Stofa Nyt

Julekalendere giver nye StartForfra-rekorder

Stofa StartForfraFlotte seertal viser, at familiernes yngste medlemmer vinder kampen om fjernbetjeningerne fra klokken 19.30 til 20.30. DR1’s ‘Julestjerner’ har indtil nu haft gennemsnitlig 1,06 mio. seere og er dermed lidt foran TV 2’s ‘Jul i Valhal’ med et snit på 720.000.

Julekalenderne er som altid i hård konkurrence med aftensmad, lektielæsning og sengetider, men mange familier tager toppen af julekalender-stress ved et enkelt tryk på deres fjernbetjening. Det viser en opgørelse over decembers brug af tjenesten StartForfra hos Stofas tv-kunder.

– Vi kan se, at julekalenderne er startet forfra eller hentet i arkiverne næsten 100.000 gange i løbet af de to første uger af december. Det er rekord og en markant udvikling, siger Stofas direktør for Salg og Marketing, Michael Broch Hansen.

3,2 millioner programmer startet forfra
På få år er StartForfra blevet en af danskernes yndlingstjenester. I takt med flere og flere digitale bokse i de danske stuer, ses tv ofte uden for de programsatte tidspunkter. I år er næsten 3,2 millioner tv-programmer hos Stofa blevet startet forfra.

Senest er StartForfra+ kommet til, hvor det er muligt at gå helt op til 48 timer tilbage i programguiden. Samme tjeneste er fulgt med over Stofa Smart WebTv, hvor der startes flittigt forfra på både pc, smartphones og tablets.

– Det er endnu forholdsvis nye tjenester – men når folk først finder ud af, hvor stor frihed det giver ikke at være afhængig af sendetidspunkterne, så bruger de knappen flittigt, siger Michael Broch Hansen.

Kilde: Stofa

Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard