TV-Nyt

International pris til Gidseltagningen skuespiller

Skuespiller Johannes Lassen vandt i aftes ’Den Gyldne Nymfe’ for bedste mandlige hovedrolle ved den internationale og anerkendte tv-festival Nymphes d’Or i Monte Carlo. ’The Golden Nymph’ er tv-branchens svar på ’Guldpalmen’.

Rollen som Philip Nørgaard, en tidligere soldat og krigsfange, der skal lede PET’s Terror Task Force, indbragte her til aften Johannes Lassen ’Den Gyldne Nymfe’ for bedste mandlige hovedrolle i en tv-dramaserie ved den store tv-festival i Monte Carlo. Johannes Lassen vandt foran internationale stjerner som Ioan Gruffudd (’Liar’) og Billy Campbell (’Cardinal’).

– Det er en fuldstændig fantastisk følelse. Rollen som Philip Nørgaard i ’Gidseltagningen’ var min første hovedrolle, og det her er min første pris – og så en international en af slagsen. Det kan faktisk ikke blive større, sagde en glad Johannes Lassen kort efter prisuddelingen i Monte Carlo.

Discovery Networks Danmark kunne tidligere på måneden fortælle, at Kanal 5 i foråret 2019 blænder op for en ny sæson af den anmelderroste serie ’Gidseltagningen’. Og i den bærende hovedrolle kan seerne igen opleve Johannes Lassen i rollen som Philip Nørgaard, der som leder af PET’s Terror Task Force endnu engang bliver involveret i et stort gidseldrama – denne gang på en færge i Øresund udenfor Kronborg.

– Barren var sat utrolig højt i sæson 1 af ’Gidseltagningen’, og denne her pris giver så meget blod på tanden til at gøre det endnu bedre i sæson 2. Og jeg glæder mig helt vildt til igen at leve mig ind i rollen som Philip Nørgaard, når vi går i gang med optagelserne til den nye sæson senere på sommeren, fortæller Johannes Lassen.

Hovedforfatter Jesper Bernt og Instruktør Christian E. Christiansen står sammen med producer Morten Kjems Hytten Juhl og executive producers Adam Price og Meta Louise Foldager Sørensen i spidsen for ’Gidseltagningen 2’.

’Gidseltagningen 2’ har hentet støtte fra Public Service Puljen, og bliver finansieret i et samarbejde mellem Discovery Networks Danmark, SAM Productions, ZDFneo, STUDIOCANAL og Den Vestdanske Filmpulje.

Kilde: Discovery Networks presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard