TV-Nyt

La Liga vender tilbage på TV 2 Sport X fra 11. juni

Superligaen og Bundesligaen er i gang igen, og Premier League har også sat foreløbig dato på genstart. Nu er turen så kommet til Spanien og den spanske La Liga.

Her melder det spanske fodboldforbund, at bolden atter ruller fra 11. juni. Det bliver kampen Sevilla – Betis, der genåbner den bedste spanske division, og La Liga kan i Danmark naturligvis fortsat ses på TV 2 Sport X og TV 2 Play.

Den anden væsentlige fodboldrettighed på TV 2 Sport X er den italienske Serie A, der har fået grønt lys til at starte op igen 20. juni.

Således er de foreløbige startdatoer for de store Europæiske ligaer:

  • La Liga 11. juni
  • Premier League 17. juni
  • Serie A 20. juni

I samme kategori

Back to top button