Streamingnyt

Kernen – nyt, ugentligt aktualitetsformat på TV 2 Play

TV 2 PLAY premiere på et nyt, ugentligt aktualitetsformat med programtitlen ’Kernen’. Her vil vært Joachim Bindslev og redaktionen dykke ned i en af de største nyhedshistorier fra ind- og udland.

– Vi oplever et behov for at kunne folde en nyhedshistorie mere ud i netop et streamingunivers. For nogle nyheder gælder det, at man måske kun har set overskriften, men bagved ligger der ofte en større og dramatisk fortælling, som vi vil forsøge at formidle. Forhåbentlig kan vi på den måde give baggrund, perspektiv og en større forståelse af nogle af de historier, som fylder i nyhedsbilledet, siger Marie-Louise von Holstein, der er chefredaktør med ansvar for blandt andet nyheds- og aktualitetsindholdet på TV 2 PLAY.

Aktualitetsprogrammet ’Kernen’ vil få en varighed på 15-20 minutter, og nye programmer vil typisk kunne ses på TV 2 PLAY fra søndag morgen.

Programmets vært, Joachim Bindslev, har i flere år været en del af TV 2s gravegruppe og senest også i redaktionen for TV 2 PLAY-programmet ’Gravegruppen’. Tidligere har han været vært på Business-programmer på TV 2 NEWS.

– Jeg er vildt stolt af at være del af et projekt, hvor vi vil fortælle seerne om de vigtigste og aktuelle historier på en ny og original måde, siger Joachim Bindslev.

Den første udgave af ’Kernen’, der kan ses søndag 22. august på TV 2 PLAY, går bag om den dramatiske nyhedsudvikling i Afghanistan.

Kilde: TV 2 presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard