TV-Nyt

Kontant på DR skal relanceres – Jakob Illeborg stopper som vært

Efter mere end fire år og 150 programmer om alt fra falsk olivenolie til skattesvindel stopper ’Kontant’s populære vært, Jakob Illeborg, nu på DR. Det sker i forbindelse med en relancering af programmet på DR1.

”Jeg har – sammen med det dygtige hold omkring, arbejdet hårdt på at lave 40 vedkommende programmer årligt, og det synes jeg, er lykkedes. Nu, hvor programmet skal relanceres, synes jeg, det er et naturligt tidspunkt at sige tak for denne gang. Jeg vil ikke mindst sige tak til de mange seere samt alle de mange, begejstrede danskere, vi undervejs har mødt overalt i landet,” siger Jakob Illeborg.

Før han blev vært på ’Kontant’ har Jakob Illeborg en fortid som DR’s korrespondent i London, globaliserings-korrespondent samt vært på ’DR2 Dagen’.

En alsidig mand
DR’s nyhedschef Thomas Falbe fremhæver alsidigheden hos Jakob Illeborg:

”Jakob har i alle sine år i DR leveret en fornem og dedikeret indsats. Han har været med til at præge dækningen af alt fra Storbritannien over globale forhold til kritisk forbrugerjournalistik. Illeborg er sprængfyldt af idéer og projekter, hvor både resultatet og processen for holdet betyder meget,” siger han..

Den sidste udgave af ‘Kontant’ med Jakob Illeborg som vært er blevet sendt på DR1.

Kilde: DR

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard