TV-Nyt

Hvem bliver verdensmester i Formel 1?

feature formel1

På søndag skal der findes en ny Formel 1-verdensmester. Og det kan ses live på TV3 PULS. Der er hele fire kørere, der kan sikre sig titlen i årets 19. og sidste løb på Yas Marina Circuit i Abu Dhabi. Mere spændende bliver det ikke. De fire kørere er Fernando Alonso (Ferrari), Mark Webber (Red Bull), Sebastian Vettel (Red Bull) og Lewis Hamilton (McLaren). Hvem bliver det?

TV3 PULS’ eksperter er ikke i tvivl. Tom Kristensen, John Nielsen, Jens Hansen og Nikolas Kiesa, tror alle på, at det bliver spanske Fernando Alonso i sin Ferrari, der tager titlen. Vært Peter Palshøj siger: ”Med sæsonens udvikling taget i betragtning er det helt umuligt at komme med et holdbart bud på, hvem der løber med VM på søndag. Alonso er med sine otte points forspring og konstante form siden Hockenheim et godt bud. Men det er jeg sikker på, at holdet med den hurtigste bil – Red Bull – vil gøre alt for at indhente og slå.

På søndag kan du se optakt til det altafgørende løb fra kl. 12.00. Peter Palshøj, John Nielsen og Nikolas Kiesa er klar i studiet i København.
TV3 PULS sender træning, kvalifikation og løb direkte fredag, lørdag og søndag.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard