Branche-NytStreamingnyt

Live-sport tjeneste er dømt ulovlig og blokeres i Danmark

I samarbejde med LaLiga har RettighedsAlliancen fået en af de ældste og mest kendte ulovlige live-sport tjenester, Rojadirecta, dømt ulovlig ved en dansk domstol. Rojadirecta skal dermed blokeres af danske internetudbydere.

Hele ni ulovlige tjenester blev tidligere i år dømt ulovlige og skulle blokeres efter at have givet brugere mulighed for at streame fodboldkampe live, uden at have de nødvendige rettigheder. Dommen var den første af sin slags i Danmark, og imødegår den omfattende distribution af sportskampe på ulovlige tjenester.

I fredags blev endnu en live-sport streamingtjeneste dømt ulovlig. Den internationalt populære tjeneste Rojadirecta, der ved sagens anlæg havde 19.000 danske besøgende på blot én måned, har givet brugere mulighed for at streame live fodboldkampe, bl.a. kampe som den spanske fodboldliga LaLiga har rettighederne til.

I sagen er der lagt vægt på, at formålet med at linke til de pågældende fodboldkampe har været at tiltrække trafik for at opnå økonomisk gevinst gennem annonceindtjeningIfølge RettighedsAlliancen er det typisk fodbold, der trækker bruger til de ulovlige tjenester og dermed danner grundlag for annonceindtægter og data til kriminelle bagmænd.

Bekræftelse af blokeringssystemet som håndhævelsesværktøj

Ifølge RettighedsAlliancens direktør Maria Fredenslund er det sjældent, at repræsentanter for sagsøgte tjenester møder op i retten for at lade sig høre, selvom de altid modtager information om sagen og bedes møde op. Rojadirecta mødte dog op, og derfor er dommen en understregning af, at blokeringssystemet fungerer, uanset om den ulovlige tjeneste lader sig høre i retten eller ej.

”Rojadirecta mødte op i retten og forsvarede sig, og blev alligevel dømt til blokering – fuldstændig som andre ulovlige tjenester. Det bekræfter, at blokeringssystemet virker selvom det udfordres, og det er vi selvfølgelig meget tilfredse med,” siger Maria Fredenslund.

Også Melcior Soler, LaLigas ’Audiovisual Director’, forklarer, hvorfor resultatet er vigtigt for LaLiga:

”At vi har fået blokeret en af de mest kendte tjenester med piratkopieret indhold, er en vigtig præstation som gør, at både vi og vores audiovisuelle værdi føles bedre beskyttet. Det samme gør vores broadcastere,” siger han.

Også en sejr for brugerne

Dog er blokeringer af live-sport tjenester ikke kun en sejr for rettighedshaverne, men også for brugerne, lyder det fra RettighedsAlliancens direktør Maria Fredenslund:

”Når man bevæger sig rundt på ulovlige tjenester, viser undersøgelser, at der er forhøjet risiko for at blive ramt af malware, fordi de kriminelle bagmænd, der driver tjenesterne, ikke prioriterer brugernes sikkerhed, men blot deres egen økonomiske gevinst,” forklarer hun.

Dermed går beskyttelse af rettigheder hånd i hånd med brugersikkerhed på internettet.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard