Så er det tid igen til at 14 nye ansigter rykker ind på gården i TV 2’s Hjem til gården. Den nye sæson startede 14. marts. 14 nye og forventningsfulde beboere er flyttet ind. Humøret er højt, og beboerne er spændte på at starte deres nye liv på gården, der denne gang ligger på Falster.
Lene Beier står klar på gårdspladsen, for i år skal gårdens første storbonde findes ved kamp. Hvem får det store ansvar som den første? Og kan storbonden styre 13 store personligheder, så de når i mål med ugeopgaven?
Det kræver taktisk snilde at nå langt. Hver uge vælger storbonden en beboer, som bliver førstekæmper. Førstekæmperen skal derefter vælge sin modstander, som bliver andenkæmper. De to flytter ud i kæmperhytten sammen, hvor de skal tilbringe natten inden den store tvekamp, hvor det afgøres, hvem som får lov til at blive. Taberen får, inden han eller hun tager hjem, lov til at pege på næste uges storbonde.
Der er snigpremierer på TV 2 Play
Hvor er Hjem til Gården 2021 optaget?
Optagelserne til femte sæson af ‘Hjem til gården’ er lavet på den gamle skovridergård Rudegaard, der er en trelænget ejendom, der hører under godset Vennerslund på Nordfalster.
Her er de 14 deltagere i Hjem til Gården 2021 sæsonen
Alle fotos: Lotta Lemche/TV 2
Bianca, 31 år, Solrød Strand. Bianca er single og lærervikar.
Daniel, 31 år, Højbjerg. Han er far til fire børn og jobsøgende.
Hanne, 57 år, Borup. Psykiatrisk sygeplejerske. Gift og mor til to.
Joe (Joekim), 43 år, Boeslunde. Frisør/hydroterapeut og single.
Jonas, 40 år, Vejle. Helikopterpilot og livredder, single og far til to børn.
Marianne, 39 år, København S. Cand.theol. og forskningsmedarbejder på Aarhus Universitet. Single og ingen børn.
Martin, 27 år, København NV. Uddannet sommelier, ass. manager på hotel, kæreste og et barn.
Mette, 25 år, København SV. Studerende, single.
Michelle, 28 år, Århus. Seniorassistent hos revisionsselskabet BDO. Forlovet.
Mikkel, 26 år, Slagelse. Selvstændig møbelsnedker og -designer. I et forhold.
Martin K (MK), 46 år, Ugerløse. Gift og arbejder ved El-con.
Signe, 43 år, Frederiksberg. Økonomiassistent hos et advokatfirma, single.
Simon, 29 år, Valby. Tømrer.
Stig, 65 år, Brabrand. Tidligere sælger, nu efterlønner. Enkemand.
Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag