Der er fem nye afsnit på vej med Koch’en på toppen på Viaplay og TV3 fra på mandag den 26. oktober.
Jesper Koch er naturligvis fortsat frontfigur i serien om hverdagen og de store begivenheder på det nye og luksuriøse Alsik Hotel i Sønderborg. I den nye sæson går hotellet ind i en helt ny situation som alle andre med coronaen.
I sæsonens første afsnit: Hotellet er blevet hårdt ramt af Corona-virus og har lukket helt ned for gæster. Heldigvis kan Jesper nu få sjælden kvalitetstid med familien, besøge leverandører og stå ansigt til ansigt med sin frygt.
I program 2: Hotel Alsiks eksklusive gourmetrestaurant ‘Syttende’ kan endelig åbne for gæster igen efter mere end to måneder. Både Jesper og Peter er nervøse for, om restauranten kan få samme succes som før.
I program 3: Sommerturisterne vrimler ind, og det betyder, at der er så travlt på hotellet, at Jesper må aflyse sin sommerferie med familien. Men han skal alligevel til København til optagelser af Masterchef.
I program 4: Alsik Hotel skal danne rammen for Venstres sommer-gruppemøde, og med både pressen og politiske spidser på gæstelisten må intet gå galt. Hotellets rengøringschef, Helle, er kæmpe fan af Inger Støjberg.
Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag