Smart Home produktnytBranche-Nyt

Homey Pro mini – ny hardware til dit Smart Home kan nu købes i Danmark

Smart Home producenten Homey annonceret tilbage i december 2024 en ny Smart Home Hub model, Homey Pro mini. På grund af begrænset produktionskapacitet blev Homey Pro mini først tilgængelig i USA og Canada. Nu her i december 2025 kan den så endelig også købes i de danske butikker.

HomeyPro Mini er udrustet med Ethernet, Zigbee, Matter og Thread teknologi. Internt finder vi 1.5 GHz Quad Core ARMv8, 1 GB LPDDR4 RAM, 8 GB eMMC Flash. Homey Pro mini har ikke WiFi, men bruger Ethernet til at oprette forbindelse til dit netværk.

Homey Pro mini kører udelukkende lokalt, hvilket sikrer minimal ventetid og maksimal pålidelighed, mens Cloud kun bruges, når det er nødvendigt.

Har du brug for at forbinde Z-Wave-, Bluetooth-, 433 MHz- og Infrarød-enheder kan du gøre det igennem en Homey Bridge.

Der er endnu ikke en dansk pris på Homey Pro mini på Homey’s hjemmeside. Prisen er i Danmark set til 1999,- og altså 800 kr. billigere end Homey Pro modellen. Den skulle åbenbart kunne leveres fra tirsdag d. 9/12.

Hvad er forskellene mellem Homey Pro og Homey Pro mini?

Mens Homey Pro mini har indbygget Ethernet, kommer Homey Pro med indbygget WiFi, Bluetooth, Z-Wave, 433 MHz og infrarød, men kræver en Ethernet-adapter til forbindelse via kabel.

Homey Pro mini kan udvides med Homey Bridge for at tilføje Bluetooth, Z-Wave, 433 MHz og infrarød forbindelse.

Homey Pro mini har 1 GB RAM, hvilket er tilstrækkeligt til at køre mellem 20 og 25 apps. Homey Pro har 2 GB RAM, hvilket gør det muligt for kunderne at køre mange flere apps komfortabelt.

Endelig har Homey Pro mini en enkelt RGB-LED, mens Homey Pro har en RGB-LED-ring.

Kilde: Tak til Michael Christensen for tip

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard