Da TV 2 for første gang besøgte Jesper, der har den ekstremt sjældne gensygdom progeria, var han 11 år gammel. De dystre prognoser viste dengang, at han næppe ville overleve teenageårene. I dag er Jesper blevet en ung mand på 23 år.
Han er flyttet hjemmefra og bor nu i egen lejlighed i Hjørring. Som mange andre unge er Jespers underarm prydet af en tatovering, og lige som alle andre unge har Jesper drøntravlt. Han har nemlig taget den beslutning, at sygdommen ikke skal bestemme over hans liv.
Selvom han knap nok kan nå fadølshanen, så er Jesper også en vigtig del af holdet bag Cafe Flyverskjul på den lille Ejstrupholm Flyveplads i Midtjylland.
Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag