TV-NytStreamingnyt

Live Sport på Viaplay og TV3 Sport – UFC stævne 9. Maj

Lørdag d. 9. maj (natten til søndag) vender live-sporten endelig tilbage på Viaplay, når UFC fighterne Tony Ferguson og Justin Gaethje går i ringen for at dyste om interim-titlen i letvægt. Kampen løber af stablen i Jacksonville Florida og markerer enden på halvanden måneds ufrivillig pause for UFC på grund af COVID- 19. Hele Main Card og prelims vises på Viaplay og TV3 Sport.

UFC har ligesom mange andre sportsgrene været hårdt ramt af COVID-19 krisen, men nu er man altså tilbage med en række af de største navne inden for MMA, der tørner sammen i oktagonen i Jacksonville, Florida.

Dana White, UFC’s præsident, har ellers kæmpet indædt for at holde hjulene i gang under krisen, men efter en række udskudte stævner er aftalen i Florida endelig kommet på plads.

Lørdagens hovedkamp er mellem Tony Ferguson (USA) og Justin Gaethje (USA), der dyster om interim-titlen i letvægt, mens co-main eventets titelkamp i bantamvægt står mellem Henry Cejudo (USA)  og Dominick Cruz (USA).

Især kampen i letvægt kan få store sportslige konsekvenser for kæmperne, da den yderst tætpakkede division rummer navne som Conor McGregor og den nuværende mester Khabib Nurmagomedov. Vinderen af lørdagens opgør vil således skulle møde Khabib senere på året, mens taberen meget vel kan blive McGregors næste modstander.

Eventen bliver grundet COVID-19 afholdt under strenge sundhedsregler og uden tilskuere i Jacksonvilles VyStar Veterans Memorial Arena, der ellers har en kapacitet på 15.000 mennesker.

UFC 249 løber af stablen lørdag d. 9. maj (natten til søndag) og er programsat på Viaplay fra 02:00 – 08:45

Main Card

Lightweight – Tony Ferguson vs. Justin Gaethje

Bantamweight – Henry Cejudo (c) vs. Dominick Cruz

Heavyweight – Francis Ngannou vs. Jairzinho Rozenstruik

Featherweight – Jeremy Stephens vs. Calvin Kattar

Prelims

Welterweight – Donald Cerrone vs. Anthony Pettis

Heavyweight – Alexey Oleynik vs. Fabrício Werdum

Women’s Strawweight – Carla Esparza vs. Michelle Waterson

Middleweight – Uriah Hall vs. Ronaldo Souza

Heavyweight – Greg Hardy vs. Yorgan de Castro

”Vi er super glade for endelig at kunne vise livesport på Viaplay og TV3 Sport igen. Sportsligt er vi oppe på den helt store klinge med et fight card, der må siges at tilhøre den absolutte topklasse; To titelopgør, topatleter i alle opgør, og matchmaking der garanterer underholdende og spændende kampe fra start til slut – så danskerne kan godt begynde at glæde sig, fortæller Kim Mikkelsen, NENT Group Head of Sports.

Kilde: Viaplay presse

I samme kategori

Back to top button