TV-Nyt

Hutlifusk

- TV 2 Zulu satire serie på 4 afsnit starter i aften

HUTLIFUSK er en satirisk TV-serie, der sætter spørgsmålstegn ved, om EM-sejren i 1992 var et stort svindelnummer.

Emil og Kåre er journaliststuderende. Da de kommer i praktik hos TV 2, bliver de sat til at lave en hyldestvideo om danskernes EM-sejr i 1992. Tingene tager dog en uventet drejning, da de modtager et anonymt tip, som påstår, at sejren i ’92 var et stor svindelnummer. Emil og Kåre anser først brevet som en joke, men efterhånden som de fortsætter produktionen af deres hyldestvideo, bliver tippet mere og mere troværdigt.

Emil er overbevist om, at EM i 92 blev matchfixet. Kåre er anderledes skeptisk. For ikke at blive stemplet som konspirationsteoretikere vælger de at gå videre med sagen i et kælderrum under TV 2. Her kigger de på mistænksomme episoder fra kampene i ’92, og de vælger at konfrontere flere danske fodboldikoner med deres teorier. Kåre sætter spørgsmålstegn ved Emils metoder.

I afsnit 3: En tysk fodboldspiller giver det største gennembrud i sagen om EM-finalen i ’92 hidtil. Emil og Kåre sætter sig for at finde ud af, hvem der stod bag matchfixingen. Dette får dem på kant med loven, og de gør sig en opdagelse, der afslører, at hele sagen er meget større, end de nogensinde havde turdet drømme om.

I afsnit 4: Emil og Kåre er paranoide, og rykker deres base til en hemmelig lokation. De er overbeviste om, at de har regnet hele komplottet ud. Nu er spørgsmålet, hvordan de får gerningsmændene stillet til regnskab uden at sætte deres egen sikkerhed over styr. Derfor tager de drastiske midler i brug, for at få skeletterne ud af skabet.

Kilde: TV 2

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard