TV-Nyt

Løvens Hule: Ilse Jacobsens afløser fundet

DR1 har fundet en ny ”løve”, som skal være med til at vurdere iværksætternes ideer i programserien ’Løvens Hule’, når den er tilbage på skærmen i 2019.

Det nye medlem bliver den 40-årige jurist Mia Wagner, der er øverste direktør – CEO – for Freeway-koncernen. Den Viborg-baserede koncern tæller over 25 virksomheder, og det har brands som Dating.dk, Roomservice og Plusbog.dk i sin selskabs-portefølje.

Som topfigur hos Freeway går Mia Wagner i spidsen for Freeways investeringer i nye brancher, der ikke udelukkende er tech/online, men også kan være i livsstil- og food-segmentet eller produktionsvirksomheder med produkter, der har e-handels-potentiale.

”At deltage i ’Løvens Hule’ passer godt med ambitionerne for Freeway-koncernen. Jeg er åben for at gå ind i nye markeder, som passer ind i vores vækststrategi, men jeg vil have et vågent øje for synergier i forhold til vores eksisterende forretninger. Jeg glæder mig meget til at møde Danmarks sejeste iværksætter i ’Løvens Hule’,” siger Mia Wagner.

Erstatter Ilse Jacobsen

Hun springer til i stedet for Ilse Jacobsen, der forleden meddelte DR, at hun ikke ønsker at fortsætte i en sæson mere i ’Løvens Hule’.

I forvejen var der udsigt til to nye medlemmer af løvehulen i næste sæson, idet erhvervsmændene Jan Dal Lehrmann og Peter Warnøe tidligere er blevet afsløret som nye løver i programserien. De to garvede løver, Christian Stadil og Jesper Buch, fortsætter i den kommende sæson af ’Løvens Hule’.

Optagelserne til den nye sæson går i gang i den kommende tid.

Kilde: DR presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard