TV-Nyt

Hjertegalla på TV2 Charlie bliver uden publikum

Hjerteforeningen har i samråd med TV 2 truffet beslutning om, at det årligt tilbagevendende indsamlingshow, Hjertegalla, på TV2 Charlie, afvikles uden publikum, når det sendes live lørdag den 21. marts fra kl. 20.55.

– Hjerteforeningen har et særligt og stort ansvar over for både hjertepatienterne og forsundhedsmyndighedernes mulighed for at håndtere denne meget specielle og kritiske situation. Et ansvar vi selvfølgelig tager – og tager meget alvorligt. På den baggrund ønsker vi ikke at udsætte medvirkende hjertepatienter og sundhedspersonale for unødig risiko for smittespredning, siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.

– Netop i et show, hvor vi hylder Hjerteforeningens arbejde, indretter vi os selvfølgelig efter, at man som patientorganisation ikke blot skal følge anbefalingerne, men også udvise ekstra omhu. Det bakker vi helt op omkring, siger redaktør Mads Volck, TV2

Mads Volck fortæller, at TV2 sammen med produktionsselskabet Warner Bros. International Television Production, Denmark er i fuld gang med at sammensætte showet på ny.

Seerne kan fortsat glæde sig til at opleve både Medina, Noah, Barbara Moleko og Hanne Boel på scenen

I samme kategori

Back to top button