Streamingnyt

Klovn – Sæson 9 – Se episodeoversigten her

Casper og Frank er tilbage med otte nye afsnit af ‘Klovn’ på TV 2 PLAY fra søndag 17. juli og herunder kan du læse kort om de 8 nye episoder der er på vej.

Normalt foregår ‘Klovn’ mest på Frederiksberg, men i denne sæson er Frank og Casper også på eventyr ude i landet. De er blandt andet til folkemøde på Bornholm, i Hornbæk og i Lejre, og det er også en sæson, hvor kvinderne fylder mere.

– Det har givet et kæmpe løft til serien, at Neel Feldstedt skrev to af afsnittene i sidste sæson og også har skrevet to i den nye. Det har givet helt vildt meget. Og så har Mia udviklet sig til en stærkere kvinde, et kvalificeret modspil til Frank. Hun er den stærke kvinderolle, som er i tidsånden. Fnug (Caspers kæreste i serien, red.) er en kvindetype, vi ikke ville have valgt for ti år siden, men det fungerer bare godt. Casper har brug for Fnug der, hvor han er i livet nu, siger Casper Christensen.

EPISODE 1: DE RØDE BUKSER

Klovn sæson 9 2022 TV 2 Play
Foto: Per Arnesen / TV 2

Revisor-Kurt overbeviser Frank og Casper om at investere i en luksus-yacht. Det skal dog vise sig at være en tvivlsom idé.

EPISODE 2: FREDERIKSBERG-FLISEN

Klovn sæson 9 episode 2
Nikolaj Stokholm og Mads Knarreborg i ‘Klovn’ 9.
Foto: Per Arnesen/TV 2

Endelig er det lykkedes Frank at blive nomineret til at få en teaterflise på Frederiksberg Allé. Han sætter Mia til at hjælpe med at fedte de rigtige steder. Endnu engang går tingene dog ikke helt, som Frank forventede.

EPISODE 3: PORTRÆT AF EN TENNISKLUB

Klovn sæson 9 Magnus Milang 2022 TV 2 Play
Foto: Per Arnesen / TV 2

Frank bruger alle kneb for at vinde den årlige tennisturnering. Som sædvanligt rammer Franks snedige planer mest ham selv.

EPISODE 4: ALTER EGO

Klovn sæson 9 episode 4
Foto: Per Arnesen/TV 2

Frank skal til gymnasie-reunion-fest. Han vil gerne fremstå succesfuld, særligt over for sit gymnasie-crush Rikke. Casper bliver opsøgt af en kvindelig stalker på privatadressen, som opfører sig truende, og CC ender med at tage med Frank til fest. Casper er dog forvist til at vente i bilen, så han ikke overshiner Frank. Men sådan går det ikke.

EPISODE 5: DARWINS KONTOR

Klovn sæson 9 episode 5
Mia (Mia Lyhne), Frank (Frank Hvam) og Eske Willerslev i ‘Klovn’ 9.
Foto: Per Arnesen/TV 2

Frank føler sig særligt udvalgt til at deltage i et forskningsprojekt, som Eske Willerslev lidt tilfældigt får inviteret ham med til. Franks forventning til sin position i projektet viser sig hurtigt at være stærkt fejlvurderet.

EPISODE 6: FOLKEMØDET

Klovn sæson 9 episode 6
Bjarne Corydon og Casper (Casper Christensen) i ‘Klovn’ 9.
Foto: Per Arnesen/TV 2

Frank soler sig i, at han skal holde klimatale til folkemødet på Bornholm. Desværre stjæler Bjarne Corydon al opmærksomhed efter en heltemodig redningsaktion. Frank gør sit bedste for at få vendt fokus fra Corydon til sig selv. Det går ikke så godt.

EPISODE 7: MIAS FEDE FERIE

Klovn sæson 9 episode 7
Mia (Mia Lyhne) og Poul Krebs i ‘Klovn’ 9.
Foto: Per Arnesen/TV 2

Frank, Casper, Mia og Fnug tager på par-tur til Hornbæk. Mia vil helst hygge med Frank, som kæmper med at få opladt sin el-bil, og Casper må smerteligt erkende, at Fnug er ung og har mange unge venner i området. Alligevel prøver alle at hænge på Fnug og hendes gamle slæng og leve lidt ”on the edge”, men det kommer der ikke noget godt ud af!

EPISODE 8: VENSTRETRICKET

Klovn sæson 9 episode 8
Anders Breinholt, Simon Kvamm og Søren Pind i ‘Klovn’ 9.
Foto: Per Arnesen/TV 2

Frank får lov til at komme med i CC’s mandegruppe, hvor der tales alvorlige følelser af eksistentiel karakter. Mia har voldsomme problemer med overgangsalder-symptomer. Hverken i mandegruppen eller hjemme hos Mia er Frank i stand til at forholde sig til meget andet end sine egne “problemer” med pakkeposten. CC, Søren Pind og resten af mandegruppen er derudover i stor konflikt om, hvem der har hævd på “venstretricket”.

Kilde: TV 2 Presse

I samme kategori

Back to top button