Når ‘Korpset’ vender tilbage på TV 2 i det nye år, bliver det med en noget anderledes sæson end de tidligere.
I år består aspirantholdet nemlig af 12 kendte danskere: 6 mænd og 6 kvinder.
I den nye sæson skal de 12 kendte danskere ligesom i de tidligere sæsoner igennem et specialdesignet træningskursus under ledelse af de tidligere elitesoldater Thomas Rathsack, Erik B. Jørgensen og Rune Danielsen .
Træningskurset er lavet med inspiration fra optagelsesforløb for danske elitesoldater, der er kendt som et af verdens hårdeste – både fysisk og psykisk.
Allerede fra første minut får aspiranterne at mærke, at de er på helt fremmed grund, når de med hætter over hovedet og til lyden af hunde, der gør, får frataget deres ejendele og bliver degraderet til et nummer.
Spørgsmålet er: Hvem går hele vejen på de otte dage i ‘Korpset’?
De deltager i den nye sæson af Korpset
Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag