard opløsning.

Både hos Viasat og TDC’s HomeTrio kan kunderne kigge forgæves efter en HD udgave af DR1. Begge udbydere tilbyder kun DR HD som eneste HD kanal. Hidtil har det kunne forsvares med, at HD indhold på DR1 blev samsendt på DR HD, men eftersom DR nu ikke længere gør dette, så er der sikkert mange seere, der føler sig snydt for optimal billedkvalitet.

Fra Viasat lyder det, at Viasat ikke leverer DR1 i HD udgaven, da de er af den overbevisning, at de allerede sender DR i en god opløsning, og ikke hidtil har oplevet en stor efterspørgsel på DR-indhold i HD. Desuden argumenteres der med, at der indtil videre kun har været begivenheder af kortere varigheder i HD på DR1.

Viasat er dog ikke afvisende i forhold til at levere DR1 i HD udgaven, når måtte der kommer en stigning i efterspørgslen fra kunderne, så opfordringen til Viasat kunder og HomeTrio kunder, for den sags skyld, må være at kontakte Viasat og TDC for at presse på for at få DR1 i HD udgaven.

DR2 film i HD på DR HD

Muligheden for at samsende film på DR HD er ikke helt opgivet, for nu er det film på DR2, der af og til samsendes på DR HD, og det er heller ikke udelukket, at der kan samsendes af og til mellem DR1 og DR HD fremover.

DR og HD i fremtiden

DR laver i 2013 kanalændringer og i denne forbindelse lukkes DR HD kanalen. Det ventes, at den nye kanal DR3 bliver en HD kanal, men endnu er der ikke andre oplysninger om DR’s øvrige kanaler i HD kvalitet.

Allerhelst skulle vi naturligvis have alle DR kanalerne i HD kvalitet, også når DR producerer mere og mere indhold i HD. Det kan virke lidt underligt, når svenske SVT sender en Nora Jones optaget af DR i TV byen i HD kvalitet, mens DR sender den i standard opløsning på DRK.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard