Branche-Nyt

Kapitalfond køber Triax

Logo-TriaxTriax, der er global leverandør af innovative, high-tech-løsninger til modtagelse og distribution af video, audio og data-signaler er blevet solgt. Det sker til den  nyligt etablerede fond, Polaris IV. Prisen er ikke oplyst, men menes at ligge på et trecifret millionbeløb.

Triax har de seneste 28 år haft Nielsen & Nielsen Holding som ejer, med salget vil man videreudvikle sine produkter og markeder.

Triax har hovedsæde i Danmark og har desuden 8 datterselskaber i Europa. Produkter og løsninger omfatter signalmodtagelse, multiswitches, forstærkere, hovedstationer, antenner og paraboler.

Det er en meget vigtig milepæl for TRIAX, og vi er meget positive overfor TRIAX’ nye fremtidsudsigter, som kan udnyttes under vores nye ejerskab,” siger Claus Omann, CEO for TRIAX A/S. ”Med den professionelle support fra Polaris er vi godt rustede til at fremskynde udviklingen og væksten i hele EMEA-området.”

“TRIAX har oplevet en stærk udvikling gennem nogle travle år, hvor man i Europa er gået fra analogt til digitalt signal. Vi har ejet TRIAX i næsten 30 år, og det har været en god investering for os. Vi fik et godt tilbud, og som et resultat af den gode og konstruktive dialog, vi har haft med Polaris, er vi overbevist om, at TRIAX og selskabets mange dygtige medarbejdere, som har været en stor del af selskabets udvikling, nu står over for en spændende ny fremtid,” siger Søren K. Vilby, CEO for Nielsen & Nielsen Holding A/S.

“Set i lyset af TRIAX’ solide position på markedet, den stærke ledelse og de engagerede medarbejdere er vi meget glade for overtagelsen af TRIAX. Vi planlægger at fortsætte udviklingen af virksomheden og derigennem sikre markant vækst i både omsætning og indtjening i løbet af de kommende år. Når lejligheden byder sig, og konstellationen er rigtig, håber Polaris på at kunne styrke TRIAX yderligere med yderligere opkøb af virksomheder,” siger Niels Worning, partner i Polaris Private Equity.

“TRIAX har en unik og stærk position på markedet. Med den fortsatte, markante vækst inden for data- og medieforbrug verden over kan TRIAX imødese en stor vækst over de kommende år. Fortsat udvikling af markeder, produkter og løsninger er dog nødvendige for at forblive konkurrencedygtige og relevante,” siger Allan J. Vestergaard, den nye formand for TRIAX’ bestyrelse. ”Jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med ledelsen og medarbejderne for at virkeliggøre TRIAX’ ambitiøse vision,” slutter Allan J. Vestergaard.

Kilde: Triax presse

I samme kategori

Back to top button