Libratone ZIPP 2 og ZIPP MINI 2 – nye højtalere med smarte funktioner
Libratone har i dag præsenteret ZIPP 2 og ZIPP MINI 2, der indeholder nye, smarte funktioner. De nye højtalere kommer med stemmestyring, 360 FullRoom® lyd, WiFi og Blueetooth-opkobling, multi-room musik og op til 12 timers batteritid.
ZIPP 2 og ZIPP MINI 2 er de første Libratone-højttalere, der er udstyret med stemmestyringsassistenten Alexa fra Amazon. Amazons Alexa gør det muligt for dig og dine højttalere at kommunikere sammen og derigennem styre alt lige fra din musik, smart home-produkter, tjekke vejret og meget mere.
Højttalerne er også udstyret med Libratones 360 FullRoom® lyd, et intelligent akustisk design, der sikrer, at du får en fyldig og rig lyd i alle retninger, uanset hvor du befinder dig i forhold til højttaleren. Hvis du ønsker en større og mere gennemtrængende lyd, kan du uden videre koble op til 10 højttalere sammen i et eller flere rum med AirPlay 2 eller SoundSpace Link®.
ZIPP 2 og ZIPP MINI 2 er med deres tidløse danske design nemme at flytte rundt og kan blive brugt inde og ude. Med forskellige tilpasningsfunktioner kan du tilføre personlighed til højttalerne. De kommer i flere forskellige farver, der passer til ethvert interiør og du kan gemme op til fem afspilningslister eller radiostationer, som let kan afspilles med en enkelt berøring på højttaleren.
Pris og tilgængelighed
ZIPP 2 (2.399,- DKK) og ZIPP MINI 2 (1.899,- DKK) er tilgængelig fra oktober.