TV-Nyt

Knæk Cancer-ugen 2021 på TV 2

I Knæk Cancer-ugen byder TV 2 på særlige programmer og indslag, der sætter fokus på forskning i kræft, oplysning om forebyggelse af kræft og på livet som kræftpatient og pårørende. Det sker i ’Go’ morgen Danmark’, som indleder Knæk Cancer-ugen allerede søndag i uge 42 (søndag 24. oktober), og ’Go’ aften LIVE ’.

Det sker også i en ny, varm og humoristisk TV 2-fiktionsserie om at turde leve livet. Serien hedder ’Overleverne’, og her møder vi otte mennesker i alderen 25-65 år, der har været igennem et cancerforløb, men nu er raskmeldte og skal tilbage til livet. Men hvordan genvinder man fodfæstet efter en alvorlig sygdom?

Knæk Cancer har også en vigtig plads i ugens ’Vild med dans’, der er tilbage i Det Kongelige Teater, og i ’Lykkehjulet’ på TV 2 CHARLIE, hvor der quizzes til gavn for Knæk Cancer. Og kræftsagen har selvfølgelig hovedrollen i ’Knæk Cancer Live’ lørdag 30. oktober, hvor blandt andre Natasja Crone og Louise Wolff er værter.

Knæk Cancer lever – foruden på tv, sociale medier og på knækcancer.tv2.dk – via aktiviteter og indsamlinger i hele landet både hos privatpersoner, men i høj grad også i foreninger, virksomheder, hos sponsorer og samarbejdspartnere.

Kilde: TV 2 presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard