TV-Nyt

Kender du typen fylder 25 år – Se historien for programmet her

DR1 har sendt ‘Kender du typen’ og kigget ind i befolkningens hjem i et kvart århundrede. I starten hed programmet godt nok ‘Må vi se’.

Må vi se DR
Foto: DR

‘Må vi se’ – havde undertitlen ‘Vis mig dit hjem, og jeg skal sige, hvem du er!’ Programmet var dengang en gætteleg om folks holdninger og vaner. Værterne var Helle Lyster og Anna Seeberg, der for øvrigt begge stadig arbejder i DR Livsstil i Aarhus, som laver programmerne.

Kender du Typen i 1997 – med Jørn Duus

I 1997 skiftede programmerne navn til det, vi har kendt lige siden – nemlig ‘Kender du typen’. Her var det reklamemanden Jørn Duus, der var eksperten. Huset, han besøgte, tilhørte typisk en ukendt, og Duus skulle så ud fra, hvad han så, gætte ejerens erhverv, fritidsinteresser og meget andet. I 1998 kom formatet dog mere til at ligne det, vi kender i dag – men dog fortsat kun med én livsstilsekspert: Jørn Duus.

Ny livsstilsekspert og ny vært i 2001

I september 2001 kom der ny livsstilsekspert og ny vært på ‘Kender du typen’. Livsstilseksperten var nu Gitte Madsen, som havde en baggrund som selvlært skuespiller og informationschef for kaospilotuddannelsen i Aarhus. Senere blev hun underholdningsredaktør på TV 2 gennem en årrække. DR-vært var journalist Kim Fogh, som efterfølgende var chef i DR i flere år.

Kender du Typen med konkurrenceelement og nye eksperter

Konkurrenceelementet, som vi kender det i dag i ‘Kender du typen’, kom til for knap 15 år siden – nemlig i efteråret 2004. Her var det reklamekvinden – den lægesekretær-uddannede – Christine Feldthaus, og den nordjyske samfundsforsker, Johannes Andersen, der konkurrerede om at finde frem til den rigtige type og gætte hovedpersonen.

Kender du typen Niels Christine Jens
Foto: Bjarne Bergius Hermansen

Gennem snart syv år var Jens Blauenfeldt vært på programmet, hvor blandt andet Christine Feldthaus og Niels Erik Folmann var eksperter.

Kender du typen Mads 2012
Foto: Svend Thomsen

Mads Steffensen overtog i 2012

Den nuværende vært, Mads Steffensen, har stået i spidsen for programmerne siden 2012, hvor Christian Grau og Anne Glad var livsstilseksperterne ved hans debut.

Kilde: DR

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard