Månedens danske film nyheder på Nordisk Film+
Få ubegrænset adgang til det største udvalg af danske film på Nordisk Films streamingtjeneste nye Nordisk Film+. Se et bredt udvalg af danske film fra alle årtier med Chromecast, AirPlay og Apple TV.
Fra oktober 2022 så afløser Nordisk Film+ den gamle tjeneste Dansk Filmskat. Denne guide vil fortsat gengive filmpremierer i Nordisk Film+ sektion for Danske Film.
00:10
Læs omtale
På Hardenborg slot lever grev Otto Hardenborg et meget smukt familieliv sammen med sin kloge og fine hustru, grevinde Sonia og deres to voksne børn, sønnen Flemming og datteren Maria. Flemming er kun 45 år ældre end Maria, og de to er strålende kammerater. Sammen med vennen Torben, nabogodsets søn, rider de ofte rundt i skovene eller tager på bilture. Måske fordi det er hyggeligere at være fire end tre, har Maria inviteret den flotte Harriet, men Harriet viser sig at være meget udfordrende af væsen, og Maria synes slet ikke om, at Harriet så åbenbart lægger an på Flemming.
1961
00:10
Læs omtale
Godsejerparret Von Rambow, har store økonomiske vanskeligheder og må derfor nødtvungent forlade deres residens og det glade københavnerliv. I stedet må de lade sig nøje med det mere jordbundne landmandsliv. Den lille jomfru ‘Marie Møller’ er dybt forelsket i Von Rambows fætter ‘grev Frantz’, men han kan bedre li’ godsinspektørens smukke Louise.Den uheldige Triddelfitz er til gengæld vild med Marie Møller, så det giver mange forviklinger inden alle brikkerne i kærlighedens puslespil falder på plads.
1965
00:10
Læs omtale
Lystspil om den meget selvstændige og kønsbevidste forfatterinde Ulla (Berthe Quistgaard), der vækker meget opmærksomhed med sin bog om manden som tøffelhelt. Hendes bedste veninde, Lis (Lis Smed, får en regulær krise i sit ægteskab ved at læse den, så de to piger tager en tur på landet med Preben (Ib Schønberg) som mandlig opvarter. Preben er ulykkeligt forelsket i Ulla, som da også tænder på den flotte Jørgen (Henrik Bentzon). Provokerende nok for 1936 føder Ulla et barn inden hun (endelig) bliver gift, og Lis, med forbehold, accepterer tøffelhelten derhjemme. Berthe Quistgaard i en glansrolle.
1936
00:10
Læs omtale
At hele kvindeoprøret i slutningen af tresserne var en postgang for sent ude, bevidner denne film fra 1960 om. En festlig lille bekræftelse på at der bag en mand af bare nogenlunde format, står en kvinde med det dobbelte ditto. Kvindesagens kvinder ville selv ro rundt på livets store hav. Pigerne hér i filmen får manden til det, mens de selv nyder vejr og vind – og navigerer!
1960
00:10
Læs omtale
Denne gang er vore piger fra “Piger i trøjen” udkommanderet til fjernkendingskursus på Holmen. Gaster fra minelæggeren “Falster” inviterer pigerne på uofficielt besøg ombord. Uheldigvis bliver der alarmering og “Falster” står til havs med tre blinde passagerer, der ikke er så glade for den ufrivillige tur – bl.a. efterlader Irmgard sit barn, der dog får sergent Vasby (Dirch Passer) som en ikke helt almindelig babysitter.
1977
00:10
Læs omtale
Herbert og Bitten lever i et dejligt hus, i et lykkeligt ægteskab med 2 børn. Herbert er lærer på en gymnasieskole, og så digter han lidt i sin fritid. Bitten er ingeniør på en slipsfabrik. Hjemmet fungerer kun takket være hushjælperen fru Jørgensen. Da fru Jørgensen konfronteres med sin største skræk: en levende mus, forlader hun hjemmet for aldrig at vende tilbage. Der er nu kun en ting at gøre: Herbert må opgive sin stilling og blive hjemmegående husfader.
1967
00:10
Læs omtale
Da chefen for et skrantende shoppingcenter vil skære ned på vagtpersonalet, må de to sikkerhedsvagter Glen og MC ty til utraditionelle metoder for at beholde deres jobs. Glen er hemmeligt forelsket i MC og foreslår, at de stjæler i deres eget center for at bevise, at centervagter ikke er noget, man sparer på. Det går forrygende. Glen og MC har aldrig haft det sjovere, for det er let at være heltemodig vagt, når tyven er din kollega i forklædning. Men da centerchefen ansætter den selvsikre hjerteknuser og supervagt Patrick, går der grus i maskineriet, og Glen må bruge alle kneb i kampen for karrieren og kærligheden.
2021
00:10
Læs omtale
Med originalt udgangspunkt i en grammofonplade med en vals af Chopin fortælles otte små skæbnefortællinger. Som en stafet føres pladen fra det ene sociale lag til det andet, ind i vidt forskellige menneskers verdener her og nu. Fra den utro hustru, til husassistenten, via højesteretspræsidenten over til en fortabt pige for et ende i hænderne hos en død-drukken affekt-morder. I en stjernebesat film fortæller Johan Jacobsen en handlingsmættet historie, der tager et tidstypisk tværsnit af samfundet og især kærlighedens trange og vilkårlige vækstmuligheder. Her ser man Peter Malberg, Bodil Kjer, Poul Reumert, Poul Reichhardt, Ebbe Rode, Helle Virkner, Ib Schønberg og Johannes Mayer i samme film – for blot at nævne nogle få af de største.
1944
00:10
Læs omtale
Filmen er ikke nogen morsom historie, men derfor kan livet godt være i overkanten! Frem for alt er det fortællingen om fem unge mennesker, der møder hinanden i København. Sommeren danser afsted med sine ind- og udfald, og det, der begynder som en henkastet flirt, udvikler sig til forelskelse, til kærlighed – til ensomhed og isolation. Da vinteren kommer – og jorden bliver hvid, opløses de sidste rester af femkløveret. Men så kommer foråret igen! De tålmodige hjerter forenes, og livet kommer i overkanten igen!
1971
00:10
Læs omtale
Ras og Jan er brødre og begge nyuddannede jægerpiloter. Mens Ras er rap i replikken og hurtig på aftrækkeren, er Jan mere reserveret og drømmende. De får dog begge problemer i deres nye eskadrille under kaptajnen Tom, som har personlige, grunde til ikke at kunne lide Ras. Kammeratskabet kommer først i Toms eksadrille, men både Jan og Ras har på hver deres måde svært ved at finde deres plads. Med store konfrontationer til lands og i luften som følge.
1961
00:10
Læs omtale
Idéen til dette charmerende lystspil er hentet fra den kendte tegneserie af samme navn. Vi møder Poeten og Lillemor i en lille kvistlejlighed, hvor de forsøger at klare dagen og vejen, hele tiden forfulgt af en fæl kreditor. Lykken tilsmiler dem dog, for en dag modtager Poeten et stort legat, der sætter dem i stand til at realisere deres drøm om den stråtækte bondehusidyl. Dermed begynder en hel ny tilværelse for dem. I de landlige omgivelser får Poeten fred til at digte, og samtidig bliver de venner med de mest mærkværdige og interessante mennesker. Barberen Anton (Ove Sprogøe) og hans forlovede gennem 7 år, Vera (Lis Løwert), den spøjse bager (Dirch Passer), som forelsker sig i den dejlige Lise (Judy Gringer) og byens betydningsfulde slagter (Karl Stegger), som desværre ikke forstår sig på Poetens digtekunst. Udefra bliver Poeten kontaktet af en kendt komponist, som vil have ham til at skrive teksten til en popmelodi – en opgave der får overraskendekonsekvenser.
1959
00:10
Læs omtale
Selma, en enlig mor i den amerikanske provins, arbejder hårdt på fabrik for at spare sammen til den øjenoperation, der er nødvendig for, at hendes søn ikke skal miste synet. Han lider af samme øjensygdom, som hun selv bærer på, og som nu i hemmelighed er ved at gøre hende fuldstændig blind. Da hun ved en fejl anklages for at have stjålet penge fra en nabo, optrappes dramatikken i hendes liv…
2000
00:10
Læs omtale
Buster Oregon Mortensen er en 11-årig dreng, der er fuld af kærlighed til livet og sine omgivelser. En ukuelig optimist, der nok ved at livet kan være hårdt, men blandt andet ved hjælp af trylleri og kærlighed går det nok! Han hjælper sin haltende lillesøster, sin far og sin mor, og ikke mindst sin gamle ven Hr. Larsen, der også er en “magiens mester”. Det har de to til fælles! Buster går i en helt normal folkeskole, hvor han ved enhver given lejlighed underholder den ret ligeglade klasse med trylleshows. I denne sommerferie får han chancen for at vise hele byen hvad han kan, på byens talentshow. Men Buster har mange jern i ilden, han er blevet forelsket i Joanna, hans bedste ven Hr. Larsens tilstand forværres og hans familie har også brug for ham. Og igen er det troen, håbet og kærligheden der sejrer. Sådan er det nemlig i Buster Oregon Mortensens Verden.
2021
00:10
Læs omtale
Lystspil med Gunnar Lauring som en berømt, populær charmør-skuespiller, der af hjertens godhed vil give en ung skuespillerinde privat-lektioner i skuespillets ædle kunst. Som ægte flødebolle har han fire knuste ægteskaber bag sig og ved et tilfælde, som kun skal og bør forekomme i lystspil-genren, beslutter hans eks-koner sig i fællesskab for, at han KUN skal give faglig undervisning. Kvindeforbrugeren står overfor en slags regnskabets time foran bl.a. Karin Nellemose og Beatrice Bonnesen, så det går ikke stille og fredeligt for sig i denne elegante Johan Jacobsen-komedie.
1943
00:10
Læs omtale
Ulla er en pubertetsplaget skolepige. Med sine skriftende sindsstemninger skaber hun evindeligt intriger, hidtil små og uskyldige, men en skønne dag en, der får vidtgående følger. Hun provokerer en af sine lærere til at give sig en lussing – og nu har hun muligheden for at agere i filmstjernerollen Ullabella, som hun altid har drømt om… Med de træk, hun kender fra biografen og sladderbladene, smyger Ulla sig elegant uden om alle, der prøver at opklare sagen om den mystiske lussing. Men da spillet når sit højeste, møder hun en mand, der ikke er sådan at løbe om hjørner med: sin far.
1961
00:10
Læs omtale
Buschaufføren Martin tager det hele med et smil. Selvom bussen har set bedre dage, er der ingen stress, og ikke det, der ikke kan klares med en sang. Alligevel bryder byens nye kæmner sig ikke om Martins busdrift. Han planlægger derfor at lade et stort selskab overtage ruten. Men så tager byens kvinder affære.
1963
00:10
Læs omtale
Morten Grunwald, Jesper Langberg og Willy Rathnow spiller tre unge kunstnere, der sammen med deres muse, Helle Hertz gør godt grin med borgermusikken. De unge kunstnere er lige så overbeviste om deres talent, som de er skuffede over manglende anerkendelse. Problemet er derfor, hvordan man bliver berømt og får gang i malerisalget. Da erfaringen viser, at de fleste maleres berømmelse først kommer, når de har forladt dette jordiske liv, klunser de tre om, hvem af dem, der skal forsvinde som ‘afgået ved døden’ og derefter opnå ære og berømmelse. Men i deres ungdommelige overstadighed sættes en udvikling i gang, som meget hurtigt tager magten fra dem. Situationen kompliceres yderligere, da Judy Gringer pludselig dukker op på arenaen som ‘afdødes’ forlovede og med charme og frækhed overtager administrationen af hans kometagtige berømmelse samt de mange penge, der strømmer ind fra salget af ‘afdødes’ malerier, som nu noteres til toppriser. Herefter udvikler løjerne sig hurtigt, og den ene farceagtige situation afløser den anden.
1967
00:10
Læs omtale
Den unge og smukke, men forvirrede, Helene, kom ifølge sin dominerende mor til verden som et “teknisk uheld”. Hendes søgen efter sin ukendte far fører hende til et lille skrantende københavnsk teater. Godt hjulpet af morens hund, som Helene i øvrigt altid har stået i skyggen af, lykkes det hende at komme helt tæt på teaterdirektøren og resten af det hårdt pressede persongalleri. Det bliver en overrumplende rejse, hvor alt vendes op og ned, og hvor Helene ikke nødvendigvis finder det hun søgte, men noget andet – og meget større.
2012
00:10
Læs omtale
Betjent Peter Basse – i folkemunde kendt som Panserbasse – klarer enhver hændelse uden drama på sin godmodige facon. Han drømmer på at blive forfremmet, så han kan fri til sin hjertenskær, men det forpurrer en bande amerikanske gangstere på jagt efter en dansk opfindelse. Og så må Panserbasse træde i karakter.
1936
00:10
Læs omtale
Danmarks populæreste filmfamilie er på banen i den allerførste rigtige Far til Fire-film med Ib Schønberg som den lune, godmodige far til de fire herlige børn – med hjerteknuseren Lille Per i spidsen. Til familien hører også den festlige Onkel Anders, forrygende spillet af Peter Malberg. Her er hygge, sjov og spænding for alle pengene. Ole har problemer i skolen, og Søs føler hun må gribe ind. Det får bare alvorlige følger for både hende og Ole, så hvordan skal det dog ende.
1953
00:10
Læs omtale
Unge Ole vender tilbage til sin fødeby efter en vellykket eksamen fra Landbohøjskolen. Men derhjemme finder han snart ud af, at hans forlovede har forladt ham, og at nabogårdejer Munk ligger for døden. Ole er fristet af at rejse udenlands, men lader sig i stedet overtale til at hjælpe til på Munks gård. Og inden længe forelsker han sig i datteren, Bente. Men da Munk dør, står den brutale hestetræner, Willer, på spring for at overtage gården. Ole og Bentes eneste chance er at vinde det store hestederby…
1968
00:10
Læs omtale
Suzanne er sin aføde mors udtrykte billede. Hun er født blind, og fødslen kostede hendes mor livet. Suzannes far elsker sin lille pige over alt på jorden. Siden hustruens død har hele hans liv drejet sig om at gøre Suzanne lykkelig, og han har ladet førende øjenspecialister behandle hende og givet hende den bedst mulige opdragelse. En dag fortæller han sin datter, at han vil gifte sig igen. Det viser sig snart, at den nye kone og hendes datter betragter Suzanne som et nødvendigt onde.
1962
00:10
Læs omtale
Lotte vender hjem fra endnu en mission som soldat, mærket af den krig hun har deltaget i. Hendes far, der er vognmand, tilbyder hende et job som chauffør for hans nigerianske kæreste, escortpigen Lily. Hverken Lotte eller Lily har den store interesse for den anden, de skal bare overleve. Men omstændighederne tvinger dem til at se hinanden som medmennesker og da Lotte langsomt bliver vidne til Lilys liv, tager hun en beslutning, der ændrer fremtiden for dem begge.
2008